Journalisters talgymnastik om corona er livsfarlig

Skrevet d. 13. marts 2020

Nina Munch-Perrin, TV-avisens ellers så besindige, ja, direkte begavede studievært, elsker mærkeligt nok at karakterisere udviklingen i antallet af corona-smittede som eksponentiel.

 

Derved ryger hun direkte i en stor og dum  fælde - nemlig journalisters ulidelige og amatøragtige forhold til tal og beregninger. Heller ikke Nina Munch-Perrin kan åbenbart huske sin matematik, og det hukommelsessvigt rammer de fleste journalister, så snart de har fået varig ansættelse på en journalistisk arbejdsplads.

Nina Munch-Perrin tager nemlig markant fejl. Udviklingen i antallet af smittede er bestemt ikke eksponentiel - den beskrives slet ikke som en ustoppeligt voksende kurve, som i renters rente - dertil er udviklingen alt for ujævn og rykvis.
 
Et andet aktuelt eksempel på journalisters sælsomme sensationsmageri, når det gælder tal, skyldes dagbladet Politiken. Torsdag præsenterer landets største dagblad sine læsere for en graf, som man af journalistiske grunde har placeret som et en-spaltet diagram - det var åbenbart nødvendigt for at få udviklingen til at se tilstrækkeligt dramatisk ud.
 
I branchen kalder man det "sovs-og-kartofler", når redaktioner smører tykt på. Man må sige, at Politiken har smurt godt med sovs og kartofler ud over torsdagens diagram. Diagrammet er nemlig 6,5 centimeter bredt og 36,5 centimeter højt, og dermed er Politiken så tæt på tal-svindel, man kan komme. Ikke engang Eiffeltårnet har så dramatisk højde-bredde forhold.
 
Hvis Politiken havde været optaget af sandheden, så kunne man have sammenlignet udviklingen i corona-smitten med udviklingen i den årlige sæson-influenza og så var dramatikken fuldkommen forduftet.
 
Man kunne lige så godt have nævnt eksempler fra Berlingske, som har fået den uvane at præsentere Sundhedsstyrelsens legitime arbejde med at kalibrere sundhedsvæsenet, som om det var forudsigelser af den forventede udvikling. Den stil er også farlig.
 
Og hverken TV2 eller Jyllands-Posten er bedre.
 
Det handler alt sammen om sensationsjournalistikkens iboende sensations-hunger. Netop nu er den upassende og dum. 
 
Det kunne være godt med en pause, i det mindste i et par uger.