Så inviterede Danske Regioner til debat om fremtidens sundhedsvæsen på Axelborg i København, og den invitation blev der i den grad købt ind på. I lokalet var 400 deltagere og fra starten af en kolossal energi. Ja, der kunne have været mange flere, men der var ikke plads.

Det er på mange måder forstemmende, at kravet om en særlig indsats mod overvægt skal kæmpes igennem af en politiker. Men sådan er situationen, nu da det er blevet formanden for Folketingets sundhedsudvalg, Liselott Blixt (DF), som har påtaget sig at kæmpe for at få finansloven til at inkludere et center, måske flere, til at arbejde med den tiltagende sygdomsbyrde fra overvægt.

I dag er det - heldigvis - blevet den udbredte opfattelse, at Danmark slet ikke er på vej mod 1,2 millioner personer med diabetes. Men engang, tilbage i 2015, hed det i TV-avisen, at landet var invaderet af diabetes. Og snart ville hver femte dansker have risiko for diabetes. 

Nu er danskerne vågnet op efter en uge med et sandt bombardement af kræfthistorier, og mange, som bekymrer sig om patienter med andre sygdomme, har set på med misundelse.

Måske har økonomerne i regionerne åndet lettet op, da den store kræftkongres European Society for Medical Oncology (ESMO) sluttede – uden lanceringen af sensationelle nye dyre behandlinger.

Det er med livet som indsats, når medier tager sine sensationsbriller på og indlader sig på at lave artikler eller indslag om medicinering af patienter. Og det er vel at mærke patienternes liv, der er på spil.

Når det gælder sundhed, er danskere forvænt med at få det bedste. Det tages reelt for givet, og derfor har danske kvinder også al mulig grund til at tro, at den metode, som landet har valgt til at screene dem for livmoderhalskræft, simpelthen er den sikreste.

Nu går Medicinrådet med piber og trommer ind i behandlingsvejledninger til kronikerområdet. I første omgang bare til type 2 diabetes, senere kan andre områder komme til – og det kunne være en god nyhed, men...

Det er kommet lægemidler på markedet, som er potente til mærkbare vægttab, og derfor er tiden vel inde til at tage medicinsk behandling af overvægt alvorligt. 

Tilskuerinteressen var vel nogenlunde som til en sur 3. divisionskamp i fodbold i regnvejr.

Det var dæleme på tide, at nogen gik ind i kampen for at sikre større retfærdighed i det danske sundhedsvæsen. Det kunne have været lægerne, som valgte at tage den kamp. Det kunne have været politikerne. Men ak.

Det danske sundhedsvæsen, og ganske særligt den del, som tager sig af diabetes og andre kronikere, er netop nu på vej mod en gennemgribende reform. Lige nu arbejder sundhedsministeriet hårdt for at opfinde nye løsninger, som kan erstatte regionerne – og som kan blive omdrejningspunktet i regeringens bestræbelser på at gennemføre en sundhedsreform, der virkelig kan batte, og måske ligefrem medvirke til at vinde regeringsmagten efter det kommende valg.

Nu står det lysende klart, at det eneste Peter Gøtzsche har på sinde er - ham selv. Cochrane samfundet har meddelt ham, at han ikke længere kan være en del af deres bevægelse, og så nægter han at tage konsekvensen.

Peter Gøtzsche er fortid hos Cochrane samfundet. Beslutningen er truffet af den internationale organisations øverste organ, The Cochrane Collaboration’s Governing Board of Trustees, og den omfatter også hans lederskab af Nordisk Cochrane Center på Rigshospitalet i København.

Det måtte komme. At en af kræftpatientforeningerne, som ved Medicinrådets tilblivelse blev indlemmet i Kræftens Bekæmpelse, har besluttet at droppe samarbejdet.