En skamplet på det danske sundhedsvæsen

Skrevet d. 31. Januar 2019

I dag vågnede sundhedsdanmark op til en ny virkelighed. Nu ved vi - sort på hvidt - at det danske sundhedsvæsen uden at ryste på hænderne er parat til at afvise endog meget virksomme lægemidler til patienter med uheldbredelige sygdomme, alene fordi de er dyre.

Sidste år afviste Medicinrådet ganske vist Spinraza til patienter med den forfærdelige muskelsvindsygdom, SMA, men det skete trods alt med henvisning til beskeden evidens.
 
Det nye er, at nu afviser Medicinrådet lægemidler med meget stærk evidens og markant effekt - og kun fordi de koster for meget efter Medicinrådets opfattelse.
 
Så vidt er det altså kommet med vores sundhedsvæsen, der ellers bryster sig af at gøre alt, hvad der er muligt for at hjælpe patienter i nød. 
 
Mest påfaldende valgte Medicinrådet at afvise lægemidlet Revlimid til patienter, som har fået stammecelle-transplantation. Denne behandling forlænger patienternes liv, men det forhindrer ikke tilbagefald. Hvis de behandles med Revlimid, så kan de forlænge deres liv betragteligt, i visse tilfælde med to år. Revlimid er et velkendt lægemiddel herhjemme. 
 
Revlimid har været i anvendelse til myelomatose i over ti år og med god effekt - siden har det vist at det altså også har effekt til patienterne efter stamcelletransplantation. Det er denne nye anvendelse, som Medicinrådet nu afviser, uagtet at fagudvalget, som rådgiver Medicinrådet, har anbefalet, at lægemidlet bør tages i anvendelse. Medicinrådet indrømmer, at forklaringen er, at der ikke er alternativer i brug. Derfor erstatter Revlimid i denne sammenhæng ikke noget andet og derfor udløser det betydelige meromkostninger.
 
Denne spektakulære afvisning kom ikke til at stå alene. På sit møde sagde Medicinrådet nemlig også nej til lægemidlet Zejula til patienter med æggestokcancer uden BRCA mutation. Til gengæld blev det godkendt som standardbehandling til patienter med æggestokkræft med BRCA mutation, og det er trods alt en sejr. Men med BRCA-restriktionen afskæres 70 procent af patienterne med æggestokcancer fra behandlingen, mens resten, altså 30 procent, får adgang. Men netop den patientgruppe har nemlig allerede et lægemiddel, nu bliver der så to.
 
Et tredje lægemiddel Ocrevus, som er det første lægemiddel til behandling af en særlig scleroseform, nemlig den såkaldte primær progressive MS. Også det er glædeligt, men her nedlagde Medicinrådet et alderskriterium for hvem, der må få, og hvem der skal afvises. Grænsen er sat til 45 år, så patienter der er ældre kan ikke få Ocrevus. I Sverige er den tilsvarende grænse sat til 55 år, så på de kanter er man også i denne sag mere åbne for de nye lægemidler end Danmark.
 
Efter disse afgørelser skal alle os, som med glæde betaler vores skat og forventer, at vores penge skal komme alle patienter med behov til gode, fra nu af have dårlig samvittighed over, at vi har skabt et sundhedsvæsen, som iskoldt afviser at hjælpe visse patienter, selv om der er mulighed for at forbedre og forlænge deres liv. Mange af os ville egentlig gerne betale mere, hvis pengene gik til brugbar medicin.

About the Author

Kristian Lund

Kristian Lund

Kristian Lund er redaktør på Sundhedspolitisk Tidsskrift, tidligere chefredaktør på Dagens Medicin og en af landets mest vidende debattører på sundhedsområdet.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift