Der er tydeligvis forskel på folket og så patienterne

Skrevet d. 09. august 2021

Der er tydeligvis forskel på folk eller rettere på folket og så patienterne, når det gælder behandling.

Den store diabeteskongres ADA (American Diabetes Association), der blev holdt i slutningen af juni, gik amok i de såkaldte SGLT2-hæmmere og en række andre lægemidler til diabetes og komplikationerne ved sygdommen. Ovenikøbet får disse lægemidler deres eget liv i forhold til det, der begyndte som diabetes-komplikationer, men som nu er sygdomme på egne betingelser: Og igen drejer det sig nyre, hjerte, overvægt.

Netop som ADA rullede nye studier ud om nye terapier - virtuelt, selvfølgelig - indkøbte Danmark over en million corona-vacciner af Rumænien. Chancen opstod, og så slog regeringen til. Og derfor mindes man om den handlekraft, som hele raden af autoriteter på sundhedsområdet har lagt for dagen, når truslerne retter sig mod hele befolkningen. Så bliver der rykket. Omgående, med kolossal kraft - og med rette.

De lægemidler, som læger på ADA drøftede, har også stor effekt på patienternes overlevelse, og de sygdomme, som de rettes mod, er ofte lige så farlige som covid-19, og samlet set tager de i øvrigt livet af endnu flere. Hvert år.

Men de udløser ingen handlekraft. Her springer ingen regeringer op og spontanindkøber store mængde medicin, som stilles gratis til rådighed for risikogrupper. Selve opsporingen ser fuldkommen forpjusket ud i forhold til, hvad der sættes ind mod corona. Danmark har investeret milliarder hver måned på at finde de potentielt syge. Den opmærksomhed får konventionelle sygdomme ikke. Ja, opsporingen er nærmest pinlig.

Det er selvfølgelig logisk nok, at der gøres forskel, og man skal sikkert nærmest være redaktør på et medie om sundhed for at synes, at det er påfaldende, at der gøres så stor forskel.

På det politiske niveau er diskussionen om folkesygdomme eller konventionelle sygdomme kontra pandemier, nok ikke relevant. Men når det gælder myndigheder som Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen, så er diskussionen straks mere interessant.

Man kan spørge sig selv, hvordan Søren Brostrøms tropper kan være få dage om at udforme vejledninger og Lægemiddelstyrelsen i 'tempo-gigante' kan godkende og ibrugtage vacciner, når terapier til konventionelle sygdomme skal vente i årevis på ibrugtagning og endnu længere tid på behandlingsvejledninger. Netop det er situationen med den slags lægemidler, som blev diskuteret på ADA.

Hvis der er noget, vi har lært af coronakrisen, så er det, at myndigheder, vi engang anså for at være uafhængige, nok reelt ikke er synderligt uvildige, når det kommer til stykket. Vi skal bare lige vænne os til tanken, men når erkendelsen rammer os, så er det logisk, at beslutningerne kommer hurtigere og mere kraftfuldt, når det drejer sig sundhed med enorm politisk opmærksomhed.

Men sådan burde det jo ikke være med lægernes videnskabelige selskaber som DSAM. Almen medicinernes selskab plejer at vende skråen mange gange, når nye terapier og deres indplacering i lægernes kliniske hverdag skal gennemtænkes. Det tager meget lang tid at få behandlingsvejledningerne i stand. Ikke sjældent kommer der slet ingen anbefalinger.

Mange af de nye lægemidler til diabetes, og som drejer sig om nyre, hjerte og overvægtsudfordringer, har ikke fået DSAM's anvisninger til, hvordan de kan glide ind i praktiserende lægers kliniske hverdag.

Til gengæld var selskabet lynhurtig til at rådgive medlemmerne med coronavaccinerne, og da særligt da diskussionen om frivillig vaccinering med Astra Zenecas vaccine kom på tale. Så reagerede formanden for DSAM omgående, og han fordømte de praktiserende læger, som var parate til at efterkomme patienternes ønske om at få vaccinen på trods af, at Sundhedsstyrelsen havde fravalgt den til det nationale program. Aldrig har dette selskab være så hurtig med en anbefaling, i dette tilfælde en advarsel. Den beslutningskraft var historisk, lige til Guinness' Book of Records.

Tænk, hvis DSAM var tilsvarende handlekraftig, når det handler om lægemidler, som de, der blev diskuteret på ADA, og som drejer sig om ganske almindelige patienter. Ganske vist er deres sygdomme ofte mindst lige så livstruende som covid-19, men det fører altså ikke til hurtige beslutninger.

Det er da også nok ønsketænkning. Disse lægemidler har ikke offentlighedens interesse. Her er ingen rullende kameraer og ingen TV-aviser, som stiller spørgsmål - og så kølnes interessen for hurtig rådgivning af medlemmerne åbenbart. Så tager DSAM sig tid, ofte lang tid.