Behov for en hurtig ændring af behandlingspraksis for svær overvægt

Skrevet d. 01. juni 2021

Måske er det ikke et mirakel, men det er i det mindste en af årets største sundhedsnyheder, at et studie publiceret i et af verdens fineste lægevidenskabelige tidsskrifter, New England Journal of Medicine, dokumenterer, at mennesker med svær overvægt faktisk kan tabe sig markant – og varigt.

Nyheder af den kaliber kommer på forsiden af dagbladet Politiken, blev tophistorie i TV Avisen og i New York Times.

Videnskaben har ellers lært os den ubønhørlige sandhed at varigt vægttab for dem, der har allermest behov for det, er mindre sandsynligt, end at vand løber opad. Bortset fra med kirurgi, som der til gengæld betales en meget høj pris for  - regnet i livskvalitet. Men dette studie viser altså, at det kan lade sig gøre. Man skal bare parre motion med moderne effektive lægemidler, i dette tilfælde Novo Nordisks Saxenda – men lignende resultater kan sikkert opnås med andre kommende lægemidler rettet mod svær overvægt. 

I dette studie tabte deltagerne i gennemsnit 15,3 kg, og det har ført til reduktioner i risikofaktorer for hjertesygdomme og diabetes, såsom kolesterol, blodsukker og blodtryk - og livskvaliteten blev forbedret. 

Lægemidlet virker ved at efterligne GLP-1, som er kroppens eget appetithæmmende hormon, så effekten kommer naturligt, og den bliver nærmest dobbelt så effektfuldt, når det anvendes sammen med motion.

Denne nye erkendelse burde føre til helt ny behandlingspraksis i Danmark, og eftersom svær overvægt i værste fald er en livsfarlig diagnose med forhøjet risiko for tidlig død og i mildere tilfælde indebærer alvorlige komorbiditeter og kolossale tab af livskvalitet, så burde denne omlægning komme straks.

Behovet for en hurtig ændring af behandlingspraksis er så meget desto større, fordi dansk praksis, - altså det aktuelle alternativ til den nye strategi, når det gælder behandling af svær overvægt, - jo er et voldsomt og varigt indgreb i patienterne liv, nemlig fedmekirurgi.

Dette nye studie viser, at vi ikke længere behøver at gribe til den slags voldsomheder.

Alle forudsætninger for et regimeskifte og en introduktion af lægemidler mod svær overvægt suppleret med motion er til stede.

Her er det så, at 'miraklet' støder ind i den danske virkelighed, og den er desværre meget speciel. Ofte preller ny erkendelse af på dansk praksis, hvis den baserer sig på udenlandske studier. Men det er altså ikke udfordringen her. Studiet, som dokumenterer den nye terapi, er nemlig lavet i samarbejde med forskere fra Hvidovre Hospital og Københavns Universitet. På den måde er det pæredansk.

Så måske er mulighederne for ændringer i behandlingsvejledninger lidt bedre denne gang. 

Studiet har da også overbevist stærke stemmer i den danske sundhedsdebat om, at der her er tale om virkningsfuld terapi., ikke mindst Bente Klarlund, professor og overlæge, og jo dansk mester i motion, sundhed og livsstilsygdomme, og Jens Meldgaard Bruhn, ligeledes professor, overlæge og landets førende ekspert, når det vælder overvægt.

Men trods ny dokumentation og anbefalinger fra eksperter kan man kun være skeptisk overfor muligheder for at få et regulært gennembrud i det danske sundhedsvæsen. Det vil kræve, at lægemidlet opnår tilskud, og det nåleøje er smallest, når lægemidlet er dyrt. Saxenda koster omkring 2000 kr. om måneden, og når lægemidlet samtidig har en rigtig stor målgruppe, så går Lægemiddelstyrelsen og Medicintilskudsnævnet i stå. 

Særligt langsommelige bliver de medicingodkendende myndigheder, når det drejer sig om lægemidler rettet til sygdomme, som anses for at være livsstilsrelaterede. Og det er den danske virkelighed – danskerne og især danske politikere har gennem tiderne ment, at svær overvægt skulle bekæmpes af de overvægtige selv. Ikke af samfundet. Den indstilling har reelt kostet mange menneskeliv og ekstremt meget livskvalitet hos virkelig mange mennesker, som er blevet henvist til ingen behandling eller fedmeoperationer med dramatisk indflydelse på deres kroppe.

Den danske praksis har også ramt netop det lægemiddel, som studiet omfatter – det kunne have været anvendt af titusinder af patienter, men netop nu har en brøkdel fået adgang til lægemidlet. Systemet har afvist alle andre.

Andre lande er mere villige til at tillade adgang til disse lægemidler. Senest har Finland givet adgang til tilskud til det. Det har Storbritannien også, og her taler vi om et af de mest vrangvillige lande i Europa, når det gælder avancerede lægemidler i den dyre ende. Et andet land er næsten lige så svært at åbne op for nye dyre lægemidler, nemlig Norge, og også der er myndighedernes indstilling mere positiv end i Danmark. Også Island har åbnet op for behandlingen.

Bare ikke Danmark.

Men hvor længe? Med det nye studie er der en helt anden type evidens bag ønsket om at sikre tilskud til behandling af danskere med overvægt. 

Nu bakkes ønsket også op af eksperterne, og her er det nye jo, at lægemidlet, og snart lægemidlerne, skal kombineres med motion. Det giver ønsket – eller kravet – ekstra tyngde.

Selv politisk skaber dette spørgsmål opmærksomhed. Liselott Blixt, som på mange måder er oppositionens førende sundhedsrøst, stiller kritiske spørgsmål til sundhedsminister Magnus Heunicke.

Og oveni det hele findes det overbevisende økonomiske perspektiv.

Lægemidler som Saxenda er dyre, op til 2000 kr. pr. måned. Men nu dokumenterer et registerstudie anført af Sten Madsbad, professor i diabetes og overlæge ved Hvidovre Hospital, hvad svær overvægt egentlig koster for det danske sundhedsvæsen. Og det viser sig, at de direkte udgifter for det danske sundhedsvæsen ved ubehandlet svær overvægt netop er nogenlunde det samme som medicinudgifterne til behandlingen. 

Bedømt med den alen er dette lægemiddel simpelthen omkostningsneutralt – gratis. 

Men dertil skal imidlertid lægges de sociale omkostninger ved svær overvægt. At mennesker med svær overvægt jo ikke opnår de samme gennemsnitslønninger som andre – og at de også belaster samfundet med forhøjede sociale udgifter.

Nogle af disse udgifter kan undgås ved at behandle mennesker med svær overvægt.

Dette registerstudie blev finansieret af Novo Nordisk, men bag det står førende forskere, og pointen er, at det er helt utilstrækkeligt blot at se på lægemidlers pris. Når det gælder dette lægemiddel, og rigtig mange andre, så skal analysen bredes ud for sikre den opmærksomhed på alle aspekter, som pointerne fortjener. 

Danmark burde gå forrest her – og realiteten er, at vi lige nu er sidst i feltet. Igen.