Danmark på vej mod at blive medicinfjendsk

Skrevet d. 03. December 2018

Der skyller en meget ubehagelig bølge ind over Danmark i disse tider – båret ind af regionerne, som anvender medicinudgifter som den vigtigste forklaring på, at de ikke har penge nok og ustandselig må afskedige varme hænder. Sandheden er jo, at medicin stadig udgør en brøkdel af disse enorme budgetter. Sandheden er også, at stigningerne i medicinudgifterne reelt burde prelle af på et sundhedsvæsen, som befinder sig midt i et nærmest afsindig investeringsraseri.

Medicinfjendtligheden blev åbenbar efter de seneste afgørelser i Medicintilskudsnævnet. Her sidder en flok læger og beslutningstagere ofte uden synderlig specialindsigt i lægemidler og træffer beslutning om hvilke lægemidler, der skal have tilskud eller ej. Og kommer tomlen nedad, så kommer lægemidlerne kun undtagelsesvist i anvendelse, fordi praktiserende læger i givet fald skal bruge lang tid på at ansøge om at få lov at bruge lægemidlet – og det orker de færreste af dem.

På sit seneste møde sendte Medicintilskudnævnet to glimrende og udbredte lægemidler i skammekrogen uden tilskud, nemlig Saxenda til behandling af svær overvægt og Xarelto til patienter med koronar eller perifer arteriesygdom. Begge lægemidler er for længst taget i anvendelse, blot til andre indikationer. Saxenda er faktisk Victoza i anden emballage, og Xarelto er et af de mest udbredte NOAK-lægemidler.

Men det har ikke overbevist Medicintilskudsnævnet, som rent ud sagt er sat i verden for at blokere gode lægemidler i at nå frem til patienterne, hvis de indebærer forhøjede omkostninger. 

Dette nævn er snarere end en del af sundhedsvæsenet Finansministeriets forlængede arm. Medicintilskudsnævnet skeler nærmest udelukkede til økonomien, og det er utroligt, at et moderne samfund som det danske kan acceptere de forklaringer, som nævnet anvender for at udgå at tage behandlinger i brug til patienter, som ellers har et indlysende behov.

I begge de aktuelle afvisninger spiller det en afgørende rolle, at Medicintilskudnævnet ikke har tillid til, at praktiserende læger kan administrere lægemidlerne. I Saxendas tilfælde kan lægerne ikke finde ud af seponere (ophøre med det) lægemidlet, hvis ikke det virker efter hensigten. De praktiserende læger kan nok heller ikke finde af ud af afprøve en række andre muligheder, f.eks. motion og ændret kost, inden de udskriver Saxenda – så begavede er de praktiserende læger ikke, efter Medicintilskudsnævnets opfattelse.

Lignende argumentation anvendes for Xarelto.

Netop det argument anvendes igen og igen af nævnet, og mærkelig nok reagerer de praktiserende læger ikke over denne nedvurdering af deres evner. Man spørger sig selv, hvordan Praktiserende Lægers Organisation (PLO) i årevis har kunnet acceptere, at deres medlemmers kompetencer skal være forklaringen på, at patienter ikke kan få rette behandling. Men hidtil har det ikke just fået PLO på barrikaderne – for det er jo ikke første gang, at de praktiserende lægers færdigheder bliver til en bærende forklaring på at kvalificeret medicin ikke kommer i anvendelse

I begge tilfælde vælger Medicintilskudnævnet også at se bort fra vigtige studier, som ellers anses for er være i verdensklasse, og som er uhyre brugbare. Men det passer ikke Medicintilskudsnævnet, fordi studierne havde et andet sigte.

Og sådan torpederes alle gode argumenter.

I de to aktuelle sager får Medicintilskudsnævnet, i hvert tilfælde på den korte bane, held med sine afvisninger, fordi ingen af de involverede sygdomsområder har stærke patientforeninger til at protestere. Derfor er der ingen patienter, som råber op eller rettere bliver hørt. Og derfor kan et lægemiddel uden videre blive voldsomt udbredt til behandling af type 2 diabetes, mens mennesker med svær overvægt, men uden en Diabetesforening bag sig, og som kunne have nytte at det selvsamme lægemiddel, får en begmand. Hjerteforeningen kæmper også for patienter med atrieflimren, men ikke med stor energi for patienter med behov for Xarelto.

Det er forbløffende, at Medicintilskudsnævnet får lov, år ud og år ind, at blokere for anvendelsen af nyttige lægemidler ved at henvise til urimelige bortforklaringer. 

Ingen reagerer.

Også politikerne holder sig væk - Danmark er der ingen stemmer i at tale medicinens sag, og derfor kommer Danmark til at leve med dette finansministerielle organ i sin midte.

 
 
 
 

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift