Lokalet var pakket til sidste plads i det trange mødelokale hos Danske Regioner på Dampfærgevej i København 10. december en mørk eftermiddag. 

Hvem kunne have gættet, at neglesvamp skulle blive årets hit på Lægedage 2018. Men sådan blev det, da boet kunne gøres op, og sessionen om ’Dermatologi i almen praksis’ med Kristian Kofoed, overlæge på Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital, som underviser og Morten Hovgaard-Sveen som kursusleder viste sig at blive topscoreren.

Der skyller en meget ubehagelig bølge ind over Danmark i disse tider – båret ind af regionerne, som anvender medicinudgifter som den vigtigste forklaring på, at de ikke har penge nok og ustandselig må afskedige varme hænder. Sandheden er jo, at medicin stadig udgør en brøkdel af disse enorme budgetter. Sandheden er også, at stigningerne i medicinudgifterne reelt burde prelle af på et sundhedsvæsen, som befinder sig midt i et nærmest afsindig investeringsraseri.

Danske Regioner har endnu ikke offentliggjort sin dagsorden for bestyrelsens møde 13. december, men det er givet, at regionernes formand Stephanie Lose (V) og hendes bestyrelseskammerater skal afgøre, hvordan Medinrådets indsats skal evalueres efter sine første to år.

Et guldæg. Det var ordene Zaigham Saghir, lungemediciner fra Gentofte Hospital, brugte i sit oplæg på Patientforeningen Lungekræfts årlige konference i anledning af den Internationale Lungekræftdag. Salen på IDA – Ingeniørernes hus - i Københavns centrum var stopfyldt med 120 deltagere, hovedsageligt patienter, og de var begejstrede for, hvad de hørte.

Hvis man selv kunne undgå at blive ramt af visse sygdomme, så ville det ubetinget gælde om at slippe for de snigende diagnoser som åreforkalkning eller KOL.

Endnu er det for tidligt at kalde sagen om de manglende operationer af patienter med bugspytkirtelkræft i Aarhus og Aalborg for en skandale. Men vi nærmer os.

Det er så tæt på, som det overhovedet kan komme, at Kræftens Bekæmpelse kræver to af landets afdelinger indenfor kræft i budspytkirtlen lukket. De savner volumen og evidens for afdelingernes evner, når det gælder kirurgi - og det er afgørende inden for bugspytkirtelkræft.

Så inviterede Danske Regioner til debat om fremtidens sundhedsvæsen på Axelborg i København, og den invitation blev der i den grad købt ind på. I lokalet var 400 deltagere og fra starten af en kolossal energi. Ja, der kunne have været mange flere, men der var ikke plads.

Det er på mange måder forstemmende, at kravet om en særlig indsats mod overvægt skal kæmpes igennem af en politiker. Men sådan er situationen, nu da det er blevet formanden for Folketingets sundhedsudvalg, Liselott Blixt (DF), som har påtaget sig at kæmpe for at få finansloven til at inkludere et center, måske flere, til at arbejde med den tiltagende sygdomsbyrde fra overvægt.

I dag er det - heldigvis - blevet den udbredte opfattelse, at Danmark slet ikke er på vej mod 1,2 millioner personer med diabetes. Men engang, tilbage i 2015, hed det i TV-avisen, at landet var invaderet af diabetes. Og snart ville hver femte dansker have risiko for diabetes. 

Nu er danskerne vågnet op efter en uge med et sandt bombardement af kræfthistorier, og mange, som bekymrer sig om patienter med andre sygdomme, har set på med misundelse.

Måske har økonomerne i regionerne åndet lettet op, da den store kræftkongres European Society for Medical Oncology (ESMO) sluttede – uden lanceringen af sensationelle nye dyre behandlinger.

Det er med livet som indsats, når medier tager sine sensationsbriller på og indlader sig på at lave artikler eller indslag om medicinering af patienter. Og det er vel at mærke patienternes liv, der er på spil.

Når det gælder sundhed, er danskere forvænt med at få det bedste. Det tages reelt for givet, og derfor har danske kvinder også al mulig grund til at tro, at den metode, som landet har valgt til at screene dem for livmoderhalskræft, simpelthen er den sikreste.