Fornuften råder heldigvis stadig i visse egne af sundheds-Danmark.  

I Region Midtjylland har patienter med prostatacancer i nu over fem år fået deres opfølgning foretaget i almen praksis – og det sker vel at mærke helt uden aftaler af nogen art.

Det danske sundhedsvæsen har krav på en kulegravning – vi behøver en uvildig ekspertkommission, som kan kulegrave økonomien på hospitalerne, og som kan afdække konsekvenserne af produktivitetskravet på to procent - og som fremfor alt kan udvikle nye måder at holde sundhedsudgifterne i kontrol.

I den seneste tid har Anders Bondo, formand for Danmarks Lærerforening, og Bente Sorgenfrey, formand for FTF været i en højest spektakulær krig med dagbladet Politiken, som ellers plejer at være netop de to organisationer venligt sindet.

I 2011 indførte regeringen et gebyr for flygtninge/indvandrere der havde brug for tolk hos lægen. Gebyret skulle betales hvis man havde boet i Danmark mere end 7 år. Forsøget blev stoppet efter kort tid fordi gebyret truede patienters liv og sikkerhed, patienter turde ikke gå til læge og administrationen af gebyret var alt for dyr for de trængte sygehuse.

Om få dage skal en ny regering sammensættes, og alt kan ske, når tre partier skal dele ministerposterne, og de alle vil have taburetter, man kan profilere sig på.

Holdet bag Medicinrådet er sat, og det ser stærkt ud.
Endnu har patientforeningerne ikke besluttet sig for, hvem de skal repræsenteres af, men mon ikke det bliver Morten Freil, direktør for Danske Patienter, og Leif Vestergaard Pedersen, direktør for Kræftens Bekæmpelse. Alt andet vil være godt dumt.