Om få år skal man i zoologisk have for at se en sololæge

Skrevet d. 25. Juni 2018

Næsten alting i det danske samfund udvikler sig stille og roligt. Det er typisk for den danske model. Men én ting foregår med en udansk eksplosiv fart, nemlig udskiftningen af sololæger med flerlægepraksis. På bare ti år er andelen af solopraksis droppet fra 36 procent til nu 27 procent. Det, der engang var mest almindeligt, er på vej til at blive udryddet.

Nyheden kom ud for et par uger siden, men uden at skabe store overskrifter. Man har på fornemmelsen, at de færreste bekymrer sig om det, der har været en bærende konstruktion i det danske sundhedsvæsen.

Den nuværende regering – og i øvrigt også den tidligere – ser på udviklingen med begejstring. Man kunne rent ud sagt godt få den mistanke, at det meste sundhedspolitik sigter mod at få endnu flere sololæger til at pakke sammen. Når almen praksis ustandselig pålægges nye, især administrative krav, så går det ud over bestanden af sololæger. I dag er det en erklæret politisk målsætning, at andelen af solopraksis skal ned under 10 procent.

I de kredse opdager ingen det selvmodsigende i den fremherskende strategi om nærhedsprincippet og så de barske realiteter bag flugten fra solopraksis. Det er jo givet, at flerlægepraksis vil føre til, at der bliver længere mellem klinikkerne.

Det er som om, at mange politikere har glemt fordelene ved solopraksis. Den betydelige tilfredshed blandt patienterne, effektiviteten, entydigheden og selve det, at en læge tager ansvar for sin patient. Den moderne sololæge er jo fuldt konkurrencedygtig med flerlægepraksis, og så er de jo akkrediterede.

Dertil kommer den altoverskyggende fordel, nemlig at solopraksis kan fastholde læger i jobbet. Når sololægen jages ud af praksis – så jages de ofte helt hjem. Til pensionen. Derfor bidrager jagten på solopraksis til lægemanglen.

Naturligvis har flerlægepraksis mange fordele, og i øjeblikket især at det gør det muligt at tiltrække nye generationer af læger til almen praksis. Men man skal heller ikke være blind for flerlægepraksis skavanker, f.eks. at mange læger går den vej, fordi det giver mulighed for at gå nedsat tid. Det er nemlig den næstmest udbredte forklaring på, hvorfor læger vælger flerlægepraksis.

Derfor ville en ansvarlig sundhedspolitik også værne om solopraksis, snarere end det modsatte. Der er læger, som foretrækker den model, og det ønske er ikke bare legitimt, men ofte også direkte ønskeligt.

About the Author

Kristian Lund

Kristian Lund

Kristian Lund er redaktør på Sundhedspolitisk Tidsskrift, tidligere chefredaktør på Dagens Medicin og en af landets mest vidende debattører på sundhedsområdet.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift