Lynoverblik: Dagens tal og vigtigste nyheder om coronavirus - 9 nye dødsfald i dag

Opdateres løbende: Senest torsdag 26. november kl. 14.02

Få nyhedsoverblikket tilsendt alle hverdage, når de danske tal er kommet:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev


OBS. Antallet af "smittede" er kun registrerede smittede, og der er et meget stort mørketal. Pga. forsinkede prøvesvar etc. er det registrerede antal smittede et døgn ikke nødvendigvis det samme som faktisk antal smittede samme døgn. 

Verden:
60.392.439 smittede
heraf er 1.421.308 døde
og 38.704.717 raskmeldte 

 
NYT: Myndighederne er klar med en plan for vaccinationsindsats mod covid-1. Læs artikel her.
 

Registrerede smittede i Danmark, Norge og Sverige

Danmark: Torsdag er der i alt registreret 811 døde, hvilket inkluderer 9 nye dødsfald det seneste døgn. Det er det højeste antal døde på et enkelt døgn i mere end et halvt år. Der blev registreret 8 døde for to dage siden. 244 (-7) er indlagt, hvoraf 42 (+0) er indlagt på intensiv afdeling, heraf 23 (+2) i respirator. Hospitalerne begynder at blive pressede. Region Sjælland har måttet overflytte to intensivpatienter til Region Hovedstaden, skriver regionen på Twitter. 75.395 har været smittede, heraf 1.191 det seneste døgn. Onsdag var der 1.183 nye smittede. Kontakttallet er tirsdag estimeret til 1. Prognoserne fra SSI er droppet indtil videre - modellen kunne simpelthen ikke klare lokale sygdomsudbrud samt konkrete testinitiativer, som man f.eks. har set i Nordjylland, erkender SSI. ECDC siger i ny prognose, at antallet af smittede, antallet af indlagte og antallet af dødsfald vil stige markant i Danmark op mod jul og nytår - læs artikel her. Klik og se tidligere dages smittetal. Smitterekorden på et døgn er fra fredag 6. november med 1.427 tilfælde. I foråret var det højeste antal 473 smittede 3. april (opgjort på testdato). Alle kommuner på nær Ærø, Læsø  og nu Hjørring (hvor minksmitten var høj) har nu over 20 smittede pr. 100.000 indbyggere. De hårdest ramte kommuner er Samsø, Morsø og Solrød. Klik og se antallet af smittede i din kommune og se antal smittede pr. 100.000 indbyggere den seneste uge. 3.364.827 er blevet testet, heraf 17.895 førstegangstestede det seneste døgn I alt blev der i går foretaget 75.091 test. 59.250 danskere har overstået infektionen. Andelen af positive svar blandt alle testede var 22. november 1,7 procent, 17. november 1,7 procent, 11. november 1,6 procent. Fra maj og til september var den som oftest 0,2-0,3 procent. Danmark har de seneste 14 dage haft 271,5 smittede per 100.000 indbyggere. Danmark havde 22. november 1.084 test pr. 100.000 indbyggere (7 dages gennemsnit). 
Der er torsdag registreret i alt 2 aktive smittede på Færøerne, ingen nye smittede. Der er 0 (+0) indlagt på Færøerne og ingen døde. Der har været i alt 500 smittede. I Grønland er der ingen aktive tilfælde. Der har der været i alt 18 smittede. Heller ingen døde i Grønland.
Sverige: Torsdag er der i alt registreret 6.622 dødsfald, hvilket er 67 dødsfald siden i går. 236.355 har været smittede, hvilket er 5.841 nye smittede siden i går. Fredag 20. november var der 7.240 nye smittede, hvilket var smitterekord. Rekorden for daglige dødsfald var mandag 15. april, hvor der blev registreret 115 dødsfald. 220 patienter (+41 den seneste uge) er indlagt på intensiv, og 69 af patienterne er indlagt på intensivafdelinger i Stockholm, som er hårdt ramt. Man må højst være 8 sammen på restaurant og cafe, men statsminister Stefan Löfven opfordrer i en tale til nationen 22. november til, at man derudover kun er sammen med dem, man bor hos, og at man aflyser alle aktiviteter, læs artikel her. Statsministeren siger på pressekonference i dag, torsdag, at Sverige nu indfører hurtigtest på plejehjem. Prognose fra SCB viser, at middellevetiden for mænd og kvinder med stor sandsynlighed bliver kortere i år pga. corona. Fra 84,7 till 84,4 år for kvinder og fra 81,3 till 80,8 år for mænd. Sverige havde 8. november 331 test pr. 100.000 indbyggere (7 dages gennemsnit), 8. november var positivprocenten på 10,5. Sverige har de seneste 14 dage haft 577 smittede per 100.000 indbyggere. Det danske udenrigsministerium fraråder ikke-nødvendige rejser til hele Sverige. 
Norge: Torsdag er der i alt 316 (+2) døde. 34.268 har været smittede, heraf 551 nye tilfælde. Smittestigningen er lige nu flad. 13. november var der smitterekord med 692 nye tilfælde. Smittetallet toppede under første bølge i foråret 27. marts, hvor 399 nysmittede blev registreret på et døgn. Rekorden for dødsfald er tilbage fra 20. april, hvor man registrerede 16 dødsfald på et døgn. Smitten stiger i 31 kommuner rundt om i Norge. Der var tirsdag 122 indlagt (-9), og heraf er 33 på intensiv (-4), og 22 i respirator (+1). 2,5 procent af alle tests har været positive den seneste uge, et fald på 0,4 procentpoint i forhold til forrige uge. Norge har de seneste 14 dage haft 144,8 smittede per 100.000 indbyggere. Ved private sammenkomster på offentlige steder må der maksimalt være 50 deltagere. I private hjem opfordres man til maksimalt at invitere fem gæster. Nye restriktioner indebærer også et forbud mod udskænkning af alkohol efter midnat, og nordmænd frarådes at rejse på tværs af landet. Oslo og Bergen har derudover indført nye, lokale restriktioner. Indendørs arrangementer bliver forbudt, og alle træningscentre, biografer, teatre og andre sociale mødesteder lukkes. Det danske udenrigsministerium fraråder ikke-nødvendige rejser til Norge. På Haukeland Universitetssykehus er der lige nu indlagt et barn med covid-19 til intensiv behandling.

Antal dødsfald i Sverige, Norge og Danmark (tryk på grafikken for at se tal)

Dødstallet er opgjort på datoen for offentliggørelsen. Opdateres dagligt kl. 14

Registrerede smittede i udvalgte lande i Europa 

Storbritannien: Storbritannien slog 12. november rekord med 33.517 smittede. Der er nu 471 smittede pr. 100.000 indbyggere de seneste 14 dage. I forårets første bølge var 10. april den absolutte top med 8.681 nye smittede, og flest dødsfald var der 21. april, hvor 1.172 blev registreret døde på et døgn. Flest dødsfald i anden bølge er 25. november med 695 dødsfald. Det er gået opad siden 23. august, men siden midten af november er antallet af smittede faldet. Torsdag er 16.570 indlagt (7,2 % fald seneste uge), og 1.489 ligger i respirator. Antallet af dødsfald er den seneste uge steget med 12,1 %. Det danske udenrigsministerium frarådede fra 24. september alle ikke–nødvendige rejser til Storbritannien. Storbritannien havde 16. november 463 test pr. 100.000 indbyggere (7 dages gennemsnit). 8,1 procent af de testede er smittede (16. november). Alle indbyggere skal holde sig hjemme indtil 2. december. Den anden britiske lockdown betyder, at man kun må forlade hjemmet for at arbejde eller pga. uddannelse, indkøb, medicinske grunde eller træning. Restauranter og barer må kun servere takeaway. 2. december bortfalder lockdown og afløses af lokale restriktioner, der som tidligere er opbygget af trafiklys - rød zone, gul zone og grøn zone. Storbritannien satser på at godkende vaccine som det første land i verden og begynde på massevaccination i næste uge.
Belgien: Antallet af smittede på et døgn toppede med 23.921 tilfælde den 29. oktober. Dødstallet toppede 10. april med 496 døde. Belgien er i gang med sin anden bølge, som har været høj og ukontrollabel, men som siden 29. oktober har haft en hård opbremsning. Kontakttallet er faldet dramatisk fra ca. 1,5 midt i oktober til 0,8 20. november. Belgien har haft 476 smittede de seneste to uger pr. 100.000 indbyggere. 20. november er 5.650 indlagte, heraf 1.284 på intensiv. Belgien har 2.000 intensivpladser og har længe frygtet, at de ville blive fyldt op, men det sker næppe, da antallet af indlæggelser er faldet siden 3. november. Smittetallet toppede i foråret 15. april med 2.454 registrerede smittede på et døgn. Belgien er det land i verden med flest døde pr. mio. efter i den nye bølge at have overhalet Peru. Det skyldes sandsynligvis, at Belgien som det vist nok eneste land medtager formodede covid-19-dødsfald på plejehjem i statistikken. Udenrigsministeriet frarådede allerede 13. august alle ikke-nødvendige rejser til Belgien. Belgierne har fået styr på smitten gennem stramme restriktioner. Alle barer og restauranter skal holde lukket. Der er udgangsforbud fra kl. 24 til 05. De fleste medarbejdere skal arbejde hjemmefra. 
Tyskland: Antallet af smittede på et døgn toppede med 31.480 smittede den 4. november. Antallet af dødsfald i Tyskland topper 25. november med 369 dødsfald. I foråret var toppen 8. april, hvor der var 333 dødsfald på et døgn. Kontakttallet er 25. november 0,90. Der er nu 308 smittede pr. 100.000 indbyggere de seneste 14 dage. 283 distrikter har den seneste uge ligget på over 100 per 100.000 indbyggere. En særlig bekymring er, at antallet af covidramte over 60 år nu ligger på 112 pr. 100.000 indbyggere. Antallet af patienter på intensiv er da også steget dramatisk fra 655 den 15. oktober til 3.770 den 24. november. 2.176 er i respirator. 79 procent af intensivkapaciteten i Tyskland er 24. november i brug. I første bølge toppede antallet af daglige nysmittede i perioden 26. marts til 3. april, hvor der nogle dage var op til 7.000 nye tilfælde. I fire måneder lå dødstallet under 20 om dagen, men er nu i oktober-november steget. Særligt Berlin, Bremen, Hesse, North Rhine-Westphalen, Bavaria og Saxony er hårdt ramt. Tyskland havde 15. november 236 test pr. 100.000 indbyggere (7 dages gennemsnit). 15. november var 9,5 procent af de testede smittede. Fra 2. november lukkede hele Tyskland delvist ned. Barer, caféer og restauranter lukker hele november, og det samme gør de fleste kultur- og sportsaktiviteter. Forsamlingsforbuddet sænkes til ti. Skoler og børnehaver vil holde åbent – og også de fleste butikker. Masker, der dækker både mund og næse, skal være obligatoriske for både lærere og skoleelever på alle årgange. Tyskerne skal helst blive hjemme og undgå private rejser og besøg, og alle, der kan, skal arbejde hjemmefra. Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser til hele Tyskland. 
Frankrig: Antallet af smittede på et døgn toppede 7. november med hele 86.852 nye tilfælde, hvilket var over 11 gange så højt som toppen af første bølge den 31. marts med 7.578 smittede. Antallet af døde på et døgn toppede 15. april med 1.438 døde. Kurven for smittede er knækket, og Frankrig har nu 503 smittede pr 100.000 indbyggere de seneste to uger. Anden bølge er bygget op fra midten af juli, efter at smittetallene var faldende i maj og juni og halvdelen af juli. Mange over 65 år er ramt, og presset på hospitalerne er stadig massivt. 25. november er 29.972 indlagt, heraf 4.148 på intensiv, hvilket er et markant fald de seneste to uger, hvilket var på høje tid, da 96,9 procent af landets intensivpladser var i brug 16. november. Seneste procenttal er fra 24. november, hvor det ser betydeligt bedre ud: Nu er lidt over 84,6 % af intensivpladserne i hele landet taget. 24. november er 79 procent af intensivpladserne i Île-de-France, hvor Paris ligger, i brug. 13. november var tallet dog helt oppe på 99,2 procent, så det går den rigtige vej. I Bourgogne–Franche-Comté og Auvergne-Rhône-Alpes er alle pladser dog stadig væk. Det danske Udenrigsministerium frarådede fra 27. august alle ikke-nødvendige rejser til Frankrig. Frankrig havde 19. november 349 test pr. 100.000 indbyggere (7 dages gennemsnit). 19. november er 12,5 procent af de testede smittede - en uge tidligere var det 18,4 procent. Frankrig erklærede 14. oktober national sundhedskrise. Skoler holder åbent, men barer og restauranter er lukkede, og man skal hovedsagelig blive hjemme. Kun nødvendige indkøb, lægehjælp og motion i det fri er tilladt.
Spanien: Spanien har haft noget, som ligner tre bølger. Spanien havde fredag 30. oktober smitterekord med 25.595 nye smittede. Antallet af dødsfald i tredje bølge topper 25. november med 369 dødsfald. Siden 30. oktober har smittetrenden været faldende, og der er nu 429 smittede pr. 100.000 indbyggere de seneste 14 dage. I den anden bølge toppede antallet af døde 6. oktober med 261 dødsfald, og antallet af smittede toppede med 14.389 nye tilfælde fredag 18. september. I forårets 1. bølge toppede smittetallet 20. marts med 10.856 tilfælde, og antallet af døde toppede 2. april med 961 døde. I midten af juni ændrede Spanien på registreringsmetoden, så dødstallene kun viser beviseligt døde af covid-19. Det danske Udenrigsministerium frarådede fra 6. august alle ikke-nødvendige rejser til Spanien. Spanien havde 5. november 358 test pr. 100.000 indbyggere (7 dages gennemsnit). 5. november var 12,5 procent af de testede smittede.
Italien: Antallet af smittede på et døgn toppede med 40.902 tilfælde 13. november. Der er nu 781 smittede pr. 100.000 indbyggere de seneste 14 dage. Antallet af døde på et døgn toppede den 27. marts med 917 døde. Her i efteråret stiger dødstallet stærkt og topper 24. november med 853 døde. Det er det højeste antal siden 28. marts. Smittetallet var i juni og juli sjældent over 300 om dagen, men specielt i oktober-november har det været stigende. Indtil for en uge siden var kurven nærmest lodret, men er dog fladet noget ud lige nu. Antallet af smittede toppede i forårets første bølge 21. marts med 6.553 smittede på et døgn. Italien havde 19. november 360 test pr. 100.000 indbyggere (7 dages gennemsnit). 16. november var 16,4 procent af de testede smittede. Danmarks Udenrigsministerium fraråder ikke-nødvendige rejser til Italien. Restauranter og barer skal lukke klokken 18, og biografer, teatre og lignende skal holde lukket den næste måned. Der er udgangsforbud mellem klokken 23 og 05. Derudover skal der skrues ned for den offentlige transport og lukkes for rejser mellem de hårdest ramte regioner. Regionerne inddelt i røde, orange og grønne områder, og rød og orange har ekstra strenge restriktioner. I rød er nu Calabrien, Lombardiet, Piemonte, Valle d'Aosta og Sydtyrol. Læs artiklen "Coronavirus har igen taget Italien på sengen".

Registrerede smittede i udvalgte lande i resten af verden

USA: Onsdag blev der i alt registreret 262.222 døde (+2.297) og 12.772.653 smittede i USA, hvilket er 181.490 nye smittede på et døgn. Antallet af smittede på et døgn toppede 20. november med 195.542 tilfælde. Dødstallet 25. november på 2.297 er det hidtil højeste i den nuværende bølge, og tallet stiger næsten dagligt. Stigningen i smittede de seneste to uger er på 38 procent. Hospitalerne er presset, og der er udsigt til ekstrem rejseaktivitet ifm. Thanksgiving i dag, torsdag, vinter og influenza syge oveni. Eksperter frygter, at Thanksgiving kan blive den største superspreder-begivenhed i verden - læs artikel her. Der iværksættes lokale restriktioner mange steder, da Trump har afvist nationale restriktioner. I f.eks. North Dakota og Iowa skal folk nu bære mundbind, i New York er skolerne lukket, og i Ohio og dele af Californien er der udgangsforbud. 89.959 (+1.879) var onsdag indlagt med covid-19, heraf 17.526 (+399) på intensiv, og af dem 5.990 (+360) i respirator. Antallet af indlagte slår rekord dag for dag. Der har været tre bølger i USA, også for antal indlagte. Der har tidligere været to toppe, nemlig 23. juli, hvor der var indlagt 59.718, og 15. april, hvor der var 59.940, men begge gange fulgte toppene efter et dyk i antal smittede, og det sker ikke nu. Situationen på mange hospitaler ser desperat ud. I 16 stater er mindst 80 procent af intensivpladserne væk. I de hårdest ramte stater som f.eks. North Dakota, hvor stort det al intensivkapacitet var opbrugt, er antallet af smittede dog faldet 12 procent over 14 dage, og det kan nu ses på antallet af indlagte, som falder. Smitten stiger til gengæld ekstremt stærkt i Arizona, Californien og Louisiana, som har over 100 procent stigning i antal smittede de seneste 14 dage. Se dødstal og smittetal for de enkelte delstater her - kortet viser døgnets døds- og smittetal. Første bølge toppede 7. april med 34.807 smittede og 21. april med 2.683 dødsfald. Så vendte trenden nedad, indtil der kom en ny bølge opad i juli og august, som toppede 16. juli med 76.930 smittede og 11. august med 1.504 døde. Anden smittebølge gik i nedtrend 24. juli, og siden 7. september har tredje bølge arbejdet sig opad. USA havde 17. november 338 test pr. 100.000 indbyggere (7 dages gennemsnit). 14. november var 17 procent af de smittede positive (3. november var positivprocenten på 7,8). I stater, hvor smitten stiger voldsomt, er positivprocenten vildt høj. 25. november var den 57,3 % i Wyoming og 43,4 i South Dakota. Se smittede og døde pr. million i USA og andre lande.

Brasilien: Antallet af døde på et døgn toppede 29. juli med 1.595 døde. Antallet af smittede på et døgn toppede også 29. juli med 69.074 tilfælde. Brasilien har nærmest kun oplevet én stor bølge, som siden 29. juli har været i nedtrend, både hvad angår smittede og døde, men siden 10. november har der været et bekymrende og lidt overraskende brud opad på trenden for både smittede og døde. Overraskende, fordi antallet af døde sædvanligvis først følger uger efter en stigning i smitte. Brasilien har næstflest registrerede dødsfald i verden. En række medier i landet er gået sammen om at indhente tal fra hele landet, fordi regeringen har begrænset offentlighedens adgang til data. Der findes således heller ingen data for antal testede eller positivprocenten.

Peru: Antallet af døde på et døgn toppede 16. juni med 303 døde. Antallet af smittede toppede 16. august med 10.143 tilfælde. Smitten er kommet  to bølger i Peru. Første bølge toppede 31. maj med 8.805 smittede, anden bølge i midten af august. Siden har såvel døds- og smittetal været nedadgående.

Rusland: Antallet af smittede på et døgn topper med 24.891 nye tilfælde den 23. november. Dødstallet topper 25. november med 498 dødsfald. Det højeste antal registrerede smittede på et døgn under første bølge var 11.656 den 11. maj. Antallet af døde toppede i foråret den 29. maj med 232 døde på et døgn, så Rusland er et af de få lande, hvor dødstallet faktisk har været højere i anden bølge end i første bølge. Trenden for nye smittede og antal dødsfald var nedadgående hele sommeren, men er steget i stærkt i september, oktober og november. Rusland havde 2. november 365 test pr. 100.000 indbyggere (7 dages gennemsnit). 1. november var 3,3 procent af de testede smittede. 

Mexico: Mexico er i gang med sin anden bølge, og den topper 24. november med 10.794 nye smittede. Antallet af smittede toppede i en meget langstrakt første bølge 3. august med 9.556 nye tilfælde. De fleste nye dødsfald på et døgn var 4. juni, hvor der var 1.092 døde. Dødstallet topper i anden bølge 25. november med 858 dødsfald. Trenden for smittede har været nedad siden begyndelsen af august indtil ca. 20. oktober, hvor trenden blev stigende. Siden 9. november stejl stigende. 62,3 procent af de testede er smittede (12. november). Der er ingen data om antallet af tests.

Indien: Antallet af døde på et døgn toppede tirsdag 15. september med 1.283 dødsfald. Antallet af smittede på et døgn toppede fredag 11. september med 97.570 tilfælde. Trenden har siden været nedadgående, og siden midten af november flad. Hårdest ramt er delstaten Maharashtra med hovedbyen Mumbai. Også hårdt ramt er Andhra Pradesh, Karnataka og Uttar Pradesh. Indien havde 23. november 71 test pr. 100.000 indbyggere (7 dages gennemsnit). 4,3 procent af de testede er smittede (23. november)

Iran: Antallet af smittede på et døgn er med 13.843 tilfælde den 25. november ny rekord. Antallet af døde på et døgn topper med 483 dødsfald den 24. november. Iran er det land i Mellemøsten med flest bekræftede smittetilfælde. Trenden gik ned i august, men op i hele september og oktober. En lækket rapport viser ifølge BBC, at antallet af døde i virkeligheden er tre gange større end det officielle dødstal. Iran havde 15. november 48 test pr. 100.000 indbyggere (7 dages gennemsnit). Positivprocenten er 15. november 27,2 procent.

Sydafrika: Den hidtidige rekord for smittede på et døgn var 24. juli med 13.944 nysmittede. Siden er antallet af smittede faldet dramatisk. Antallet af døde på et døgn toppede 22. juli med 572 dødsfald, og også antal dødsfald er faldet. Sydafrika har over halvdelen af alle corona-tilfælde i Afrika. Sydafrika havde 1. november 35 test pr. 100.000 indbyggere (7 dages gennemsnit)

 

Dødstal pr. en million indbyggere i udvalgte lande. Tryk på toppen af hver kolonne for at sortere kolonnen.

 

Mere om virussen i Danmark

Kønsfordeling, 24/11: Af de 4.904, der har været indlagt, er 2.312 kvinder og 2.592 mænd. Af de 605, der har været indlagt på intensiv, er 180 kvinder og 425 mænd. Af de 797 døde er de 449 mænd og 348 kvinder. 

Indlagte danskere, 24/11: Flest er indlagt i Region Hovedstaden (101). Indlagte i øvrige regioner: Sjælland 44, Syddanmark 47, Midtjylland 44 og Nordjylland 19. Ud af alle registrerede smittede (73.021) har 4.904 (7 procent) været indlagt. Blandt allle indlagte (4.904) har 2.841 (58 procent) også været indlagt indenfor de seneste 5 år med bl.a. følgende diagnoser diabetes, cancer, kronisk lungesygdom, hjerte-kar sygdomme eller hæmatologisk sygdom.

Samlet antal smittede danskere 24/11: Københavns by: 16.203, Københavns omegn: 12.650, Nordsjælland: 5.446, Bornholm: 260, Østsjælland: 3.596, Vest- og Sydsjælland: 5.091, Fyn: 3.828, Sydjylland: 5.715, Østjylland: 9.654, Vestjylland: 4.137, Nordjylland: 5.567. Se hvor mange smittede, der har været i alle danske kommuner her.

Antal smittede plejehjemsbeboere den seneste uge (24/11): 81 (+31 ift. ugen før). Der var 10 dødsfald blandt bekræftede tilfælde (+3 ift. ugen før). 

Se statistik for årlig dansk dødelighed her

 

Tal for indlagte og døde i Danmark (tryk på grafikken for at se tal). Nedgangen i antal døde 12. maj skyldes nedjustering

 

RELATEREDE ARTIKLER:

Like eller del denne artikel

Kulturnyt

    Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

    Hæmatologisk Tidsskrift

    Diagnostisk Tidsskrift

     

    Redaktion

    Webmaster

    Journalister

    • Anne Mette Steen-Andersen - videnskabelig redaktør
      Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
      Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik

      Tilknyttede journalister

      Berit Andersen – psykiatri, sundhedspolitik
      Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
      Jette Marinus - respiratorisk
      Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
      Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
      Annette Lausten - gastroenterologi
      Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik
      Bo Karl Christensen, diabetes, onkologi
      Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
      Ebbe Fischer - allround

    Om os

    Redaktionen

    Redaktion

    Webmaster

    Journalister

    • Anne Mette Steen-Andersen - videnskabelig redaktør
      Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
      Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik

      Tilknyttede journalister

      Berit Andersen – psykiatri, sundhedspolitik
      Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
      Jette Marinus - respiratorisk
      Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
      Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
      Annette Lausten - gastroenterologi
      Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik
      Bo Karl Christensen, diabetes, onkologi
      Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
      Ebbe Fischer - allround

    Om os

    Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

    Medicinsk Tidsskrift

    Onkologisk Tidsskrift

    Hæmatologisk Tidsskrift

    MS Tidsskrift

    Propatienter

    Diagnostisk Tidsskrift