"Jeg synes, at man skal begynde at inddele patienter i røde, gule og grønne," sagde Leif Vestergaard. "De røde skal have meget hjælp og omsorg, de gule noget mindre, og hvor de grønne kun behøver at komme, hvis de selv synes, at der er noget galt”.

Sundhedseksperter afliver behovet for ny stor sundhedsreform

Tre af eksperterne fra Sundhedspolitisk Tidsskrifts "Løsningslaboratorium" mener, at deres bud på de vigtigste læringer af coronakrisen faktisk godt kan klares uden den helt store sundhedsreform og opfordrede til "en lille reform". Det skete på den sidste af otte sessioner i den virtuelle konference "Hvad nu, Sundhedsvæsen", som har skullet bringe læring fra coronakrisen med videre ind i den kommende sundhedsreform.

Coronakrisen har vist, at det danske sundhedsvæsen kan meget mere, end vi troede.

Fleksibiliteten og forandringsvilligheden har været imponerende – men krisen har også afsløret mangler og behov for at finde nye løsninger.

Hvilke af de nye initiativer skal vi beholde, og hvor skal vi videreudvikle det, vi nu har lært?

Det var udgangspunktet for en serie af virtuelle sesssioner, der udgjorde konferencen Hvad nu, sundhedsvæsen? Sidste session var 27. august.

De virtuelle debatter kan stadig ses live på video, hvornår man ønsker det.

Se eller gense 1. session: De store visioner 

 
 
 
 
 
 
8. session vil snart blive tilgængelig.
 

Bedre samarbejde med patienter og pårørende, nye formaliserede arbejdsgange mellem hospitaler, praktiserende læger og kommuner, større fokus på hygiejne og flere ressourcer og kompetencer til forebyggelse kan løse en række af de største problemer i sundhedsvæsnet, mener ekspertmedlemmerne i et Løsningslaboratorium, som har skullet bringe læring fra coronakrisen med videre ind i fremtidens sundhedsvæsen.

Løsningslaboratoriets ekspertgruppe har efter en række virtuelle sessioner, hvori danske sundhedseksperter har drøftet bidrag til sundhedsreformen efter corona, i løbet af sommerferien samlet sessionernes indspil i et løsningskatalog, som de torsdag fremlagde i en foreløbig sidste virtuel 8. session.

Løsningslaboratoriet, som er nedsat af Sundhedspolitisk Tidsskrift, der også har stået for de øvrige virtuelle sessioner, består af Bente Klarlund, professor og overlæge på Rigshospitalet og speciallæge i infektionsmedicin og intern medicin, Leif Vestergaard Petersen, medlem af Medicinrådet og Etisk Råd og tidl. direktør for Kræftens Bekæmpelse, Beth Lilja, overlæge i gynækologi og obstetrik og tidl. direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed og tidl. vicedirektør på Sjællands Universitetshospital og Mads Koch Hansen, overlæge, anæstesiolog, tidl. direktør Sygehus Lillebælt og til. formand for Lægeforeningen.

De fire eksperter, der var styret af moderatorerne Nynne Bjerre og Elisabeth Tissot Ludvig, kom med deres umiddelbare bud på, hvor de ser behov for forbedringer i sundhedsvæsnet.

Men tre af eksperterne, nemlig Bente Klarlund, Beth Lilja og Mads Koch Hansen var af den mening, at deres bud på de vigtigste læringer faktisk godt kan klares uden den helt store reform og opfordrede således til "en lille reform". For som blandt andre Mads Koch Hansen sagde:

”En stor reform tager tid at implemente. Jeg tror meget mere på, at vi skal tune det, vi har allerede, for jeg har set, at det fungerer”.

Heller ikke Leif Vestergaard Petersen kaldte på den helt store reform, men erklærede sig dog usikker på, hvad han skulle kalde størrelsen af sine ønsker for en reform. For et par år siden gjorde han sammen med professor i almen medicin Frede Olesen og professor i sundhedsøkonomi- og politik Kjeld Møller Pedersen sig til talsmand for at indføre såkaldte "sundhedsklynger" omkring de store sygehuse, som skulle skabe en bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet. Klyngerne skulle have ansvaret for ledelsen af den samlede sundhedsindsats over for patienterne i klyngens specialeområde.

