Er brystkræft på vej til at gentage miraklet med modermærkekræft?

Skrevet d. 02. Oktober 2019

Brystkræft er nok den kræftsygdom, som får størst offentlig opmærksomhed af alle kræftindikationerne.

Mange af de moderne lægemidler dukkede først op til brystkræft, og det er også lykkes at løfte brystkræftbehandlingen til nye højder på ganske få år.

Men så gik det i stå - i hvert tilfælde i sammenligning med f.eks. modermærkekræft, som har fået utroligt udbytte af immunterapierne.

Tre nye lægemidler til brystkræft

Nu ankommer der intet mindre end tre lægemidler til brystkræftpatienterne. To af lægemidlerne er såkaldt CDK4/6-hæmmerpræparater og de anvendes i kombination med kemoterapi. Deres muligheder er på ESMO blevet studeret i forbindelse med publiceringen af studierne – MONARCH 2 og MONALEESA 3 – som har omfattet forskellige patientpopulationer, og også forskellige CDK4/6-hæmmerpræparater anvendt i forskellige behandlingslinjer.

Ét af disse lægemidler, Kisqali (ribociclib), som anvendes i kombination med anti-østrogenet fulvestrant, er netop blevet anbefalet af Medicinrådet. På ESMO blev præsenteret MONALEESA 3-studiet, som drejer sig om Kisquali som første- eller andenlinje behandling hos postmenopausale brystkræftpatienter.

Et andet, Verzenios (abemaciclib) anvendes også i kombination med fulvestrant, er baseret på samme virkningsmekanisme, er på vej gennem godkendelsessystemerne. På ESMO blev præsenteret MONARCH 2 om Verzenios hos patienter med fremskreden brystkræft, efter at hormonterapi havde slået fejl - og uanset patienternes menopausale status.

De to lægemidler er ikke ens – de har hver sin bivirkningsprofil, og det er en kvalitet i sig selv – de kan supplere hinanden.

Begge lægemidler giver forbedret overlevelse.

Det tredje lægemiddel drejer sig om Keytruda (pembrolizumab) og det er rettet mod en anden patientgruppe, nemlig kvinder med triple-negativ brystkræft, den er mest aggressive undertype af brystkræft – den rammer især unge kvinder.

Her er tale om en immunterapi, som allerede er i succesfuld anvendelse til andre kræftsygdomme. I denne sammenhæng skal lægemidlet anvendes som såkaldt neoadjuverende immunterapi som sammen med kemo og før operation giver positiv effekt. Også den behandling ser spændende ud. Studiet bag dette lægemiddel er imidlertid ikke så fremskredent som de to andre.

Patienter i målgruppen til Keytruda modtager i dag typisk kemoterapi efterfulgt af kirurgi for at fjerne tumoren. Nu ankommer så en neoadjuverende immunterapi, som sammen med kemo og før operation giver positiv effekt. Også den behandling ser spændende ud.

Med tre nye behandlinger kan man ane konturerne af en udvikling, der ligner den som har beriget modermærkecanceren. Dér har behandlingsmulighederne skabt nærmest mirakuløse resultater på vegne af patienterne. Fantastisk.

Kræftens Bekæmpelse: For tidligt at omtale

Kræftens Bekæmpelse beskæftiger sig i sin dækning af ESMO-kongressen i Barcelona også med nyhederne på brystkræftområdet. Foreningen fokuserer på MONALEESA 3-studiet og glæder sig over, at studiet bag lægemidlet bekræfter dets kvaliteter, nu da det er blevet standardbehandling i Danmark.

Men foreningen ønsker ikke at omtale de to andre lægemidler, og ganske særligt ikke immunterapien. Faktisk er Kræftens Bekæmpelse i stigende grad irriteret over studier, som ikke omfatter de mest elementære endemål, f.eks. overlevelse, og det gør netop dette studie endnu ikke.

Men nu er Kræftens Bekæmpelse en patientforening, og det er bestemt legitimt, at en patientforening er tilbageholdende med at delagtiggøre sine medlemmer i behandlingsfordele, som patienterne endnu ikke kan få del i.

Det forandrer bare ikke, at læger, som beskæftiger sig med udviklingen af behandlingsmuligheder, indlysende bør publicere data, så snart de giver mening, til kolleger, som arbejder på samme område. Det bør bestemt ikke vente, og det Kræftens Bekæmeplse da også - blot skal fjerne behandlingsmuligheder ikke flages over for patienterne..

Af samme grund må man indse, at patienterne og lægerne på overfladen ikke deler interesser.

Men det er nu kun på overfladen – nedenunder alting bør der ikke være forskel.

About the Author

Kristian Lund

Kristian Lund

Kristian Lund er redaktør på Sundhedspolitisk Tidsskrift, tidligere chefredaktør på Dagens Medicin og en af landets mest vidende debattører på sundhedsområdet.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift