De nye og overraskende aktivister i coronakrisen

Skrevet d. 04. maj 2020

Forleden viste TV-lægen Peter Qvortrup Geisling stolt en dokumentar om arbejdet med at finde en vaccine mod coronavirus. Projektet er ekstremt ambitiøst, det er bemandet med kompetente forskere, og de arbejder benhårdt for at nå deres mål. Det kriblede i hans fingre for at være med - og mon ikke mange, der så med, syntes, at det var virkelig spændende.

Men det hele betales altså af Carlsberg, eller rettere fondene bag Carlsberg. Straks krisen satte ind, og det viste sig som en varig og dødsensalvorlig trussel, afsatte Carlsbergs fonde knap 100 mio. kr. til forskning i indsatsen mod COVID-19. Der er grund til at nævne, at ingen af de offentlige fonde kunne have løftet opgaven så hurtigt. De har ikke pengene netop nu, og det ville have taget tid at få dem med den konsekvens, at arbejdet var blevet forsinket. Pengene ville også være fragået andre projekter.

Arbejdet med at finde vaccinen foregår i øvrigt i Mærsktårnet, et byggeri, som næppe var blevet sat i gang, hvis ikke det var for en bevilling på 725 mio. kr. fra A. P. Møllerfonden. Det var i øvrigt også Mærsk, som gjorde det muligt at flyve værnemidler til København fra Asien straks efter udbruddet. Det projekt blev til i samarbejde med Rigshospitalet.

Det kan ikke have undgået offentlighedens opmærksomhed, at dansk erhvervsliv tager ansvar på sig i denne coronakrise – og erhvervslivets initiativer gør en forskel, i visse tilfælde en helt afgørende forskel. Mon må håbe, at politikerne også har øje for det. Reelt er opmærksomheden om erhvervslivets indsats nemlig alt for lille. Heller ikke pressen dyrker disse initiativer andet end kortvarigt.

Mest imponerende er vel den indsats, som Novo Nordisk, både Fonden og virksomheden selv, har budt ind med i den aktuelle situation. At landets største industrivirksomhed tager ansvar i netop denne sag er jo ikke så overraskende, når corona-krisen drejer sig om en trussel mod sundheden. Ovenikøbet ser det ud til at de patientgrupper Novo Nordisk interesserer sig for nemlig kronikere med diabetes og følgesygdomme som overvægt og hjertekar-problemer er i risikogruppen

Krisen var ikke gammel, før Novo Nordisk Fonden bevilgede 250 mio. kr. til Statens Serum Institut i forbindelse med etableringen af et nationalt testcenter for COVID-19

Pengene kan finansiere indkøb og etablering af den nødvendige infrastruktur på Statens Serum Institut, akkurat som de kan anvendes til at dække de ekstraomkostninger, som tests er forbundet med. Testaktiviteterne kunne dermed sættes i gang med det samme, og ambitionen var og er at kunne teste titusinder af danskere om dagen.

Det nye nationale testcenter, Testcenter Danmark, knyttes til Statens Serum Institut og er etableret i et tæt samarbejde mellem stat, regioner, det nationale beredskab og sygehuse, herunder Rigshospitalet, samt Novo Nordisk Fonden og medicinalvirksomheden Novo Nordisk.

Novo Nordisk Fonden og Novo Nordisk rolle er ikke bare at bidrage med de mange penge, både fonden og virksomheden assisterer også med rådgivning, mandskab og teknologi til etablering og gennemførelse af tests. Andre virksomheder i Novo Nordisk sfæren, bl.a. Novozymes, bistår med udstyr.

Det initiativ faldt på et tørt sted – uden det ville den danske testindsats ikke for alvor komme op i omdrejninger.

Også i det praktiske testarbejde har Novo Nordisk påtaget sig en rolle, idet virksomheden, ikke fonden, er gået i samarbejde med Rigshospitalet for at teste for coronavirus i Novo Nordisks laboratorier. Samarbejdet kan i sig selv føre til, at man dagligt kan teste 2.500 mennesker for COVID-19 hver dag.

Samarbejdet er blevet til på initiativ fra Rigshospitalet, som står for at tage testene. Når testene er registeret, bliver de inaktiveret, så de ikke udgør en smitterisiko, hvorefter de sendes til Novo Nordisk laboratorium anonymiseret.

Alle analyser udføres af laboranter ansat på Novo Nordisk. De har meldt sig frivilligt, og de arbejder i to-holdsskift for at sikre maksimal kapacitet.

Ud over indsatsen for testcentret og Novo Nordisks helt konkrete bidrag til testindsatsen i Region Hovedstaden, har Fonden bevilget støtte på henved 85 mio. kr. til en flere end 40 forskellige akutte COVID-19-projekter, herunder projekter med videnskabeligt, behandlingsmæssigt, uddannelsesmæssigt eller socialt fokus.

Det er et temmelig enestående bidrag til den danske coronaindsats

Erhvervslivet har også stillet sig til rådighed på andre fronter. Det er småting, men interessant ikke desto mindre, at da det blev kendt, at Danmark savnede forsyninger af håndsprit, så gik både Carlsberg og Novo Nordisk prompte ind i arbejdet med at skaffe det. Novo Nordisk bidrog med udstyr, mens Carlsberg sendte tusinder af liter Somersby til et destilleri i Nyborg, som omdannede det til alkohol. Også Albani sendte alkohol til Nyborg, nemlig overskuddet fra produktionen af alkoholfrie øl til Nyborg til videreforarbejdning – og nu er det også blevet til håndsprit.

Der er mange andre eksempler på, at store – og små – danske virksomheder har kunnet bidrage, og mange af indsatserne har været gratis glæder for sundhedsvæsenet.

Det er sædvanligt, at erhvervslivet hjælper til med særlige projekter, især forskningsprojekter. Men normalt er indsatsen ikke proaktiv. Hvis man har et godt projekt, så søger man om bistand. Men i denne krise leverer erhvervslivet sit bidrag meget mere aktivistisk - man får det indtryk, at de store virksomheder står på lur og slår ti, når de opdager et relevant behov. Mønsteret er nyt

I dag kan man glæde sig over, at erhvervslivet er parat til at tage en tørn. Vi skal glæde os over, at forholdet mellem samfundet og virksomhederne er så godt, som det er. På det punkt er Danmark reelt enestående. Hvis man følger med i, hvad der foregår i andre lande, så er det klart, at fronterne mellem erhvervslivet og især politikerne er anderledes skarpt trukket op derude.