Skip to main content

{source}
<!-- /52195173/ST_top -->
<div id='div-gpt-ad-1510488486117-0' style='height:180px; width:930px;'>
<script>
googletag.cmd.push(function() { googletag.display('div-gpt-ad-1510488486117-0'); });
</script>
</div>
{/source}

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Topeksperten Eric Topol: Kunstig intelligens kan redde læger og patienter

Den amerikanske kardiolog og forfatter Eric Topol mener, at kunstig intelligens (AI) kan bringe medmenneskelighed tilbage til lægefaget, mindske lægers burn-out og forbedre patienters kvalitet i behandlingen. Forudsat at sundhedsvæsnets ledere forstår, at kunstig intelligens er helt forskellig fra menneskers og derfor altid skal have lægelig backup.

Coronakrisen har vist, at det danske sundhedsvæsen kan meget mere, end vi troede.

Fleksibiliteten og forandringsvilligheden har været imponerende – men krisen har også afsløret mangler og behov for at finde nye løsninger.

Hvilke af de nye initiativer skal vi beholde, og hvor skal vi videreudvikle det, vi nu har lært?

Det er udgangspunktet for en serie af virtuelle sesssioner, der udgør konferencen Hvad nu, sundhedsvæsen? Sessionerne vil køre resten af juni og afsluttes med en enkelt session i slutningen af august.

Fredag 19. juni kl. 11 vil det handle om organiseringen - hvordan skal det hænge sammen?

De virtuelle debatter kan ses live på video eller senere, hvornår man ønsker det.

Meld dig til her: Hvad nu, sundhedsvæsen?

Coronakrisen har løftet sløret for, at sundhedsvæsenet, som vi kender det, kan og skal indrettes anderledes. Der er brug for nytænkning. Der er et behov for nye fremtidssikrede måder at organisere og arbejde i sundhedsvæsenet på. Sundhedspolitisk Tidsskrift arrangerer i juni konferencen Hvad nu sundhedsvæsen? Her bidrager flere parter til en konstruktiv debat om sundhedsvæsenet efter corona. 

”Det, som jeg er mest optaget af, er, hvordan vi kan bruge fremtiden til at få fortiden tilbage. Relationen mellem patienter og læger er blevet ødelagt gennem de seneste år, fordi lægerne er blevet frataget deres tid sammen med patienterne. Uden tid kan de ikke mere gør det, som gjorde, at de oprindeligt valgte at blive læger, nemlig lysten til at behandle og tage sig af patienter”, siger USA’s topkardiolog og førende ekspert på ny teknologi og digitalisering i sundhedsvæsnet, Eric Topol.

Til Sundhedspolitisk Tidskrift fortæller han, at de vestlige sundhedsvæsner enten er i den hidtil største krise eller allerede brudt sammen på grund af dårlig ledelse, elendigt indført teknologi og for få ressourcer til flere og flere patienter.

”Men vi er nødt til at genskabe den eroderede patient-læge relation inden, at den falder uoprettelig fra hinanden, og det kan vi kun gøre ved at give fortidens tid tilbage til lægerne. Og her mener jeg, at fremtidens digitale teknologier i form af algoritmer, maskinlæring, big data og AI har mulighed for at blive netop de redskaber, som kan redde læger og patienter,” siger han.

Eric Topol, der også er leder af Script og desuden har udgivet tre bøger om sundhedsvæsners digitale fremtid, hvoraf bogen Deep Medicine, how artificial intelligence can make healthcare human again fra november 2019 er den sidste, tror således på, at yderligere digitalisering og teknologificering anvendt rigtigt kan genoprette, hvad han opfatter som det underminerede og tabte, men endnu ikke fortabte tillidsforhold mellem læger og patienter:

”I dag sidder vi i skjul for patienterne bag keyboards og computerskærme og vores forhold til patienterne er blevet dehumaniseret og afpersonificeret. Lægerne er udbrændte, deprimerede og begår selvmord i et omfang som aldrig er set før, og mængden af fejl og patientskader er alt for høj, ligesom patienternes mulighed for involvering i deres behandling er ringe”, siger han og fortsætter:

”Men hvis indfører AI intelligent, vil den kunne frigøre lægerne fra deres skærme og keyboards til fordel for at have en masse analyseret information om den enkelte patient foran sig. Radiologiske billedfortolkninger vil kunne blive meget mere præcise og mange forskellige former data bedre fordøjet og analyseret ved hjælp af software og algoritmer, og dette vil kunne giver lægerne tid til at lave mere præcise diagnoser, bedre behandlingsforslag samt være tilstede for patienten.”

Men indtil videre er Eric Topol er ikke imponeret over nutidens administrative ledere i sundhedsvæsnerne, som han mener, indtil videre i den første teknologiske bølge på hospitalerne, kun har gjort ondt værre ved at have indført digitale systemer,  som primært tjener administrative behov og ikke kliniske, hvorfor de har fungeret som tidrøvere og i det hele taget undermineret patienter og lægers behov:

”Det er da tankevækkende og i øvrigt forkert så sjældent, at man ser læger sidde i de mest bestemmende og ledende jobs i toppen af en hospitalsledelse. Jeg kender ingen andre brancher, der på tilsvarende vis konsekvent drives af mennesker uden indsigt i det, som virksomheden producerer. Indtil nu har måden, hvorpå de har indført digitalisering primært ført til dårligt fungerende elektroniske journaler og deraf følgende sammenbrud. Blandt andet derfor er min store bekymring, hvis administratorerne bruger den kunstige intelligens økonomiske gevinster til at skære ned på læger,” forklarer han og fortsætter:

”Så hvis den kunstige intelligens ikke skal gøre forholdene endnu være, men i stedet bevirke mere effektive behandlinger og give læger og patienter mere tid sammen, ja så kræver det nok, at de medicinske samfund rejser sig op for patienterne og således ikke tillader administratorerne at bruge den kunstige intelligens vækst i produktion til at skille sig af med og presse læger yderligere. Her i USA er mange læger ved at organisere sig lige nu rundt omkring i landet for at arbejde mod dette”, siger Topol, der opfordrer læger til at blive ’mere aktivistiske’ på såvel egne som på patienternes vegne.

En væsentligt grund til, at administratorerne heller ikke må foranlediges til at tro, at den kunstige intelligens kan bruges til at skære ned på lægerne, er ifølge Eric Topol, at ingen bør bilde sig selv ind, at AI kan erstatte det kliniske øje og det lægelige judgement:

”AI kan være fremragende til at genkede mønstre med, forudsat at de anvendte algoritmer er af tilstrækkelig kvalitet. Men der findes ikke et eneste videnskabeligt studie, som kan påvise, at AI klarer sig bedre, end læger gør. Det er kombinationen af AI og læger, som er suveræn. Så AI skal anvendes som et støtteredskab til bedre kliniske resultater og til at genoprette de ødelagte relationer mellem patienter og læger og det sammenbrudte sundhedsvæsen ved at give lægerne mere tid til empati, omsorg og patientpleje, for lige nu har vi en global krise, hvor læger brænder ud, og patienter ikke får den fornødne omsorg.” 

En rigtig indførelse af kunstig intelligens vil ifølge Topol således også kunne være et vigtigt redskab i kampen for at bremse op for, at flere og flere læger får stress og brænder ud:

”Frygten for at begå fejl på grund af dårlige teknologi og dårlig kommunikation med patienterne er givetvis et vigtigt aspekt i lægernes stress, burnout og høje selvmordsrate. Og der sker desværre mange fejl. For eksempel har vi i USA mindst fem millioner diagnostiske fejl hver år. Det er alt for mange, og det vil den kunstige intelligens i høj grad også kunne være med til at minimere i kraft af en høj grad af akkuratesse, ” siger Eric Topol, hvis konklusion er, at læger ikke bør bruge tid på noget, som maskiner kan gøre ligeså godt eller bedre.

Tags: hvadnusundhedsvæsen

Del artikler