Løkkes reform truer Stenoprojekterne fra første færd

Skrevet d. 05. Oktober 2018

Det danske sundhedsvæsen, og ganske særligt den del, som tager sig af diabetes og andre kronikere, er netop nu på vej mod en gennemgribende reform. Lige nu arbejder sundhedsministeriet hårdt for at opfinde nye løsninger, som kan erstatte regionerne – og som kan blive omdrejningspunktet i regeringens bestræbelser på at gennemføre en sundhedsreform, der virkelig kan batte, og måske ligefrem medvirke til at vinde regeringsmagten efter det kommende valg.

Lars Løkke Rasmussen har i sin åbningstale afsløret, at der skal være 21 nye sundhedsfællesskaber - bygget op omkring de nuværende akutsygehuse rundt om i landet. Men vi aner ikke, om de skal erstatte eller supplere regionerne.

Så endnu er næsten alting hemmeligt. En lille inderkreds af topembedsfolk og statsministeren selv – og han har stadig god forstand på sundhedsorganiseringen – foruden andre topfolk i regeringen, er i gang med at udvikle en helt ny konstruktion, og det gælder ganske særligt det akutte sundhedsvæsen og indsatsen over kronikere. 

Dermed er de regionale Steno-konstruktioner, som støttes af Novo Nordisk med flere milliarder kroner, og som skal skabe en helt ny organisering af diabetes-indsatsen herhjemme, højest tænkeligt ikke bæredygtig. Hvis regeringens sundhedsreform afliver regionerne, så skal Steno-projekterne gentænkes.

Dem situation kan meget vel blive til realiteter. Venstre er eneste parti i regeringen, som er positiv overfor regionerne. Kollegerne hos Konservative og Liberal Alliance arbejder benhårdt for at lukke regionerne, og det samme gør Dansk Folkeparti. Derfor vil Venstre skulle finde sin støtte til at give regionerne fortsat liv uden for sit parlamentariske grundlag, nemlig hos venstresiden i Folketinget, Socialdemokraterne, SF og De Radikale. De er foreløbig parat til at give regionerne endnu en chance. Men det flertal kan Lars Løkke Rasmussen ikke bruge til noget. 

Derfor er udsigterne for regionerne – og dermed Steno Centrene – bestemt dystre.

Til gengæld er retningen i nyorganiseringen af sundhedsindsatsen med de nye sundhedsfællesskaber slet ikke så ringe. 

Fædrene til sundhedsklynge-idéen er tidligere formand for Kræftens Bekæmpelse, professor og almenmediciner Frede Olesen, tidligere direktør i Kræftens Bekæmpelse med en fortid i øverste administrative ledelse i Region Midtjylland, Leif Vestergaard Petersen, og professor i sundhedsøkonomi, Kjeld Møller Pedersen, som også havde sin andel i den seneste strukturreform.

De nye sundhedsklynger kan få hver sin ledelse med deltagelse af det involverede akuthospital, kommunerne i optageområdet og almen praksis, og derved kan der måske skabes et mere sammenhængende lokalt sundhedsvæsen – og måske tænker Venstre i at give staten en plads også. Den idé er ny, og den har sandelig masser af energi og logik bag sig. 

I et indlæg til Sundhedspolitisk Tidsskrift i foråret beskrev Frede Olesen, Leif Vestergaard Petersen og Kjeld Møller Pedersen deres overvejelser således:

"(Akut-)hospitalerne kan af mange grunde være et omdrejningspunkt for en sundhedsklynge, selvom hovedfokus ikke må være på hospitalet. Men det er vigtigt at hospitalet servicerer resten af sundhedsvæsenet omkring hospitalet med faglig bistand, med samarbejde og med hurtig og relevant assistance til f.eks. de praktiserende læger, så disse bedre kan løse deres opgaver.

Sundhedsklyngeledelse skal have kompetence og pligt til at flytte opgaver og ressourcer fra hospitalerne til hjemmesygeplejen eller de praktiserende læger - og samtidig fastsætte krav til den indsats f.eks. hjemmesygeplejen skal levere for at sikre patienterne en indsats, der mindst er på højde med det patienterne tidligere har fået. Det vil være oplagt at lade sundhedsklyngeledelsen være dem, der konkret og lokalt anvender de ekstra midler, regeringen fornuftigvis vil sætte ind for at styrke det nære sundhedsvæsen. På den måde kan midlerne anvendes, så det faktisk aflaster hospitalerne og øger kvaliteten." 

Alt tyder på, at regeringen er stærkt inspirereret af dette forslag – og det vil da også, gennemført efter planen, blive et betydeligt løft for patienter med diabetes. Klyngerne skaber netop den ramme om deres håndtering, der er brug for.

Tilbage er imidlertid alt det andet – det sygehusvæsen, som skal håndtere den planlagte indsats, de afdelinger, som udfører forskning, alle de basale sygehusydelser – hvad pokker skal der ske med dem? Det kan ikke omfattes af klynger. Det kan heller ikke lukkes ned. 

Man kan frygte, at regeringen vil øge den statslige indflydelse. Som repræsentant for pressen kan man næsten kun håbe på det. Så bliver der fri adgang til at slagte sundhedsministre, som i fremtiden vil blive skiftet ud, hurtigere end dengang offentligheden gad interessere sig for trafikministre.

Regionerne har – reelt - været succesfulde. De har leveret varen, når det gælder om at udvikle regionale modeller til at håndtere sundhedsudfordringerne. Indsatsen burde imponere, men den drukner fuldkommen i alle de dårlige historier, og mange af dem har sine rødder i Region Hovedstaden: Sundhedsplatformen, 1813 og lange ventetider. 

I bund og grund burde disse problemer ikke kunne true regionerne. Man nedlægger jo heller ikke skatteforvaltningen, blot fordi nogle forbrydere har kunnet snyde med deres skat. Men regionsmodstanderne har ikke opdaget gevinsterne ved regionerne, bl.a. fordi regionerne i den grad har forsømt at få de gode historier fortalt. Den del af deres kommunikationsstrategi har været en katastrofe, og derfor bærer Danske Regioner sin del af skylden.

Tilbage er bare at krydse fingre for regeringens anstrengelser for at opfinde en ny organisering af sundhedsvæsenet. Reelt er behovet for en reform beskedent. Men der er sandelig behov for nytænkning – og uanset udfaldet om regionerne, så kan det måske ende med at styrke sundhedsvæsenet, og det kan ingen være imod.

About the Author

Kristian Lund

Kristian Lund

Kristian Lund er redaktør på Sundhedspolitisk Tidsskrift, tidligere chefredaktør på Dagens Medicin og en af landets mest vidende debattører på sundhedsområdet.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift