Diabetesplan kan skade ældre diabetespatienter

Skrevet d. 15. November 2017

Hvad skete der lige med den fri og lige adgang til sundhedsvæsenet? Den tanke får man, når man ser Diabeteshandlingsplanen, som alle ellers jubler og er så overstadige over.

Men det er godt nok svært at forstå, hvad der er at juble over, når diabetesområdet blev betænkt med 65 mio. kr. fordelt over tre år, altså snoldede 22 årlige mio. kr. til dette gigantiske område. Det er nogenlunde, hvad kræftområdet indsamler på en foxtrot i Vild med dans. Det er peanuts. Mere alvorligt tog regeringen og de andre partier bag satspuljeforliget altså ikke denne sag. 

Det værste er dog, at politikerne – og også Diabetesforeningen – er supertilfredse med, at det lykkedes at få en ordning med de såkaldte flash glukosemålere, som kontinuerligt måler blodsukkeret, til en bestemt målgruppe. Al evidens viser, at denne type målinger i den grad bidrager til at få diabetespatienter til at reagere på skæve blodsukre. De forlænger liv, og det er eksperterne faktisk enige om. 

Men det danske sundhedsvæsen, som altså er så begejstret over den plan, fandt altså kun 15 mio. kr. til at gøre godt med, og så blev der kun råd til at unge op til 18 år kan få adgang til denne type moderne måling. Det er ikke en sejr – det er derimod et eklatant nederlag, for politikerne og for Diabetesforeningen. De formåede ikke at kæmpe kampen for alle med diabetes.

Hvad er meningen med denne aldersgrænse? Hvorfor skal diabetespatienter, som er 19, 20 eller 46 år have en kold skulder? Hvordan kan det være, at Folketingets sundhedspolitikere har acceptere at se gennem fingre med den lige adgang til sundhed? Hvorfor er sundhedspolitikerne og ministeren parat til at sælge ud af grundlæggende principper i det danske sundhedsvæsen? Og hvordan kan Diabetesforeningen acceptere det?

Når netop det emne er vigtigt lige nu, så er det fordi den mest forkætrede afgørelse i det danske sundhedsvæsen i nyere tid også baserer sig på en sælsom aldersfascisme, hvor ungdommen tilgodeses. Det skete, da Medicinrådet besluttede, at det voldsomt dyre lægemiddel Spinraza til særligt ondartede former for muskelsvind alene kunne bevilges til patienter på et halvt år, som ikke har været i respirator.

Ifølge vores kilder arbejdede Region Hovedstadens repræsentanter i Medicinrådet intenst og med succes for at lave netop det ”cut” i rådets afgørelse. De bærende kræfter fra hovedstaden er i øvrigt formanden, Steen Werner Hansen, og klinisk farmakolog Hanne Rolighed. Deres aktion lykkedes, og derfor forbeholdes Spinraza til denne patientgruppe – eller rettere denne patient, der er nemlig kun én lidt ældre patient, der får denne behandling.

Derimod er der to patienter, som er ældre, og som har været i respirator. De blokeres for dette lægemiddel, og derfor får de et kort liv uden samme livskvalitet. Og derved sparede det danske sundhedsvæsen, in casu Region Hovedstaden, to tredjedele af sine udgifter til dette lægemiddel.

Enhver bør kunne indse, hvor kynisk og usympatisk beslutningen i Medicinrådet er. Man kommer rent ud sagt til at skamme sig over et sundhedsvæsen, når man opdage, hvad der foregår.

Men Folketingets sundhedsudvalg begår samme fejl ved at afholde andre patienter end de unge fra den moderne kontinuerlige blodsukkermåling. Og hvad med diabetespatienter, som er endnu ældre, og som måske har langt større udbytte af kontinuerlig blodsukkermåling end børnene? Nu ved kommunerne jo, at regionerne påtager sig den omkostning, og så bliver det endnu lettere for dem at afvise andre personer med diabetes, som ønsker en moderne glukosemåling – derved skader denne indsats for de unge reelt den store gruppe af diabetespatienter, som ikke er omfattet af Diabeteshandlingsplanen.

Dette element i handlingsplanen er der ingen grund til at være stolt over – den er reelt et enormt nederlag for diabetespatienterne.

Resten af planen er - små - skridt i den rigtige retning, og intet af det vil reelt betyde noget for den årlige og store vækst i antallet af diabetespatienter. Denne vækst drives at den voksende andel af svært overvægtige, og skal der gøres noget ved diabetesudviklingen herhjemme, så skal der sættes ind på fedmeområdet. Men det springer denne plan også over.

 

About the Author

Kristian Lund

Kristian Lund

Kristian Lund er redaktør på Sundhedspolitisk Tidsskrift, tidligere chefredaktør på Dagens Medicin og en af landets mest vidende debattører på sundhedsområdet.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift