Det er ikke hos lægen man skal lære dansk

Skrevet d. 09. Januar 2017 i kategorien Ulighed

Skribent

Morten Sodemann

Professor og overlæge på Odense Universitetshospital

I 2011 indførte regeringen et gebyr for flygtninge/indvandrere der havde brug for tolk hos lægen. Gebyret skulle betales hvis man havde boet i Danmark mere end 7 år. Forsøget blev stoppet efter kort tid fordi gebyret truede patienters liv og sikkerhed, patienter turde ikke gå til læge og administrationen af gebyret var alt for dyr for de trængte sygehuse.

Patienter fik regninger for tolkning de ikke havde modtaget, eller der var bestilt forkert tolk. Det største problem var, at der var en udbredt fattigdom blandt gruppen af flygtninge der har brug for tolk. Gebyret ramte patienter der ikke havde råd og mange sager endte med ansøgninger om undtagelser for betaling. En undtagelse for gebyret krævede en lægeerklæring, så det endte med at blive et temmelig bekosteligt gebyr, der spildte lægetid og skabte unødig frygt og angst blandt patienter.

Dét forløb har tilsyneladende ikke skræmt en frygtløs gruppe af politikere med alvorlig erindrings brist. Knap 5 år efter forsøger regeringens støtteparti nu at genindføre gebyret for tolkning og denne gang skal det ovenikøbet gælde for flygtninge/indvandrere der kun har boet 2 år i Danmark.

Lad os slå fast at der er en meget solid forskning, der påviser at tolke øger kvaliteten af information, patientsikkerhed og behandling hos patienter, der har en sprogbarriere. Der er meget solid forskning der viser krigstraumer påvirker evnen til at lære nyt, herunder sprog. Det betyder at nogle flygtninge af helbredsmæssige årsager enten aldrig får lært sig tilstrækkeligt dansk eller meget let mister det danske sprog f.eks. ved nyopstået sygdom, arbejdsulykke eller tab af pårørende. Der er solid sprogforskning, der viser at menneskers centrale værdier og kernebegreber dannes på modersmålet: selvom man taler fint dansk så er der mange tosprogede, der har brug for tolk i forbindelse med arbejdsløshed, sygdom, alvorlige sociale begivenheder eller voldsomme følelsesoplevelse. Derimod er der ingen forskning, der viser at patienter lærer dansk hvis de fratages adgangen til tolk hos lægen – der er forskning, der viser det modsatte. Det eneste der er helt sikkert er, at hvis det koster penge at have tolk, så vil flygtningebørn blive taget ud af skolen for at fungere som tolke for deres forældrene sådan som Institut for Menneskerettigheder påviste for 2 år siden.

Patientens samtale med lægen er beskyttet af en særlig lovgivning, sundhedsloven, der sikrer patienten en fortrolig og fordomsfri behandling. Det er lægens pligt at sikre at samtalen foregår på betryggende vis og i overensstemmelse med patientens behov og samtykke. Der skal bestilles tolk når lægen og patienten ikke kan tale frit og ubesværet med hinanden. Det står direkte i sundhedsloven, at lægen skal afgøre om der er behov for tolk af hensyn til behandlingen. Lægen har altså pligt til at bestille tolk, når det er fagligt uforsvarligt, at undlade at anvende tolk. Der er derfor ingen formelle symbolpolitiske hensyn, der kan undskylde en fagligt uforsvarlig handling.

I Indvandrermedicinsk klinik på Odense Universitetshospital har vi flere eksempler på tosprogede patienter, der til deres egen overraskelse, fik brug for tolk, da de blev syge. En patient kan udemærket have et klingende fynsk arbejdssprog, mens følelser og symptomer tænkes og beskrives på modersmålet. Hvis de afskæres muligheden for at forklare deres symptomer korrekt står lægen med en umulig opgave. Flygtninge med krigstraumer kan have svært ved at lære sprog pga hukommelses- og koncentrationsproblemer og der er talrige eksempler på at flygtninge har mistet det danske sprog ved sygdom, arbejdsskader, skilsmisse eller fyring. Der er oftest en god grund til at flygtninge ikke får lært dansk og et gebyr vil i denne sammenhæng være både uretfærdigt og helbredsskadeligt. Sundhedsvæsenet er ikke en symbolpolitisk legeplads. Det er ikke hos lægen man skal lære dansk.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift