Lungekræftsscreening - der er ingen undskyldninger tilbage

Skrevet d. 12. marts 2021

Faktisk burde busserne køre med flag i disse dage. Nu har lungelægerne i Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) nemlig afsendt ansøgningen om at indføre et screeningsprogram for danskere med højrisiko for kræft – og dermed er det indenfor rækkevidde, at Danmark kan indføre denne screening, som bakkes op af imponerende dokumentation.

Langt om længe kan man tilføje - det er nemlig lang tid siden, at DLCG satte ansøgningsprocessen i gang. Men processen har selvfølgelig været ramt af coronakrisen, og så må man tilgive.

Lungekræft er den største kræftdræber i Danmark. Hvert år dør lidt flere end 4.000 danskere af sygdommen, fordi den ofte opdages sent. Tidlig diagnostik vil kunne føre til mere effektive behandlinger og markant større overlevelse.

Men nu er der ingen undskyldningen for ikke at komme i gang, og man må håbe, at Sundhedsstyrelsen kan hastebehandle DLCG´s ansøgning. Det fortjener den.

Også politikerne skal forberede sig. De kommer til at træffe beslutningen, og de skal forholde sig til udfordringerne. En af de mest alvorlige er ressourceproblemer i radiologien – altså de læger, som skal tjekke billeddiagnostikken. Radiologer er en knap ressource. Men der er mange, der mener, at problemerne kan løses med moderne teknologier.

Hvad angår økonomien vil det bestemt være på sin plads at kanalisere merprovenuet fra kommende afgiftsforhøjelser på tobak – og de bør snart komme - i retning af lungekræftsscreeningsprojektet. Det har sin egen indre logik.

Evidensen bag dette initiativ er overbevisende. Det såkaldte NELSON-studie har afdækket gevinsterne ved at indføre et CT-baseret screeningsprogram for rygere med højrisiko for kræft, og resultaterne er overbevisende.

For seks måneder siden holdt Sundhedspolitisk Tidsskrifts søstermedie Onkologisk Tidsskrift sammen med Sammenslutningen af Kræftafdelinger i Østdanmark (SKA) en konference om, hvordan et screeningsprogram kan implementeres – og hvorfor. Se mødet her.

Mødet 'Lungekræftscreening - magter Danmark opgaven?' afslørede enighed om, at mangel på radiologer – som er hovedindvendingen i Danmark - er en udfordring, der kan løses.

På mødet deltog den hollandske screeningsekspert Harry J. de Koning, førsteforfatter på NELSON-studiet. Dette studie dokumenterer, at med screening vil 39 procent kvinder – og op til 61 procent kvinder i særlig risiko - samt 26 procent mænd - kunne blive behandlet i tide og således undgå at dø af lungekræft ved at indgå i et screeningsprogram bestående af regelmæssige lavdosis CT-scanninger, (LDCT).

I dansk kontekst svarer det til, at et dansk screeningsprogram vil kunne redde omkring 800 menneskeliv årligt, hvilket svarer til cirka 20 procent af de mange danskere, som hvert år dør af lungekræft.

På konferencen blev NELSON-studiet kommenteret sammen med perspektiverne for et dansk screeningsinitiativ.

Her er nogle af kommentarerne:

Azza Khalil, lungeonkolog, overlæge, Aarhus Universitetshospital: ”Mine muligheder for at behandle mine patienter med et godt resultat er meget, meget større, når patienterne kommer med kræftsvulster i første og andet stadie end når de er i tredje eller fjerde stadie,” sagde Khalil, der påpegede, at flere end 80 procent af patienterne fra de tidlige stadier var i live efter to år, mens det kun var tilfældet for cirka 10 procent fra stadie fire.

Afdelingslæge, Zaigham Sagir, som er formand for DLCGs udvalg om lungekræftsscreening: ”Nu har NELSON-studiet styrke til at vise evidens for reduktion i dødeligheden. Vi ved, at det er en kæmpe udfordring. Vores beregninger viser, at det betyder en produktionsstigning på 10 procent, så det skal der findes nogle smarte løsninger på. For eksempel i form af inddragelse af private aktører og kunstig intelligens. Og da vi indførte mammografiscreeninger, var der også dengang mangel på radiologer, men det blev jo løst."

