Dæleme en god kamp, Liselott Blixt: Lad os få et fedmecenter

Skrevet d. 07. november 2018

Det er på mange måder forstemmende, at kravet om en særlig indsats mod overvægt skal kæmpes igennem af en politiker. Men sådan er situationen, nu da det er blevet formanden for Folketingets sundhedsudvalg, Liselott Blixt (DF), som har påtaget sig at kæmpe for at få finansloven til at inkludere et center, måske flere, til at arbejde med den tiltagende sygdomsbyrde fra overvægt.

Helst vil hun have et center i hver region, men hun erkender, at det lige nu er mere realistisk med et nationalt center.

Hun har ret i begge dele.

Der er et tydeligt behov for et center i hver region. Ganske enkelt, fordi hver region har sine særlige udfordringer, men også fordi der er behov for lokal tilstedeværelse for at få fat i danskere med vægtproblemer.

Men det er sandelig en stærk forbedring blot med ét center. Så kommer Danmark i gang, og det er der i den grad brug for.

Når Danmark har været tilbageholdende, så skyldes det i denne sag som i så mange andre, at sundhedspolitikerne - og i øvrigt ofte også lægerne - er så naive, at de tror på forebyggelse snarere end intervention. Tag bare rygning. Der lader Danmark tingene stå til. Det er nøjagtig den samme tilgang, som gør, at Danmark har været handlingslammet, når det gælder stærk overvægt.

Behovet for en indsats bliver klarere dag for dag. Et er det stigende antal danskere med problemer med vægt. Nu har over halvdelen af danskerne et BMI, der overstiger forskrifterne. Men det er nu ikke forklaringen på det øgede behov for en indsats.

Nej, presset for en forstærket og målrettet indsats skyldes især ny viden om, hvad stærk overvægt betyder for de mennesker, som lander i den situation. Det er temmelig ny viden, at svær overvægt udgør en kolossal kræftrisiko. Det er også overraskende viden, at overvægt kan føre til gigt, svære dermatologiske problemer, hjerte-kar-lidelser – bare for nævne en håndfuld.

Det er også nyt for de fleste, at overvægt har sine egne genetiske udfordringer. I dag ved vi, at børn efter personer med svær overvægt har stærkt forøget risiko for også at blive svært overvægtige. Vi ved i øvrigt også, at den genetiske risiko kan reduceres og fjernes, hvis forældrenes vægt reduceres.

Men der endnu en virkelig grund til, at Danmark bør gøre en helt anden målrettet indsats end i dag, nemlig at vi kan gøre noget ved problemet. En gang gjorde det officielle danske sundhedsvæsen en helt igennem pinagtig forsøg på at miskreditere kirurgiske indgreb mod overvægt. I dag ved alle, at det var systemets forsøg på at spare på et ellers velbegrundet indgreb, og af kirurgi faktisk giver virkelig god mening, om end det medfører sine risici for bivirkninger.

Nok så væsentligt er det, at der også dukker lægemidler op, som kan reducere vægt. De første af dem er på markedet netop nu, og de kan levere brugbar, med ikke prangende vægtreduktion. Men der er nu stor variation med vægttabet fra person til person, for nogle er vægttabet beskedent, forandre er det markant. Af grunde, som kan være svære at gennemskue, har Danmark valgt ikke at benytte sig af disse muligheder. Det var ellers nærliggende at afprøve lægemidler, inden man skrider til temmelig farlig kirurgi. Måske kunne den løsning levere den ønskede effekt, og hvis ikke, så kan man jo bare stoppe den farmakologiske behandling.

Når det er vigtigt at komme i gang med at høste erfaringer, så skyldes det også, at der er nye lægemidler på vej, som er meget mere potente.

Når det sker, så vil Liselott Blixts initiativ måske sikre, at Danmark ikke er et komplet uland, når det gælder det, som indlysende bliver fremtidens behandling af overvægt, nemlig lægemidler.

Som landet ligger, er det umuligt at vide, hvad der kan være på vej: Om Liselott Blixt kan få en finanslovsbevillig til en stor regional indsats eller en mere beskeden national indsats.

Men det er givet, at hun har ret i mindst én ting: Der er brug for en særlig indsats især for børn og unge.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift