Knæk Cancer gambler med troværdigheden

Skrevet d. 21. Oktober 2019

En - to - tre - BUM! Sådan lyder den smarte punch line for årets Knæk Cancer reklamekampagne. Mon ikke de fleste har opdaget, at den sidste i rækken som siger ”BUM!” er vores nye statsminister, Mette Frederiksen.

Efter Mette Frederiksen har sagt BUM, kommer konklusionen: "En ud af tre rammes af kræft".

Men hvad er nu det? Dør hver tredje dansker af kræft? Eller hvad er det mon, Kræftens Bekæmpelse er ude på med sin talrække? 

Sandheden er, at der i Danmark er ca. 290.000, som har en kræftdiagnose. Vi taler altså om fem procent, ikke 33,3 procent.

Remsen i tv-reklamen burde på den baggrund være - 1-2-3-4-5-6-7-8-9-10-11-12-13-14-15-16-17-18-19-20-BUM! – men den talrække er knap så dramatisk.

Hvor kommer tallene til Knæk Cancer-reklamerne så fra?

Tallene er trods alt ikke fake news. ”En-ud-af-tre” beskriver den risiko, som en nyfødt dansker har for at få en kræftdiagnose, indtil det fyldte 75. år. Tallet beregnes ved at lægge risikoen for, at en 0-årig får stillet en kræftdiagnose sammen med risikoen for en 1-årig, sammen med risikoen for en 2-årig etc. Et regnestykke, der fortsættes til det 75. år.

På den måde kommer tallene til at inkludere alle, der har fået en kræftdiagnose – også de, som er helbredt eller døde. 

Altså et ret kunstigt udgangspunkt - til gengæld maler dette udgangspunkt situationen med sort, ovenikøbet meget sort, i forhold til, hvad indtrykket ville have været, hvis ønsket havde været at vise, hvor mange danskere, som lever med en kræftdiagnose, altså den såkaldte prævalens.

Det tal er ellers meget nemmere at forstå, det er meget mere konkret, og det også er den mest udbredte måde til at beskrive udbredelsen af en sygdom - men jo langt mindre dramatisk.

Tilgangen for Knæk Cancer kampagnen er farlig. Det er ikke lang tid siden, at Diabetesforeningen fik regulære bank, da foreningen markedsførte det såkaldte Diabetes Impact Study.

Dette studie viste, at der på daværende tidspunkt i 2015 var 320.000 danskere med diabetes. Det tal var korrekt, og det er i øvrigt større end det tilsvarende tal for kræft. Bedømt med den alen er diabetes altså større end kræft, og det er psykiatrien i øvrigt også, faktisk mindst tre gange større (!) end kræft, og sikkert også hjertesygdommene. Også derfor er der ingen grund til, at kræft pumper sine tal op. Det behøver kræftsygdommene ikke. Kræft er hamrende alvorligt, men mindre på grund af antallet og mere på grund af alvorligheden.

Det, som gik galt for Diabetesforeningen i 2015, var forudsigelsen baseret på det ellers grundige studie, nemlig at der bare ni år efter ville være 650.000 danskere med diabetes, altså mere end dobbelt så mange. Det tal blev stærkt markedsført, men det skyder langt, langt over mål, og det har miskrediteret diabetessagen.

Patientforeninger skal passe på med deres kommunikation. Også Kræftens Bekæmpelse. Der er ingen grund til at få situationen til at se værre ud, end den er. Se blot, hvad der sker i USA. Der kan selv sande tal blive vendt og fordrejet og brugt hensynsløst til at nedgøre og miskreditere modstandere. En succesfuld forening som Kræftens Bekæmpelse kan løbe ind i troværdighedproblemer. Det er sket før, også med Kræftens Bekæmpelse, og kan det true bevægelsen.

Så vidt er det ikke kommet i Danmark, og kommer det forhåbentlig ikke nogensinde. Men pressen, selv den ellers temmelig sandruelige danske, kan misforstå tal, og statistik med så stort mismatch som fem procent og 33,3 procent kan nemt blive til sensationer.

About the Author

Kristian Lund

Kristian Lund

Kristian Lund er redaktør på Sundhedspolitisk Tidsskrift, tidligere chefredaktør på Dagens Medicin og en af landets mest vidende debattører på sundhedsområdet.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift