Hvad skete der med Mette Fs troværdighed

Skrevet d. 22. maj 2020

Så gik der hul på kritikken af regeringens coronahåndtering. Hidtil har alt prellet af på Mette Frederiksen. Kritikken har da heller ikke været særligt begavet. Men nu vælter kritikken ned over regeringen som ketchup fra flasken, og langt det meste er virkelig alvorlige anklager, som afgørende rokker ved troværdigheden ikke bare af regeringens indsats, men især sundhedsmyndighederne medvirken.

Centralt i de mange nyeste angreb er en bagvedliggende mistanke om regeringens magtfuldkommenhed og udnyttelsen af myndighederne i et politisk spil.

Fælles for kritikken er også, at den kommer fra faglig side, fra respekterede eksperter, der har forstand på tingene. Fælles er også, at sundhedsminister Magnus Heunicke temmelig konsekvent afviser at stille op til at svare på kritikken. I stedet må medierne eller kritikerne nøjes med skriftlige svar – eller ingenting.

Ministeren tør tilsyneladende ikke at gå direkte ind i disse polemikker, og sikkert med god grund – Magnus Heunicke er ikke allerbedst, når han bliver presset af folk, der har forstand på tingene.

Regeringens politiske opposition var ellers kørt fast i en gold og forfejlet strategi, som skulle mistænkeliggøre hele det indledende forløb fra tidligt marts og ugerne forud. Der burde regeringen og myndighederne åbenbart have lyttet til de allertidligste advarsler og grebet ind over for ankomsten af både kinesere og italienere til Kastrup - foruden allehånde eksperter som rejste advarsler.

Men ærligt talt, det nummer hopper danskerne ikke på. I Danmark er det en udbredt opfattelse, at Mette Frederiksen greb ind hurtigt, resolut og klogt, også hurtigere, mere resolut og klogere end de fleste andre lande. Danskerne er tilmed stolte over at have bidraget.

Derfor får oppositionen intet ud af at lede efter gamle hår i den historiske suppe.

Nu er der til gengæld kommet andre boller på suppen, og nu handler det om selveste troværdigheden bag regeringens initiativer. 

Mest alvorligt og mest aktuelt er afsløringer i Jyllands-Posten, som afdækker, at Mette Frederiksen ikke havde hverken Sundhedsstyrelsen eller Statens Serum Institut bag sig, da landet blev lukket ned 11. marts. Ganske vist henviser landets statsminister på pressemødet gang på gang til myndighederne, og at det skulle være "myndighedernes anbefaling, at vi lukker al unødvendig aktivitet ned". Men nedlukningen blev bare ikke anbefalet af myndighederne. Nu henviser Mette Frederiksen så til, at anbefalingen kom fra hendes til lejligheden sammensatte ekspertgruppe - men nogen dokumentation findes endnu ikke.

Ved den aktuelle åbning af Danmark halter regeringens samspil med myndighederne også... Denne gang er de politiske forhandlinger blevet startet med en analyse fra Statens Serum Institut, og denne gang valgte den magtfulde ekspertgruppe dér at spille ud med en sjælden ærlighed. Denne gang meddelte eksperterne nemlig rent ud, at man ikke kan være sikker på ret meget.

Den ærlighed har vi ikke set før, og nu ved vi, at rigtige mange af vurderingerne fra Statens Serum Institut reelt har været omfattet af den samme usikkerhed. Usikkerheden er bare ikke blevet synlig, og det spiller en rolle for den mest alvorlige kritik af myndighederne rolle og samspillet med regeringen. 

Forud for den nye ærlighed har danskerne ellers vænnet sig til, at vurderinger magen til dem, som nu lægges frem, sendes til politikerne og bagefter til offentligheden, som var det indiskutable sandheder.

Den nye ærlighed er utvivlsomt resultatet af, at eksperterne og myndighedernes rådgivning har fået omfattende kritik. En kritik, der især er blevet konkret de seneste uger.

Først og fremmest er der sagen om smittetallene og Statens Serum Instituts regnefejl. Sagen er afsløret af Berlingske, og den viste, at coronavirussens såkaldte smittetryk var betydeligt mindre, da regeringen med effekt 12. marts lukkede samfundet ned, end myndighederne tidligere har oplyst. Dengang oplyste SSI et smittetryk på 2,6, men siden har det vist sig at trykket kun var 1,5.

Nu viser det sig, at miseren handler om, at Statens Serum Institut tidligere havde sendt forkerte tal for smittetrykket til Berlingske - tal, som også blev bragt i artiklen. Men det forandrer bare ikke, at smittetrykket faktisk var 1,5, da vi lukkede Danmark ned, og at effekten af regeringens håndtering – som reducerede smittetrykket til 1,3 – således var uhyre beskeden.

Det vigtigste i den sag er, at offentligheden har fået den indsigt, at Statens Serum Institut laver fejl, måske ligefrem meget alvorlige fejl. Sagen viser også, at regeringen ikke er parat til at tage ejerskab over fejlene.

Dermed illustrerer den sag også kernen i kritikken fra fagfolk. Den helt store sag netop nu er sundheds- og ældreminister Magnus Heunickes (Soc.) beslutning om, at alle danskere kan blive testet for er coronavirus.

Regeringen præsenterer beslutningen om den nye teststrategi, som om den har opbakning fra eksperterne, og det flugter med regeringens behov for at præsentere sine initiativer i et apolitisk lys.

Men beslutningen om den nye omfattende teststrategi bliver bare ikke bakket op af den række eksperter, som ellers har rådgivet regeringen i spørgsmålet om, hvordan Danmark skal teste. Efter deres opfattelse giver bred testning af danskere ingen mening. I bedste fald er det spild af tid, i værste skadeligt, fordi de kan skabe falsk tryghed - smittede personer kan nemlig sagtens blive testet negative. Eksperterne mener heller ikke, at resultaterne kan bruges til at overvåge smitten, så længe det er tilfældigt, hvem der testes.

Beslutningen har altså ikke faglig opbakning, og det er en alvorlig sag for en regering, som af al magt kæmper for at gøre sine beslutninger apolitiske.

Teststrategien er i det hele taget på pinebænken. Og med rette. Vi husker alle sammen hvordan, Søren Brostrøm i krisens første dage pure afviste, at der skulle være behov for at teste. Netop i de dage var det afgørende vigtigt, at regeringen sikrede sig, at alle initiativer mod corona var faglig velbegrundede.

Siden skulle denne teststrategi ændre sig radikalt, om end i forskellige tempi. Man har – med rette – kaldt det en zigzag kurs.

Det er givet, at ingen faglighed kan mestre at få alle disse skiftende strategier samlet i den samme evidens. Det er umuligt. Derfor står det tilbage, at teststrategien simpelthen har været politisk velbegrundet fra ende til anden.

Ifølge Magnus Heunicke har der ikke været tale om en slingrekurs, snarere er der tale om, at retningslinjerne er ændret i takt med, at man har fået ny viden om coronavirussen. ”Det er vilkårene med en ny sygdom, og derfor deler jeg ikke billedet af, at det er udtryk for, at der har været zigzag, som har været forkert,” har Magnus Heunicke sagt.

Det kræver imidlertid et stort socialdemokratisk skohorn at få evidensen til at passe med alle disse strategiskift. 

Realiteten er snarere, at teststrategien er produktet af en analyse af Danmarks testkapacitet. Fra starten af var vi nødt til at reserve kapaciteten til personalet for sygehusene. Først senere havde Danmark råd til at åbne for flere test. Den forklaring ville danskerne indlysende have accepteret, men regeringen har ikke turdet fortælle den sandhed, fordi det ville have reduceret strategien til ren politik.

Men regeringens forsøg på at feje sine beslutninger under et tæppe af apolitisk faglighed har fået andre eksperter på barrikaderne.

Der har været massiv kritik af Statens Serum Instituts vilje til at samarbejde med landets førende forskere, ikke mindst når det gælder om at dele data til brug for forskning. 

To af landets absolutte topforskere – Jens Lundgren fra Rigshospitalet og Lars Østergaard for Aarhus Universitetshospital – skrev en kronik i Berlingske, hvor de fremhæver, at de under en række epidemier de seneste årtier, nemlig udbruddene af sars, mers, ebola, svineinfluenza og nu COVID-19 har fungeret som aktive medspillere for myndighederne.

Men denne gang har de oplevet en lukkethed, som de ”aldrig" før har oplevet, og som er »hæmmende« for deres mulighed for at håndtere coronaudbruddet i det danske samfund, lyder det.

”Vi har brug for data for at kunne forske og blive klogere på den trussel, vi står over for. Og vi har brug for at forstå grundlaget for – og rationalet bag – de afgørende beslutninger, der tages undervejs, for bedst at kunne efterleve anvisningerne,” skriver forskerne.

Når den kritik er alvorlig, så er det fordi, at det fremstår som om Statens Serum Institut rent ud sagt godt er klar over, at eksperter hurtigt vil gennemskue spillet mellem regeringen og myndigheder, altså at myndighederne spændes foran de politiske dagsordener.

Samme dag gik to af landets fremmeste sundhedseksperter til angreb på regeringens bestræbelser på at gøre sine beslutninger apolitiske, nemlig Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet, og Poul Erik Mouritzen, professor emeritus og kommunalforsker fra Aarhus Universitet.

De to professorer kritiserer regeringen for at tage eksperterne som gidsler, at regeringen skubber de sundhedsfaglige rådgivere foran sig for at legitimere sine egne politiske beslutninger, lyder det. Det tenderer misbrug af embedsværket, når regeringen bruger sundhedsmyndighederne som rambuk til at legitimere egen politik, lyder det fra de to.

Læs kronikken i Politiken her – det er en barsk kritik.

Kritikken er meget detaljeret og uhyre belastende for både myndighederne og regeringen.

Eksemplerne på misbrug dynges op. Men her et af dem: ”Regeringen argumenterede for, at det var sundhedsmyndighedernes rådgivning, der betød, at de zoologiske haver ikke måtte lukke op. Men cirka en uge efter, at man mere eller mindre havde forbudt haverne at lukke op, kom Statens Serum Institut med en liste over forskellige tiltags risiko. Der lå de zoologiske haver helt i bunden. Det viste sig altså, at der var en minimal risiko.”

De to professorer går op i ændringerne i de faglige vurderinger – og baggrunden for dem. 16. april modtog Folketingets partier eksempelvis et notat, hvor Statens Serum Institut - ud fra matematiske modeller - udregnede betydningen for smittetrykket, hvis man åbnede forskellige dele af samfundet. Instituttets smitteberegninger viste, at man godt kunne have åbnet større dele af samfundet, end det endte med.

Men kort tid før de natlige forhandlinger om en genåbning af samfundet modtog politikerne endnu en vurdering fra Statens Serum Institut. Denne gang et 1-sides brev, som ifølge flere politikere havde afgørende betydning for deres beslutning. I brevet advarede Kåre Mølbak, Seruminstituttets faglige direktør, mod at genåbne for store dele af samfundet med det samme.

Det forløb vurderer de to garvede professorer som højest usædvanligt: ”at en faglig styrelse udarbejder en matematisk model, som man derefter trækker tæppet væk under samtidig med fremsendelsen til de politiske beslutningstagere. Hvorfor det sker, kan man indtil videre kun gisne om, men vi tør ikke tænke den tanke til ende, at det kunne være et notat, der er bestilt af regeringen for at understøtte en beslutning, som allerede var truffet,” skriver Kjeld Møller Pedersen og Poul Erik Mouritzen i deres kronik.

Det er givet, at samspillet mellem myndighedernes og politikerne skal være et af omdrejningspunkterne, når hele dette forløb om regeringens coronahåndtering skal undersøges, og det kan gerne ske i regi af en epidemikommission. 

Men hvis det arbejde sættes i gang, bør det tydeligt fremgå, at kommissionen ikke skal handle om, at Danmark kom i gang for sent eller utilstrækkeligt.

Det gider danskerne ikke – og med rette.