Klaus Bønnelykke mener, det er vigtigt, at forskere er begyndt at kigge på KOL med nye øjne og ikke som tidligere kun fokusere på, at KOL er noget, man udvikler, hvis man ryger mange cigaretter. Foto: Joachim Rode

Professor: Nogle børn får allerede nu lagt kimen til KOL

Flere studier peger i retning af, at børn med gentagne lungeinfektioner og svær astma er i øget risiko for at udvikle KOL som voksne. Hvis denne patientgruppe blev fulgt tættere som unge voksne, kunne lungeundersøgelser vise, hvem af dem der i særlig grad er udsatte.

”KOL er ikke udelukkende en gammelmandssygdom!”

Sådan lyder det fra Klaus Bønnelykke, overlæge, ph.d. samt speciallæge og professor i pædiatri med særligt fokus på børneastma ved Københavns Universitet og Dansk BørneAstma Center, Børne- og Ungeafdelingen, Herlev og Gentofte Hospital. For som Bønnelykke peger på med sit udsagn, har flere forskningsprojekter de senere år fokuseret på, at nogle børn får lagt kimen til KOL allerede i barndommen.

I et studie i Journal of Allergy og Clinical Immunology har professor Bønnelykke sammen med professor Hans Bisgaard og hans øvrige kolleger undersøgt data fra 9.125 børn født i 1960’erne.

”Ud over at børnene blev undersøgt som ganske små, indsamlede forskerne dengang også informationer om risikofaktorer fra deres mødre, ligesom data om tidlig astma og astmalignende symptomer i børnenes første leveår blev registreret,” fortæller Bønnelykke, som efterfølgende har fulgt børnenes liv gennem registre for at se, hvorvidt de senere i livet har været indlagt på hospital med en KOL-diagnose. 

”Vi kunne se, at hvis et barn havde astmalignende symptomer i de første tre leveår, havde barnet cirka dobbelt så stor risiko for at blive indlagt med KOL senere,” lyder det fra Bønnelykke, der samtidigt peger på, at det er en styrke i studiets resultater, at det var muligt at kontrollere potentielle confoundere, idet der i sin tid var foretaget grundige interviews med mødrene om både livsstil, rygning, miljø mm. 

”Så det ser ud til, at lunge-/astmasymptomerne i sig selv er en øget risiko for at udvikle KOL mange år senere,” pointerer professor Bønnelykke.

KOL med nye øjne

Men det er ikke alene astma, der øger risikoen for at udvikle KOL i det tidlige voksenliv, også andre lungeproblematikker i barndommen ser ud til at kunne øge denne risiko, når børnene bliver voksne.

I et studie i Lancet peger forskere på, at blandt andet børneastma, gentagne lungeinfektioner og bronkitis kan have potentielle langsigtede konsekvenser for de små patienter i form af nedsat lungefunktion som unge voksne og senere øget risiko for KOL. Risikoen for KOL var særligt forhøjet hos dem, der både havde nedsat lungefunktion som unge og senere blev rygere. Andre resultater fra et australsk studie i BMJ Thorax viser, at børn med svær astma har 32 gange større risiko for at udvikle KOL som 50-årige.

”Det australske studie peger på svær astma i barndommen som en meget kraftig risikofaktor og bør gentages, men det tyder på, at nogle børn har en betydelig risiko for at udvikle KOL,” pointerer professor Bønnelykke. Han mener, det er vigtigt, at forskere er begyndt at kigge på KOL med nye øjne og ikke som tidligere kun fokusere på, at KOL er noget, man udvikler, hvis man ryger mange cigaretter. Også derfor er Bønnelykke af den holdning, at et øget fokus på patientgruppen vil være en god idé.

For selvom nogle mennesker fra barnsben er i øget risiko for at udvikle KOL, er det ikke sådan, at der i sundhedsvæsenet automatisk holdes et særligt vågent øje med dem, så de sikres forebyggende tiltag og en tidlig diagnose og behandling.

Vigtigt at følge op

En del af de sygdomsramte småbørn kan vokse sig helt eller delvist fra deres symptomer - og gør de det, mens de er tilknyttet en specialiseret børnelungeklinik, afsluttes de og tilbagevises til almen praksis. 

”Hvis barnet eller det unge menneske afsluttes fra børne-enheden, fordi astmaen er i bedring men stadig behandlingskrævende, fortsættes konsultationerne hos den praktiserende læge,” lyder det fra professor Bønnelykkes kollega i det jyske Melina Gade Sikjær, læge og ph.d.- studerende med fokus på KOL og arvelighed, Medicinsk Afdeling, Vejle Sygehus. Sikjær mener, at en regelmæssig kontrol hos den praktiserende læge med spirometri, medicin gennemgang og vurdering af de unges inhalationsteknik og compliance er vigtigt for denne gruppe patienter. 

Selvom patienten tilsyneladende vokser sig fra deres sygdom, så den ikke længere er så behandlingskrævende, kan det ifølge professor Bønnelykke stadig være vigtigt at følge op på deres lungefunktion. 

”I den situation hvor barnet vokser sig fra tendensen til lungeinfektioner eller børneastma i løbet af barndommen og bliver afsluttet, tænkes der måske ikke så meget mere over det. På den måde kan det lidt være en skjult risiko, den unge går med - nemlig at lungefunktionen er nedsat, uden at der er de store symptomer,” anfører Bønnelykke og fortsætter:

”Det vil typisk vil være dem, der har haft gentagne lungeinfektioner eller (børne)astma, og som har en nedsat lungefunktion. Derfor vil det være meningsfyldt at følge op på dem ved at måle lungefunktion og tage en forebyggende livsstilssamtale med dem, der er i risiko for at udvikle KOL som unge voksne.”

Ifølge Bønnelykke bliver det dog ikke nødvendigvis en nem opgave for praksislægerne at håndtere, da unge mennesker ikke automatisk indkaldes til undersøgelse, ligesom deres fokus typisk er på andre ting end sygdom og forebyggelse.

”Men fordi en lungefunktionsundersøgelse er så håndgribelig og siger noget konkret om, hvordan ens risiko er, kan den måske være et godt udgangspunkt for en motiverende samtale hos nogen unge,” fortsætter professoren.

Et juniorregister?

Til voksne patienter med KOL findes DrKOL – et register der har til formål at monitorere og forbedre kvaliteten af behandling til patienter i både primær- og sekundærsektor for at sikre evidensbaserede behandlingstilbud. Tanken om et DrKOL-juniorregister hvor unge med risiko for at udvikle KOL tidligt registreres, er en ide, professor Bønnelykke ikke er komplet afvisende overfor.

”Men det vil kræve en del forskning inden. Først skal vi have undersøgt, præcis hvilke patienter der er i højere risiko for at udvikle KOL tidligere i voksenlivet. Vi skal vide, hvilken specifik gruppe vi skal have fokus på herhjemme og vise, at vi kan identificere dem i registrene. Og så skal vi gerne kunne vise, at målrettede forebyggende tiltag faktisk virker på de unge. Der skal være den rigtige dokumentation til at tage sådan et initiativ op og finde de ressourcer, som skal bruges til at lave et register, lægerne kan bruge,” forklarer professoren, der bakkes op af Melina Gade Sikjær: 

”Sådan et register ville være rigtig dejligt at have. Et sted hvor man følger børnene og ser, hvad der sker - specielt i deres ungdomsår - indtil vi eventuelt ser dem i voksenambulatoriet, men sådan et register er desværre ret ressourcekrævende at oprette og vedligeholde.” Hun tilføjer:

”Det, vi sommetider oplever, er, at nogle af dem, der havde børneastma, afsluttes i ambulatoriet og bliver derefter ikke rigtigt fulgt eller set eller behandlet i ungdomsårene. Det kan der være mange årsager til, men det er trist, når de bliver henvist til voksenambulatoriet som voksne og har nedsat lungefunktion. Og specielt den gruppe kunne være rigtig interessant at følge for at se, hvad der egentlig sker med dem i den periode, hvor de ikke bliver set eller fulgt af nogen læger.” 

Også Bønnelykke understreger, at der bør gøres noget for at sætte fokus på denne gruppe patienter og deres lunger.

”Lungerne er vigtige i alle aldre og i særlig grad for dem, der på grund af faktorer i barndommen starter deres voksenliv med nedsat lungefunktion. De er ekstra udsatte, og de skal passe ekstra godt på deres helbred,” siger Bønnelykke, som selv har taget en del samtaler med unge om sygdomshåndtering, eget ansvar og rygning.

”De unge, der bliver afsluttet fra en specialiseret lungeklinik, når de fylder 18 år, får tudet ørerne fulde med advarsler om rygning, vigtigheden af en god lungefunktion og et generelt sundt liv. Men efter de er afsluttet fra os med svær astma som små, ved vi ikke meget om, hvordan det går dem,” gør professoren opmærksom på, men fortæller, at de på Dansk BørneAstma Center er ved at starte et studie op, hvor folk, som har haft mange indlæggelser med astma som små, indkaldes til undersøgelse, og der finder specialisterne ud af, hvordan det er gået dem siden, om de går hos egen læge eller måske slet ikke bliver fulgt længere.

”Vi vil invitere dem ind for at se, hvordan de har det. På baggrund af det australske studie - der peger på en 32 gange øget risiko for at få KOL - har vi en ide om, at mange af dem vil have nedsat lungefunktion, selvom de måske har det ret godt nu,” forklarer Bønnelykke og peger på, at andre forskningsprojekter undersøger, om man kan forhindre børneastma eller de infektioner, børnene får som ganske små, og på den måde forhindre, at børnene har nedsat lungefunktion, når de når voksenalderen.

”Hvis vi skal gøre noget ved den store folkesygdom, som KOL er, skal der sættes ind både i barndommen og voksenalderen, og vi har i høj grad brug for mere forskning inden for området for at finde ud af, hvilke forebyggende tiltag der virker,” mener Bønnelykke.

Like eller del denne artikel

Mogens har fået adjuverende behandling

Mogens Broch har lungekræft og blev opereret siden. Han har bl.a. fået det såkaldte adjuverende behandling - altså medicinsk behandling, som lægerne nogle gange vælger at give for at forebygge, at kræften udvikler sig eller vender tilbage. Her fortæller Mogens om, hvordan det er for ham og familien at blive ramt af kræft - og hvordan han har valgt at tage imod den behandling lægerne foreslår.

Kræftsygeplejerske fortæller om patientkontakten

Kontaktsygeplejerske Emilie Meka fortæller om hendes arbejde og hendes tætte kontakt til patienter med lungekræft. 'Hvor langt har jeg tilbage,' er et af de spørgsmål hun ofte skal svare på.

Onkolog forklarer adjuverende immunterapi af lungekræft

Overlæge Lotte Engell-Nørregård forklarer hvordan adjuverende immunterapi - forebyggende behandling - bruges i kampen mod lungekræft.

Se video om behandlingsforløb for lungekræft

Overlæge Lotte Engell-Nørregård fortæller om de forskellige behandlinger af lungekræft - fra kemoterapi til målrettet behandling.

Se video med lungekræftforeningens formand: Man skal ikke sidde alene med sin sygdom

Man er et friskt og rørigt menneske den ene uge - og pludselig er man rigtig syg og stiller sig spørgsmålet 'klarer jeg den her'. Det er en stor omvæltning og det kan være svært at acceptere. Et af Lungekræftforeningens gode råd er at række hånden ud og bede om hjælp. Se interviewet med Lisbeth Søbæk Hansen, formand for Lungekræftforeningen.

Se video: Annette er ramt af lungekræft

Se hvordan Annette Simonsen opdagede sin kræftsygdom og om hvordan hun ligesom 11.000 andre danskere lever med lungekræft. Hun er bare en af mange, der i dag lever længe med den alvorlige sygdom.

 

Kulturnyt

    Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

    Hæmatologisk Tidsskrift

    Diagnostisk Tidsskrift

     

    Redaktion

    Webmaster

    Journalister

    • Redaktionschef

      Helle Torpegaard
      helle@medicinsketidsskrifter.dk

      Journalister

      Anne Mette Steen-Andersen - videnskabelig redaktør
      Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
      Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik
      Bo Karl Christensen - diabetes, onkologi
      Maiken Skeem – hjertekar, sundhedspolitik
      Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
      Henrik Reinberg Simonsen, almen praksis, allround

      Tilknyttede journalister

      Berit Andersen – psykiatri, sundhedspolitik
      Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
      Jette Marinus - respiratorisk
      Maria Cuculiza - kultur, neurologi
      Gorm Palmgren - onkologi
      Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik
      Ebbe Fischer - allround
      Natacha Houlind Petersen - allround
      Nana Fischer - allround

      Om os

      Annoncer

      Persondatapolitik

      Cookiepolitik

      Etiske retningslinjer

      Kontaktinfo

      Abonnement
      birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

      Mail redaktionen

    Om os

    Redaktionen

    Redaktion

    Webmaster

    Journalister

    • Redaktionschef

      Helle Torpegaard
      helle@medicinsketidsskrifter.dk

      Journalister

      Anne Mette Steen-Andersen - videnskabelig redaktør
      Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
      Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik
      Bo Karl Christensen - diabetes, onkologi
      Maiken Skeem – hjertekar, sundhedspolitik
      Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
      Henrik Reinberg Simonsen, almen praksis, allround

      Tilknyttede journalister

      Berit Andersen – psykiatri, sundhedspolitik
      Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
      Jette Marinus - respiratorisk
      Maria Cuculiza - kultur, neurologi
      Gorm Palmgren - onkologi
      Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik
      Ebbe Fischer - allround
      Natacha Houlind Petersen - allround
      Nana Fischer - allround

      Om os

      Annoncer

      Persondatapolitik

      Cookiepolitik

      Etiske retningslinjer

      Kontaktinfo

      Abonnement
      birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

      Mail redaktionen

    Om os

    Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

    Medicinsk Tidsskrift

    Onkologisk Tidsskrift

    Hæmatologisk Tidsskrift

    MS Tidsskrift

    Propatienter

    Diagnostisk Tidsskrift