Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Landsdækkende telemedicinsk projekt til KOL-patienter på vej

Op mod 10.000 KOL-patienter ud af et samlet antal patienter på 50.000 vil i løbet af 2019 få gavn af den nye teknologi, telemedicin. Patienterne vil kunne låne måleudstyr og en tablet af regionerne – og ideen er så, at de fremover ved hjælp af det udstyr skal overføre deres helbredsoplysninger elektronisk og derefter løbende få tilbagemeldinger fra lægen.

De seneste ti år har der opstået flere muligheder for man som KOL-patient kan kommunikere med lægen og sygeplejersken hjemme i sin egen stue.

Og nu går man mere systematisk tilværks.

Stadig flere såkaldte telemedicinske initiativer er rettet mod KOL-patienter rundt omkring i kommunerne. Men i slutningen af 2015 blev der truffet en beslutning om at skabe en national, telemedicinsk løsning på tværs af landets regioner og kommuner. Der er både store forventninger til og skepsis overfor projektet, som forventes at være klar til implementering i 2019.

I fremtiden er planen, at de lungepatienter, der lider af svær KOL, i større omfang kan få hjælp og svar på deres spørgsmål hjemme i stuen frem for at skulle transportere sig til lægen eller måske endda blive indlagt hospitalet med forværringer i form af for eksempel åndenøds-anfald og lungebetændelser. Landets fem regioner og 98 kommuner har sendt opgaven i udbud, så det i første omgang er op mod 10.000 KOL-patienter ud af et samlet antal patienter på 50.000, som i løbet af 2019 får gavn af den nye teknologi. Patienterne vil kunne låne måleudstyr og en tablet af regionerne – og ideen er så, at de fremover ved hjælp af det udstyr skal overføre deres helbredsoplysninger elektronisk og derefter løbende få tilbagemeldinger fra lægen, ligesom der er mulighed for at komme i kontakt med sundhedspersonale på video-møder – enten akut eller planlagt.

Ud af ensomheden og ind i et fællesskab

Beslutningen om, at etablere et nationalt projekt blev truffet på baggrund af et telemedicinsk pilot-projekt i Region Nordjylland med 1000 tilknyttede KOL-patienter. Og det er, mener direktøren for Lungeforeningen, Anne Brandt, en stor landevinding for de ofte svært syge KOL-patienter.

”Vi er i Lungeforeningen naturligvis glade for, at det netop er KOL-patienter, som er blevet udvalgt til at være den første patientgruppe i en udrulning af et nationalt telemedicinsk projekt. Nu vil de ofte svært syge KOL-patienter opleve en helt ny tilgang til dem som patientgruppe - at nogen interesserer sig for dem og deres sygdom. De vil opleve større tryghed, omsorg og at nogle holder øje med dem. De er i centrum – og det er noget, som de ikke har prøvet på samme måde før, fordi KOL ikke er en sygdom, som traditionelt har haft stor bevågenhed.”

Netop tryghed er et væsentligt parameter i behandlingen af KOL-patienter, fordi de, når de oplever de såkaldte eksacerbationer (forværringer), typisk i form af åndenøds-anfald, naturligvis bliver utrygge og angste, forklarer Anne Brandt:

”Telemedicin giver patienterne – og deres pårørende - en langt større fornemmelse af tryghed. Når de kontinuerligt indtaster deres data, bliver de fulgt af klinisk af sundhedspersonale, som reagerer på ’gule og røde tal’. Det bevirker, at patienterne får en oplevelse af, i højere grad at være i stand til at mestre deres egen sygdom," siger hun.

Det giver altså indirekte patienterne bedre livskvalitet: De isolerer sig mindre, bliver mindre ensomme og mindre fastlåste i deres hverdag, forklarer Anne Brandt. Det regner hun med vil kunne mærkes fremadrettet både i kommunernes tilbud til patienterne – men også i Lungeforeningens egne tilbud, for eksempel træningsnetværk og de såkaldte lunge-kor.

”Vi forventer, at den digitale dimension kan være med til at løfte de mere velbehandlede patienter ud af deres ensomhed og ind i et fællesskab, fordi de i højere grad får overskuddet til at opsøge tilbud og netværk og udveksle erfaringer og mødes med ligesindede," siger hun.

Digital omsorg

Netop video-komponenten i det telemedicinske projekt, mener Lungeforeningen er en absolut uundværlig komponent, som man under ingen omstændigheder kan spare væk. Sundhedspersonalet vil kunne sikre sig, at patienten for eksempel bruger sin inhalator korrekt. Men der kommer via skærmen også ansigt på sundhedspersonalet, som så i mange tilfælde vil være et supplement til den årlige kontrol hos den praktiserende læge eller hos specialisterne i ambulatoriet - og der vil desuden opstå det, som Anne Brandt kalder for ’digital omsorg’.

”Der er sundhedspersonale som i forbindelse med udrulningen af projektet har udtrykt bekymring for, at det i et telemedicinsk set-up ikke er fysisk muligt at lægge en beroligende hånd på patientens arm længere. Men jeg tænker, at der med telemedicin opstår en anden form for omsorg – det jeg kalder ’digital omsorg’. Nogle patienter vil møde sundhedspersonalet ansigt til ansigt via deres tablet, og der vil samtidig blive frigivet kræfter på de lungemedicinske afdelinger til at tage sig endnu bedre af de lungepatienter, som får behov for indlæggelse og specialiseret behandling,” siger hun. 

Det store dyr i åbenbaringen

Hos lægerne er der til gengæld skepsis at spore. Overlæge på lungemedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital, Anders Løkke Ottesen, mener ikke, at det nordjyske pilotprojekt, som danner baggrund for beslutningen om en national telemedicinsk udrulning, giver tilstrækkelig dokumentation for, at en digitalisering af behandlingen af svært syge KOL-patienter er en entydigt god ide med mange besparelser at hente.

”Der har været en tendens til at se telemedicin som ’det store dyr i åbenbaringen’, og flere politikere har i et lidt ukritisk omfang talt for, at alle skal have adgang til telemedicin. Det kan, mener jeg, give god mening at digitalisere en del af behandlingen inden for mange sygdomme, for eksempel genoptrænings-delen – herunder måske også enkelte områder inden for behandlingen af KOL. Men netop inden for KOL har det faktisk vist sig vanskeligt at dokumentere, at telemedicin har en særlig gavnlig effekt. Vi mangler ganske enkelt svaret på et helt grundlæggende spørgsmål, nemlig til hvilke KOL-patienter og hvordan telemedicin i givet fald virker. Resultaterne fra pilotprojektet i Region Nordjylland forelå ikke, inden beslutningen om en national udrulning blev truffet. Og faktisk forholder det sig sådan, at der er flere indikatorer i undersøgelsen, som peger på, at det ikke ud fra et økonomisk perspektiv kan betale sig at anvende telemedicin til netop KOL-patienter,” siger han.

Anders Løkke Ottesen understreger, at det desuden har vist sig vanskeligt at rekruttere de svært syge KOL-patienter til de telemedicinske projekter, og dermed bliver de patienter, som ender med at indgå i projekterne, ikke repræsentative for patient-gruppen.

”De som er meget syge – hvilket størstedelen af KOL-patienter er – oplever typisk ikke nogen større grad af frihed gennem telemedicin. De går ingen steder – ikke engang i supermarkedet. Og det er jo netop den gruppe af svært syge patienter, som vi har behov for at finde en løsning til. Hvis telemedicin ikke kan supplere eller stå i stedet for anden behandling, så bliver det blot endnu dyrere end det i forvejen er at behandle KOL-patienter.”

Effektivisering og nytænkning

I Lungeforeningen er man dog, ligesom de patienter, som har været med i de landsdækkende pilotprojekter, begejstrede. Men Anne Brandt erkender også, at der kan være faldgruber og konsekvenser ved digitaliseringen, som man endnu ikke kender eller har erfaringer med.

”Naturligvis skal vi dokumentere og evaluere løbende, om projektet har den ønskede effekt, og selvfølgelig kræver projektet et større tværfagligt kompetence-løft. Der vil helt sikkert være bump på vejen. Men for mig er realiseringen af projektet, og det at jeg på Lungeforeningens vegne sidder med i udrulningen både i Region Hovedstaden og i Region Midtjylland, et helt klart signal om, at man i regionerne nu tager patienternes stemme alvorligt.” Anne Brandt mener, at det er en rigtig vej at gå ad – hen imod en højere grad af digitalisering i det danske sundhedsvæsen:

”Vi er nødt til at effektivisere og være nytænkende i et presset sundhedsvæsen. De omkring 25.000 indlæggelser af KOL-patienter om året koster samfundet mange penge. Vores forhåbning er, at der med digitaliseringen findes nye samarbejdsformer mellem de lungemedicinske afdelinger, de praktiserende læger og kommunerne – og at det på sigt vil betyde, at der vil blive frigivet resurser sådan at flere lungepatienter får en optimal behandling og er mere trygge,” siger hun.

Anne Brandt understreger dog, at selv om netop det kan være med til at reducere sundhedsomkostningerne, så kan og skal telemedicin naturligvis ikke erstatte den eksisterende behandling. Det skal være et supplement.

Tags: KOL-patienter, telemedicin

Del artikler