Canada: Fedme på vej til at blive behandlet som en kronisk sygdom

Canada er et hestehoved foran Danmark, når det handler om at anerkende og behandle fedme som en kompleks, kronisk sygdom. Der findes i dag flere end 20 klinikker i Canada, hvor man behandler patienter med svær overvægt – både for deres overvægt, men også for de følgesygdomme, som mange af dem lider af.

DE TUNGE  DANSKERE

Tema på Medicinske Tidsskrifters sider om de stadigt tungere danskere. 

I Canada har landets ti provinser og tre territorier deres eget individuelle sundhedssystem og budget, som ikke er dikteret af regeringen i Ottawa. Derfor er svær overvægt heller ikke officielt fra regeringens side vedtaget som værende en kronisk sygdom. Men for et par år siden meldte The Canadian Medical Association til gengæld ud til dets medlemmer, at svær overvægt fremadrettet i langt højere grad skulle anses for at være, og derfor også behandles som, en kompleks kronisk sygdom.

En udmelding, som Dr. Arya Sharma er absolut enig i. Han er professor ved University of Alberta i provinsen Edmonton og er i øvrigt også direktør for The Canadian Obesity Network – et netværk af flere end 12.000 canadiske sundhedsprofessionelle og forskere, som alle arbejder med fedme. 


”Fedme er en kompleks kronisk sygdom med adskillige bagvedliggende årsager. Det er sådan, vi skal anskue den, og det er sådan, vi er nødt til at behandle den. Ellers vil svært overvægtiges forsøg på at opnå et varigt vægttab gennem livsstilsændringer slå fejl igen og igen, og vi vil aldrig blive i stand til at knække kurven,” fastslår han.

At behandle fedme er ikke raketvidenskab


Ifølge Arya Sharma tager det typisk ganske kort tid at tage på, og årsagerne kan være mange og vidt forskellige: Depression eller psykiske problemer, miljø, genetik, traumer, kroniske smerter eller medicin. Men at tabe sig er til gengæld en livslang proces, fastslår han – og understreger, at netop hvis man vælger at anskue fedme som en kronisk, livslang lidelse, så bliver den også langt nemmere at behandle.


”Vi skal naturligvis fortsat vejlede i livsstilsændringer, men også med kirurgi og i udpræget grad også med lægemidler. Og det er faktisk på ingen måder raket-videnskab at behandle fedme, når vi blot anskuer fedme som en kronisk sygdom. Vi har nemlig allerede lang og god erfaring med at behandle andre kroniske sygdomme og ved også hvordan, de skal håndteres,” fastslår han.

Kroppen forsvarer sin vægt


Er man svært overvægtig eller blot overvægtig, så kan man selvfølgelig tabe sig ved at spise mindre eller motionere mere, men så snart man falder tilbage i de gamle mønstre, så vender kiloene lynhurtigt retur. Det sørger biologien nemlig for, fastslår Arya Sharma.


”Når man sætter fødeindtaget ned og bevæger sig mere, så sætter kroppens egne forsvarsmekanismer i gang: Appetitten stiger, indtil kroppen har genvundet sin tidligere vægt, og dertil kommer, at kroppen forsøger at udnytte den reducerede energitilførsel optimalt ved at forsøge at holde på reserverne. Netop derfor falder vægten altså ikke i takt med, at kalorieindtaget reduceres eller energiforbruget forøges. Kroppen forsvarer så at sige sin højeste vægt, og derfor er det mere end vanskeligt at tabe sig - for mange endda umuligt,” siger Arya Sharma.

Behandling for fedme og følgesygdomme under samme tag


Selv om svær overvægt altså, akkurat som i Danmark, heller ikke i Canada er officielt vedtaget som en kronisk sygdom, så er der, mener Arya Sharma, blandt sundhedsprofessionelle en udbredt og også stigende forståelse for, at det er sådan det faktisk forholder sig. Der findes i dag i Canada mellem 20 og 30 centre på tværs af landets provinser og territorier - centre som alle tilgår og behandler fedme som en kompleks sygdom:


”Patienterne bliver først og fremmest behandlet for deres overvægt, kirurgisk eller medicinsk, men der bliver også under samme tag taget hånd om de følgesygdomme, som de stort set alle med svær overvægt har. Det kan for eksempel være diabetes eller hjerteproblemer. Og det giver rigtig god mening, også for patienterne, at de kan blive behandlet ét og samme sted. Så slipper de for at løbe rundt mellem forskellige behandlingssteder, siger Arya Sharma.

Et globalt problem


Selv om de i Canada er et godt stykke ad vejen hen imod at kategorisere og også behandle fedme som en kronisk sygdom, så er der stadig et stykke vej til målet, understreger Arya Sharma:


”De praktiserende læger i Canada har endnu ikke tilstrækkelig viden om svær overvægt og anser det i princippet heller ikke for at være deres ansvar at behandle for det. Men det er i det hele taget et globalt problem.”

I Canada er det som i Danmark de praktiserende læger, der sender patienterne videre i behandlingssystemet, og i dag er der ifølge Arya Sharma mere end et års ventetid på at komme i behandling på et af de centre, som behandler overvægt.

 

Fakta

  • 
En ud af fire voksne canadiere er svært overvægtige - og et ud af ti børn.
  • I alt er omkring seks millioner canadiere svært overvægtige.
    - Kilde: The Canadian Obesity Network

Tags: overvægt

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

 

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi

Om os

Om os

Annoncer

Betingelser

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi

Om os

Om os

Annoncer

Betingelser

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk