Nævn går i frontalangreb på Novo Nordisk - og patienterne taber

Skrevet d. 24. november 2021

Lægemiddelstyrelsen har indledt et frontalangreb på Novo Nordisk, efter at styrelsens Medicintilskudsnævn efter to et halvt års overvejelser og med gentagne høringer – og voldsom kritik - har besluttet at anbefale at nedgradere den danske insulinproducents stjerneprodukter i lægernes behandlingshierarki.

I stedet foretrækker Medicintilskudsnævnet, at de gamle – nogle vil mene forældede – insuliner samt deres biosimilære kopier skal bevare deres tilskudsstatus – og altså foretrækkes til behandling af danske diabetespatienter.

Dermed vælger det statslige Danmark side til fordel de insuliner, som Novo Nordisks udviklingsstrategi har arbejdet ihærdigt for at skulle overgå. Det er også lykkes, hvilket også er dokumenteret i det ene studie efter det andet.

Afgørelsen sender et missil midtskibs i Danmarks suverænt største eksportvare, nemlig insulin produceret i Danmark.

Paradoksalt nok kommer afgørelsen netop i insulinets jubilæumsår. I år er det 100 år siden, at insulinet blev taget i brug til behandling af mennesker med diabetes – og med forbløffende resultater. Forleden åbnede direktør Allan Flyvbjerg fra Steno Diabetes Center Copenhagen sammen med formanden for Novo Nordisk Fonden, tidligere koncernchef Lars Rebien Sørensen, det nye diabetescenter på Herlev Hospital. 

Nu mener Lægemiddelstyrelsens nævn altså, at patienterne - når de forlader Stenocentrene - skal i behandling med biosimilære efterligninger af en insulin, som Novo Nordisk moderne produkter har banket ud af banen og dokumenteret det i talrige videnskabelige studier.

Afgørelsen fylder 26 sider, og det bliver spændende at se hvilke grimasser patientforeninger og lægevidenskabelige selskaber vil tage på. De har i høringerne argumenteret stærkt imod den anbefaling, som nævnet nu går til Lægemiddelstyrelsen med. Tobias Bøggild-Damkvist, direktør for Tænketanken Type 1, der arbejder for bedre vilkår for personer med type 1-diabetes, siger til Medicinske Tidsskrifter, at han er chokeret over, at man går så hårdt til sparekniven og lægger sig på en behandlingskvalitet, vi kender fra start-00’erne. Dansk Endokrinologisk Selskab ser derimod umiddelbart ud til at mene, at anbefalingerne overordnet set er landet et godt sted, hvor der kan ske en væsentlig besparelse, samtidig med at man bevare tilskuddet til de vigtigste behandlingstyper og muligheden for at søge tilskud til de patienter, som har brug for særlig behandling.

Medicintilskudsnævnet har i sin anbefaling haft ekstremt fokus på lægemidlernes pris, og den prissætning er stærkt påvirket af, at konkurrenten til Novo Nordisks moderne insuliner, nemlig Lantus fra Sanofi, er løbet af patent. Derfor er prisen på gamle insuliner faldet dramatisk, og det er bagtæppet for nævnets anbefalinger.

Nævnet ved sandelig godt, at den anbefalede løsning er dårligere for patienterne – men den er billigere, og det prioriterer nævnet tydeligvis.

Den økonomiske analyse er imidlertid overfladisk, idet den ikke omfatter omkostningerne ved patienternes dårligere håndtering af deres sygdom. Det ser Medicintilskudsnævnet bort fra.

Og den overfladiskhed giver så plads til, at en ny spiller dukket op herhjemme og også i andre lande, en kopi af Lantus, som hedder Semglee. Bag dette biosimilære produkt står Mylan.

Det er vist nok ikke en overdrivelse at se Medicintilskudsnævnet anbefaling som en trussel mod Novo Nordisks position som verdens førende insulinproducent. Når selv hjemlandet kan vende de dyre insuliner ryggen, hvorfor skal andre lande så betale prisen?

Det bliver interessant at se, om danske politikere – ja, selv regeringen – kan finde på at blande sig i denne strid.

Til en start kan de tænke over, om det er klogt at indrette nationens valg på laveste pris. Reelt har Novo Nordisks konkurrenter sat prisen ned, udsat for en biosimilær trussel. Men produktet er dokumenteret dårligere. Er det så blevet sådan i Danmark, at vi skal vælge discountvarer, som ikke har de samme kvaliteter?

Vi er mange, som husker, at Danmark pure afviste coronavacciner, som ikke helt levede op til kravene. Danmark endte faktisk med at sende dem til lande, som havde mindre råd, end vi har. Skal danske diabetes-patienter unddrages den bedste behandling? Det er spørgsmålet, og Medicintilskudsnævnet har valgt sit synspunkt. Forbløffende nok til ugunst for danske patienter med diabetes.

Egentlig må man håbe, at politikerne tager affære, ikke for nationens skyld, heller ikke sundhedsbudgetternes, men for patienternes skyld. Der nemlig ingen tvivl om, heller ikke i Medicintilskudsnævnet og slet ikke i de videnskabelige selskaber, at insulinerne er konkurrenterne overlegen.