”Jeg kan ikke mere finde ud af, om jeg støtter en større eller mindre reform,” sagde Leif Vestergaard Petersen samtidigt med, at han flere gange opfordrede til en revision af ledelsesstrukturerne i sundhedsvæsnet.

Blandt takeaways fra eksperternes bud på forandringer og reformer var:

Samarbejde med patienter og pårørende:

Mads Koch Hansen: ”Vi skal lytte mere til patienterne og deres behov fremfor at bruge tiden på at fortælle, hvad vi ved og mener. Da jeg selv var ung læge, var jeg meget optaget af at få patienterne til at gøre sådan, som jeg synes. Men det var måske noget andet end, hvad de havde behov for.”

Leif Vestergaard Petersen: ”Jeg mener, at man på hospitalerne systematisk overser ressourcer hos patienter og pårørende, som tydeligt kan meget mere selv. Jeg synes, at man skal begynde at inddele patienter i røde, gule og grønne, hvor de røde skal have meget hjælp og omsorg, de gule noget mindre, og hvor de grønne kun behøver at komme, hvis de selv synes, at der er noget galt”, sagde han og tilføjede:

”Vi skal have patientansvarlige læger, som træder i karakter overfor den enkelte patient. Det er ikke nok, at vi får skabt kontinuitet.”

Bente Klarlund var enig med Leif Vestergaard Petersen i behovet for indførelse af den patientansvarlige læge, men rejste en rød advarselslampe:

”Jo, men vi skal ikke fortælle patienterne, at én læge er det vigtigste, for i de diagnostiske processer kan det være af stor værdi at blive set af mere end en læge. Det er det kliniske ansvar, som skal ligge hos en læge.”

Nye formaliserede arbejdsgange mellem hospitaler, praktiserende læger og kommuner:

Mads Koch Hansen: ”Når tingene lykkedes så godt under coronakrisen, var det fordi vi hospitaler, praktiserende læger og kommuner havde en fælles opgave, som vi skulle løse. At skabe de gode patientforløb, som giver god patientbehandling er en fælles opgave også uden corona, og derfor mener jeg, at vi bør have en fælles opdrager til dette fælles arbejde, og det er muligt, at denne opdrager skal være af juridisk karakter,” sagde Koch Hansen, der blandt andet også mener, at hospitalernes speciallæger i langt højere grad skal inddrages, når kommunerne planlægger deres sundhedsindsatser for således at bidrage til de ekspertiser, som han mener, at kommunerne ikke har i dag.

Beth Lilja: "Jeg har skiftet mening. Jeg er enig med Mads i, at de gode erfaringer også skyldtes, at vi havde en fælles brændende platform, som nok bliver svær at fastholde. Tidligere mente jeg, at systemerne, sådan som de er, godt kunne fungere i forhold til et bedre samarbejde, hvis viljen blot er til stede. Men nu hælder jeg mere i retning af, at samarbejderne skal formaliseres. Men præcist hvordan ved jeg ikke.  

Leif Vestergaard Petersen var også helt på det rene med, at han ønsker ledelsesmæssige forandringer:

”Jeg mener, at man er nødt til at lave en del af ledelsestrukturen om. Vi skal have samme niveau i behandling over hele landet, men det behøver ikke komme fra Christiansborg. Regioner og kommuner bliver nødt til at lave en organisation, som er forpligtigende, også så sundhedsdirektører ikke kan sige nej til ellers fornuftige forslag, som det jo sker. Jeg tror på en sundhedsreform, som kan være med til at ændre beslutningsvejene. Det vigtige er, at man skal hjælpe hinanden, for lige nu er hospitalerne, de praktiserende læger og kommunerne alene om tingene,” sagde Leif Vestergaard Petersen, der illustrerede dele af sin tankegang ved at henvise til plejeskandalen i Aarhus, som han mener rækker ud over plejehjemmet og således også er et hospitalsansvar, idet hospitalerne kunne have været med til at sætte normer for kvalitet i plejen:

”Jeg tror, det er nødvendigt med noget fælles ledelse, som kan sige, hvad der er A, og hvad der B, og at det er A, vi går efter.”

For Bente Klarlund var det ikke mindst vigtigt, at der kommer mere viden og flere kompetencer fra hospitaler og universiteter ud til borgerne og deres behandlere:

”Jeg synes, at noget af den kultur, som er på hospitalerne omkring evidensdrevne behandlinger, skal smitte mere af ude i kommunerne. Vi skal have et andet blik på kroniske sygdomme, hvor vi også forebygger, at kronisk sygdom ikke progredierer,” sagde hun og opfordrede til, at kommunerne skal have flere ressourcer, men også større professionalisme og styrket opkvalificering.

Styrket hygiejne:

Alle fire var enige om, at værdien af øget hygiejne i samfundet og på hospitalerne er et af de helt store lærestykker fra coronakrisen, som bør føres videre:

Mads Koch Hansen: ”Vi har jo virkelig fået øjnene op for, hvor vigtig god hygiejne er. Og vi forstår nu, hvor meget vi kan forebygge på den måde, så diskussionen om betydning af hygiejne må nu siges at være død. Men behovet for bedre hygiejne er så til gengæld nu så stort, at vi have en dansk hygiejneuddannelse, som kan give kompetenceløft til læger og sygeplejersker, for vi har ikke kompetencerne lige nu.”

Også for Bente Klarlund er bedre hygiejne et kardinalpunkt:

”Ja, man kan undre sig over, at vi ikke var så bevidste om hygiejnens betydning før coronakrisen. Men nu ved vi, hvor mange infektionssygdomme, som vi har sparet ved at holde afstand, vaske hænder og ikke gå syge på arbejde. Der er nogle ting her, som vi skal face og så herefter lave kulturen om. For eksempel i forhold til at gå syg på arbejde, så kan man jo godt være smitsom uden at være syg. Vi har brug for både normændringer og strukturelle ændringer.”

Beth Lilja: ”Vi skal holde fast i at fortsætte med en høj håndhygiejne. Både på hospitalerne og i supermarkeder og forretninger, hvor man desværre allerede er begyndt at se tomme afspritningsflasker.”

Flere ressourcer og kompetencer til forebyggelse:

Bente Klarlund: "Hvert lægeligt speciale kunne med fordel bevæge sig helt ud i samfundet, som nogle læger også gjorde i HIV-epidemiens start for at forstå, hvad der drev denne sygdom,” sagde Klarlund, der hermed lod forstå, at lægers forståelser for, hvorfor deres patienter bliver syge, vil kunne være med til at styrke indsigter i forebyggelse af sygdom.

Men herudover anbefalede hun også oprettelser af fagligt kompetente centre for forebyggelse:

”Videnscentre skal være aksen mellem hospitaler, praktiserende læger og ud i kommunerne,” sagde hun og understregede, at man for eksempel i dag har viden om, hvordan man får mennesker til at vælge de sunde valg fremfor de usunde, hvilket hun sagde er vigtigt blandt andet i kraft af, at mange kronisk syge og multisyge ofte også har en usund livsstil, " sagde hun og fortsatte:

"Det er vigtigt, at læger ikke kun interesserer sig for det næste nye drug, men også for hvordan sygdommen foregår ude i samfundet. For eksempel har vi set med corona, at det især er de overvægtige, som er i risiko for alvorlig sygdom. Vi er nødt til at bruge flere penge på forebyggelse for at spare i fremtiden.”

Leif Vestergaard Petersen fandt, at hospitalerne passende kunne gå foran og for eksempel forbyde vin som gave:

”Sundhedsvæsnet giver vingaver i et væk, og jeg synes, at sundhedsvæsnet fra 1. september bør holde op med det. Hvorfor kan man ikke give for eksempel en foredragsholder en god bog eller løbetøj fremfor vin som tak?"

"Vi er nødt til at bruge flere penge på forebyggelse for at spare i fremtiden," sagde Bente Klarlund.

Mads Koch Hansen og Beth Lilja var enige om, at efter coronakrisen skal de samarbejder, som lykkedes under coronakrisen, formaliseres for at kunne skabe gode patientforløb.

 

Tags: hvadnusundhedsvæsen

Like eller del denne artikel