Medicinrådet omgår Folketingets krav

Skrevet d. 29. September 2017

Når Medicinrådets historie engang skal skrives, så bliver et centralt tema - mærkeligt nok - habilitet. De fleste frygtede for alt muligt andet, da skibet blev sat i søen: Regionerne ville sætte sig på det hele, langsommelighed eller spareiver - men ikke at netop det spørgsmål skulle blokere for funktionaliteten af det nye prioriteringsorgan er og bliver en overraskelse, tilmed en meget ubehagelig overraskelse.

Vi havde nemlig et sæt habilitetskrav som fungerede for RADS og KRIS - dem kunne Medicinrådets bare have overtaget. Sådan gik det ikke, og nu tegner alt til, at Medicinrådets stramning af habilitetsbestemmelserne kommer til at præge ikke bare medicingodkendelsen men også lægernes efteruddannelse, hvor deltagelse ved videnskabelig kongresser hidtil er blevet betalt af industrien - det stopper nu for læger, der ønsker at spille en rolle ved medicingodkendelse. Men derved bliver det ikke. Foranlediget af stramningerne fra Medicinrådet har nu både Region Miidtjylland og Region Syddanmark valgt at rulle nye stramninger ud over hele lægekorpset i regionen, og der er tegn til, at noget lignende vil ske i de andre regioner. Og så er der lagt gift ud for enhver tilknytning til medicinalindustrien.

Mange af de ramte læger er kede af at miste muligheden få den nyeste viden og drøfte den med deres kolleger fra hele verden. De færreste tror på, at regionerne vil prioritere denne efteruddannnelse i deres pressede budgetter - hvad de jo burde - og så kommer lægerne ikke længere afsted. Uanset hvad, så er det et stort tab for hele sundhedsvæsenet, og den berører ingenlunde alene nogle få læger, nej, den viden, som lægerne får med hjem, deles jo på hospitalerne, og den efteruddannelse går også tabt.
 
Det værste kan vise sig at være kriminaliseringen af alle relationer mellem læger og industri, og det påvirker allerede nu lægers relationer til pressen, f.eks. er visse læger ikke begejstret for at synliggøre deres tilstedeværelse på kongresser.
 
Den lavine blev startet af Medicinrådet, anledningen var - paradoksalt nok - at sådanne regler ikke gjaldt for patientrepræsentanter. Fra første færd insisterede Danske Patienter og Kræftens Bekæmpelse på at det skulle laves alvorligt om. Faktisk forlangte de to store patientforeninger, at kravene skulle være væsentligt skærpede i sammenligning med lægernes habilitetskrav. Til eksempel ville de store patientforeninger ikke acceptere deltagelse i fagudvalg fra patientrepræsentanter fra foreninger, der får betydelige sponsorbidrag fra medicinalindustrien eller som får deres rejser til videnskabelige kongresser betalt. Det var "No go."
 
Indlysende var det ikke holdbart, at patienterne skulle leve op til strammere krav end lægerne og så blev lægernes habilitet et nyt tema i Medicinrådets debatter. Det blev en kort kamp, idet et flertal straks satte sig bag en gevaldig opstramning, og følgevirkningerne har siden forfulgt Medicinrådets arbejde og blokeret for det egentlige - at godkende lægemidler.
 
Stramningen blokerede f.eks. for læger, der havde fået deres deltagelse ved lægevidenskabelige kongresser betalt af industrien, og den bestemmelse sammen med lægernes usikkerhed om arbejdet i fagudvalgene var arbejde og fritid, lagde rekrutteringen til en række fagudvalg ned - og uden udsigt til løsninger. 
 
Medicinrådet prioriterede med andre ord habilitet over ibrugtagning - og bag den prioritering stod altså paradoksalt nok patienternes repræsentanter. Men derimod kom Medicinrådet på tværs af de syv principper, som er grundlaget for Medicinrådets arbejde, og som er knæsat af et bredt flertal i Folketinget. Blandt disse principper er nemlig hurtig ibrugtagning - men det vil Medicinrådet altså blæse på.
 
Det var situationen, da Medicinrådet afsluttede sit første halvår. Det første møde efter sommerferien blev skelsættende. Der appellerede Medicinrådets sekretariat til, at man skulle anvende forvaltningslovens undtagelsesbestemmelse i habilitetssager - ideen var at inddrage læger som formænd på trods af, at de ikke kunne leve op til de skærpede habilitetskrav. Undtagelsesbestemmelsen slår fast, at det kan fungere, hvis læger med habilitetsproblemer forlader udvalgene, når beslutningerne skal træffes.
 
Men den pragmatiske løsning ønskede Medicinrådet ikke. I stedet besluttede medlemmerne, at man skulle indkalde læger fra Sverige/Norge - så kunne de overtage opgaverne. Man kunne også basere arbejdet på pensionerede læger eller kliniske farmakologer. Nu var Medicinrådet med andre ord parat til at prioritere fagligheden ned, og faglighed er ellers også et af Folketingets principper, faktisk det første.
 
Da det kom til stykket, meddelte regionerne, at de selv ville udpege lægerne - man fik det indtryk, at de ville blive tvangsudskrevet med en pistol i ryggen. Men dermed valgte Medicinrådet altså at blæse på uafhængighedskravet, og det er også et af principperne fra Folketinget.
 
Siden er det faktisk lykkedes at få mange fagudvalg bemandet, men ikke dem alle, og der er udsigt til, at fagudvalg, som skal tage stilling til nogle af de mest innovative lægemidler, ikke kan bemandes, og at medicingodkendelsen bliver forsinket, måske ligefrem stærkt forsinket. Derfor er det (snart) givet, at Medicinrådet kommer til at gå på akkord med princippet om adgang til nye lægemidler, og det er - undskyld gentagelserne - også et krav fra Folketinget.
 
Der er vi nu, og den korte historie viser, at Medicinrådet uden at ryste på hånden vælger at prioritere egne dagsordner snarere end det egentlige formål: At godkende nye lægemidler, hurtigt og begavet, og at rette ind efter Folketingets syv principper.
 
Medicinrådet er kommet for at blive og kan konstruktionen leve op til de syv principper, som har opbakning fra alle Folketingets partier, så skal det også blive en gevinst. Men der er foreløbig intet, der tyder på andet end, at rådet vil foretage alle mulige krumspring for at sno sig uden om principperne.
 
Der er også grund til at minde om, at den grundlæggende præmis for Medicinrådets etablering var medicinomkostningernes påståede eksorbitante stigning - den er bare ikke kommet. Præmissen var også, at prioriteringen skulle stoppe fyringer af læger og sygeplejersker. Men den præmis holder heller ikke, idet nye analyser viser, at regionerne istedet har ansat horder af bureaukrater, mens de har afskediget læger og sygeplejersker i fyringsrunde på fyringsrunde - og altså uden at medicinomkostningerne er forklaringen. 
 
Alt det er sket i et år, hvor regionspolitikerne er på valg. Man må håbe, at de ansvarlige bliver straffet af vælgene.
 

About the Author

Kristian Lund

Kristian Lund

Kristian Lund er redaktør på Sundhedspolitisk Tidsskrift, tidligere chefredaktør på Dagens Medicin og en af landets mest vidende debattører på sundhedsområdet.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift