Alle taler om manglen på praktiserende læger - og i visse regioner fryder de sig over deres snedige løsning, regionsklinikkerne. Desværre er deres opfindelse bestemt ikke en gave til patienterne, og da slet ikke, når det gælder opsporingen af komplicerede og sjældne sygdomme.

Borgerkrigen mellem regionerne og medicinalindustrien ser ud til at være afblæst – delvist.

Den sidste dag i januar 2018 blev en festdag for den danske kræftindsats. Radioavisen åbnede dagen med et topindslag om, at Danmark nu har indhentet de øvrige nordiske lande og bragt sig selv op i toppen på kræftområdet i Europa.

Det er godt nok et satanisk system, hjernerne bag Medicinrådet har opfundet - og som nu efter endnu en afvisning af Spinraza (dog med en lille-bitte indrømmelse) skal vise sin styrke. Man kunne nemt få den mistanke, at formålet med hele konstruktionerne er at blokere patienter fra at få lægemidler, lægerne ellers mener, at de kunne have nytte af.

Man bliver i godt humør, når man besøger hjemmesiden for Amgros, Danmarks lægemiddelindkøbs organisation, ejet af regionerne.

Her er det første man ser et tælleværk, der efter lidt tid opregner hvor meget det danske samfund har sparet på organisationens virke – og netop nu drejer det sig om 3,165 mia. kr., et formidabelt beløb. Amgros’ direktør Flemming Sonne burde sandelig bæres på skjolde rundt i det danske sundhedsvæsen. Godt gået!

Nu er det klart. Medicinudgifterne steg med 7,2 procent i forgangne år, og det er jo et ordentligt hak opad, også større end godt er, hvis man håber, at patienterne vedblivende skal have hurtig adgang til de nyeste lægemidler.

Se, det var en overraskelse. Jesper Fisker, departementschefen med en lang kvalificeret karriere som embedsmand på højeste niveau, bliver ny adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse. Det havde man ikke set komme. Ikke fordi han savner evnerne, på ingen måde, men fordi Jesper Fisker er inkarnationen af en topchef i statens tjeneste.

Anders Kühnau (S), Region Midtjylland, nu har du mulighed for at træde i karakter straks fra starten af din tid som regionsformand i Region Midtjylland.

Man kunne tro, at landets Venstre-regering sammen med Folketinget simpelthen har sat sig for at provokere landets praktiserende læger maksimalt og på den kortest tænkelige tid.

Det er lang tid siden, at man har kunnet takke formanden for Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp (S) for et initiativ på sundhedsområdet. Men i onsdags meldte hun sin region ud af det hylekor af regioner og patientforeninger, som mener, at læger skal afskæres fra kontakt til medicinalindustrien.

Hvad skete der lige med den fri og lige adgang til sundhedsvæsenet? Den tanke får man, når man ser Diabeteshandlingsplanen, som alle ellers jubler og er så overstadige over.

Fronterne er trukket skarpt op i den puniske krig, der netop nu udspiller sig i det hæmatologiske verden.

Vi kan nok lige så vænne os til det nu – det bliver dagligdag i kræftbehandlingen og på andre sygdomsområder, hvor livet er på spil – og tabes - at pårørende kan gå til angreb på de ansvarlige behandlere uden at bede om modpartens udlægning. Ja, det er vist allerede kendsgerninger.

Det burde være en dansk paradedisciplin, istedet er diabetesbehandlingen herhjemme præget af enorme forskelligheder - og uligheder.

Spinraza-sagen sendte Medicinrådet til sin første eksamen. Havde rådet et hjerte, eller handlede prioriteringsprojektet i dette tilfælde bare om at spare penge?