Diabetes-tsunamien der blev væk

Skrevet d. 02. november 2018

I dag er det - heldigvis - blevet den udbredte opfattelse, at Danmark slet ikke er på vej mod 1,2 millioner personer med diabetes. Men engang, tilbage i 2015, hed det i TV-avisen, at landet var invaderet af diabetes. Og snart ville hver femte dansker have risiko for diabetes. 

Det fik politikerne helt op i det røde felt, og Socialdemokratiet gik aktivt ind i kampen for en plan, der skulle håndtere den enorme sygdomsbyrde.

På Stenos Nationale Diabetes Konference torsdag 1. november lagde professor i klinisk epidemiologi Marit Eika Jørgensen fra Steno Diabetes Center Cipenhagen de nyeste kendsgerninger på bordet foran et publikum på 200 fortrinsvis praktiserende læger.
 
Og nu står det klart, at Danmark ikke er i nærheden af at styre mod 1.200.000 mennesker med diabetes - men, heldigvis, bare 450.000. Det er det mest realistiske bud.
 
Danmark har heller ikke 250.000 med uerkendt diabetes - men 60.000.
 
Og vi har heller ikke 750.000 med prædiabetes - men 290.000.
 
De kolossale forskelle i prognoserne skyldes hverken dumhed eller kyniske bagtanker - men snarere en kombination af uheldige, statistiske omstændigheder, bl.a. andet diagnostiske metoder og andre data.
 
Derved kom den gamle prognose forkert fra land, og når der måles på langsigtede effekter, så ganges fejlene op mange gange og bliver nærmest groteske.
 
Reelt var tiden løbet fra den gamle prognose allerede den dag, den blev offentliggjort. I 2015 bedømte den gamle prognose, at antallet af patienter med diabetes ville være i nærheden af 350.000 - men realiteten er, at Danmark i dag endnu ikke har rundet 300.000. Den gamle prognose var altså på et forkert spor straks fra begyndelsen.
 
Denne nye korrektion, som slet ikke har haft samme bevågenhed som de oprindelige tal, er af afgørende betydning på mange fronter.
 
Kæmpetallene blev brugt til at få politikerne til at reagere, eller rettere overreagere, på diabetesudfordringerne. Hvis alle havde troet på de gamle tal, så ville diabetestsunamien have udfordret et samlet sundhedsvæsen og meget skulle have være indrettet på de enorme udfordringer. Det kom, heldigvis, ikke til at ske. 
 
De oppustede tal var også med til at give danskerne det indtryk, at det danske sundhedsvæsen, i dette tilfælde anført af almen praksis, ikke gjorde sit arbejde godt gok, når det gælder opsporing af diabetes. Nu viser det sig, at almen praksis slet ikke er så ringe endda.
 
Men måske har den gamle prognose ikke desto mindre betydet et eller andet for den aktuelle flytning af diabetespatienter fra hospitalerne til almen praksis.
 
Nu er den gamle prognose snart glemt. Og Diabetesforeningen, som i sin tid organiserede prognosen og fik den finansieret af industrien, gør sandelig, hvad den kan for, at den nærmest skal forsvinde. På foreningens hjemmeside har man fjernet historikken. Oplysningerne om den gamle prognose er væk. Det samme er politikernes kommentarer om prognosen, og det samme er foreningens egen perspektivering af prognosen. Det er nærmest russisk.
 
Tydeligvis er der her en patientforening, som skammer sig over sin egen aggressive markedsføring. Måske med god grund.
 
Der er en lære af alt dette - og den er, at sådanne prognoser aldrig skal oversælges, og at de altid skal være gennemtænkte og baseret på den nyeste viden.
 
Ellers får man dem i nakken.

About the Author

Kristian Lund

Kristian Lund

Kristian Lund er redaktør på Sundhedspolitisk Tidsskrift, tidligere chefredaktør på Dagens Medicin og en af landets mest vidende debattører på sundhedsområdet.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift