I dag er der mellem 200-250.000 danskere, som har KOL uden at vide det. Den byrde er så kolossal, at almen praksis hverken kan eller bør have ansvaret for at opspore det enorme antal patienter.

Så skal vi til det igen, Danske Regioners generalforsamling. Den er i morgen, torsdag 22. marts i Centralværkstedet i Aarhus.

Man græmmer sig, når man læser danskernes nye sundhedsprofil, og især når man ser politikernes reaktioner. Der er ingen idéer, ingen initiativer – altså bortset fra at indkalde kommunerne til møder og sætte ind med forebyggelse. Politikerne på Christiansborg mener nemlig grundlæggende, at danskerne selv er ansvarlige for den forringede sundhed – de skal bare opdrages bedre.

Det ligner en genialitet, faktisk et kæmpeløft for danske patienters muligheder for at få adgang til lægemidler, der dur. Desværre skal man være sundhedsøkonom, ansat i medicinalvirksomhed eller en meget vidende patient for at fatte det.

Man bliver helt glad i låget, når man ser med hvilken seriøsitet, at scleroseklinikkerne er gået ind forsøgsordningen med medicinsk cannabis.

Et af de allerstørste problemer i det danske sundhedsvæsen er manglen på tillid – at aktører skydes i skoene, at de plejer private agendaer. Det er blevet en pest, og som en rigtig epidemi griber råddenskaben om sig.

Måske så uge 8 kedelig ud – men nej, sundheden havde sine nyheder. Her er ugens 10 vigtigste sundhedsnyheder:

Alarmklokkerne burde bimle og bamle i mødelokalet for Folketingets sundhedsudvalg.

Det skal nok være en overraskelse for mange, at der er en direkte sammenhæng mellem gigt og overvægt. Men sådan forholder det sig, og dermed bekræftes det - igen - at overvægt har kolossal indflydelse på en række andre sygdomme end de, som alle kender til, nemlig diabetes og hjertesygdomme.

Alle taler om manglen på praktiserende læger - og i visse regioner fryder de sig over deres snedige løsning, regionsklinikkerne. Desværre er deres opfindelse bestemt ikke en gave til patienterne, og da slet ikke, når det gælder opsporingen af komplicerede og sjældne sygdomme.

Borgerkrigen mellem regionerne og medicinalindustrien ser ud til at være afblæst – delvist.

Den sidste dag i januar 2018 blev en festdag for den danske kræftindsats. Radioavisen åbnede dagen med et topindslag om, at Danmark nu har indhentet de øvrige nordiske lande og bragt sig selv op i toppen på kræftområdet i Europa.

Det er godt nok et satanisk system, hjernerne bag Medicinrådet har opfundet - og som nu efter endnu en afvisning af Spinraza (dog med en lille-bitte indrømmelse) skal vise sin styrke. Man kunne nemt få den mistanke, at formålet med hele konstruktionerne er at blokere patienter fra at få lægemidler, lægerne ellers mener, at de kunne have nytte af.

Man bliver i godt humør, når man besøger hjemmesiden for Amgros, Danmarks lægemiddelindkøbs organisation, ejet af regionerne.

Her er det første man ser et tælleværk, der efter lidt tid opregner hvor meget det danske samfund har sparet på organisationens virke – og netop nu drejer det sig om 3,165 mia. kr., et formidabelt beløb. Amgros’ direktør Flemming Sonne burde sandelig bæres på skjolde rundt i det danske sundhedsvæsen. Godt gået!

Nu er det klart. Medicinudgifterne steg med 7,2 procent i forgangne år, og det er jo et ordentligt hak opad, også større end godt er, hvis man håber, at patienterne vedblivende skal have hurtig adgang til de nyeste lægemidler.