Mads Nordahl Svendsen, ledende overlæge, Roskilde og Næstved onkologiske afdeling:

”Vi kan ikke lukke øjnene for lungecancer-screeningerne. Men det er en stor opgave, og en kapacitetskrævende opgave, der godt kan føles som lidt af en mavepuster, når man tænker på behovet for radiologer og scannere, men der er ikke andet at gøre end at komme i gang. Og i øvrigt har jeg tiltro til, at netop det danske sundhedsvæsen kan agere smart i forhold til at løse mangel på radiologer i samarbejde og ved brug af blandt andet kunstig intelligens til frigørelse af speciallæger, som vi kan bruge bedre til andre opgaver.”

Jakob Møller, ledende radiolog, overlæge på Sygehus Lillebælt, indser at et screeningsprogram ’ vil føre til kapacitetsproblemer, men han mener at programmet ikke desto mindre skal indføres hurtigst muligt.

”Bare alene på mit hospital vil programmet betyde flere end 30 ekstra scanninger om dagen og et til to ekstra radiologer, og dem har vi ikke, så der mangler et udviklingsarbejde indenfor radiologien for, at vi kan løfte opgaven. Men løser man det, så kan jeg ikke se andet end, at man er nødt til at gå i gang.”

Jesper Fisker, direktør for Kræftens Bekæmpelse:

”Vi skal i gang. Der er ikke argumenter for at udskyde, og der er masser af problemer at tage fat i, men de skal nok blive løst hen af vejen. Og i Kræftens Bekæmpelse vil vi gerne hjælpe til. Blandt andet med at finde ud af, hvordan man skal kommunikere disse screeninger til de befolkningsgrupper, som vi ved har størst behov, men som vi også ved er dem, der oftest ikke tager imod denne form for sundhedsydelser, så programmet ikke kommer til at styrke den sociale ulighed i sundhedsvæsnet.”

Alle, som beskæftiger sig med lungekræft, er altså parat, og nu kan arbejdet gå i gang.

Derfor skal busserne køre med Dannebrog.

Disse patienter har fortjent det.

 

 

 

 

Fakta om NELSON-studiet

NELSON-studiet er designet til at undersøge de potentielle fordele ved lungekræftdødelighed ved screening med CT-billeddannelse hos nuværende og tidligere rygere. I studiet indgik i alt 15.792 tidligere og nuværende rygere mellem 50 og 74 år, som havde røget flere end 10 cigaretter om dagen i flere end 30 år eller 15 cigaretter om dagen i flere end 25 år inklusiv mennesker, der levede op til kriterierne, selv om de var stoppet med at ryge indenfor de seneste 10 år. 84 procent af deltagerne var mænd og 16 procent var kvinder. I screeningsgruppen modtog deltagerne CT-scanning efter et, to, fire og 6,5 år. Opfølgningsperioden var 10 år.

I løbet af projektets 10-årige opfølgning blev der i screeningsgruppen fundet 400 deltagere med lungekræft mod kun 350 i kontrolgruppen. Knap halvdelen af lungekræftsvulsterne i screeningsgruppen var i stadie 1a og 65-70 procent var i stadie Ia-II. I kontrolgruppen derimod var 70 procent af deltagerne i stadie III/IV, da de fik deres diagnose. Og ifølge de Koning var der 206 patienter i kontrolgruppen, som døde af deres lungekræft, mens der i screeningsgruppen kun var 156, som døde.

Ifølge studiet var ratioen for reduktion af dødelighed af lungekræft i de screenede og ikke-screenede grupper 0,75 efter otte år (95% Cl 0,59-0,95, P = 0,015), 0,76 efter ni år (95% Cl 0,60-0,95, P = 0,012), og 0,74 efter 10 år (95% Cl 0,60-0,91, P = 0,003). De tilsvarende tal for kvinder var 0,39 (95% Cl 0,18-0,78, P = 0,0037), 0,47 (95% Cl 0,25-0,84, P = 0,0069) og 0,61 (95% Cl 0,35-1,04, P = 0,0543). Den overordnede risiko korrektion for mænd var 0,74.

At kvinder har så meget større risikoreduktion end mænd, tilskriver Harry J. de Koning især særlige biologiske forhold hos kvinder og eventuelt andre rygemåder og typer af cigaretter, men ikke en mulig statistisk variation på grund af eksempelvist de færre kvindelige deltagere i studiet. Studiet var oprindeligt tiltænkt kun at undersøge mænd, men det blev besluttet, at også kvinder skulle indgå.