Skip to main content

{source}
<!-- /52195173/ST_top -->
<div id='div-gpt-ad-1510488486117-0' style='height:180px; width:930px;'>
<script>
googletag.cmd.push(function() { googletag.display('div-gpt-ad-1510488486117-0'); });
</script>
</div>
{/source}

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Endelig: Gennembrud på regionernes område

Regionerne har netop indgået aftale med LO-forbundene, herunder FOA, 3F, HK Kommunal og Socialpædagogerne samt Dansk Socialrådgiverforening, om overenskomst- og aftalefornyelse. Det handler om ca. 46.000 ansatte.

Men arbejdstagersiden er splittet, og FTF og Akademikerne har sagt nej til nattens aftalej. Dermed er ’musketer-eden’ død. Og den planlagte fusion mellem LO og FTF får ikke just den bedste start.

”Nu har vi taget det første, store skridt, og det glæder jeg mig over på rigtig mange menneskers vegne”, siger Anders Kühnau, forhandlingsleder for Danske Regioner og formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

”Jeg er meget tilfreds med, at vi har forhandlet aftalen på plads. Vi sikrer en mærkbar lønstigning for de medarbejdere, der er omfattet af aftalen, ro om spisepausen, en række forbedrede barselsvilkår samt en ny ferieaftale. Medarbejderne i regionerne knokler, og det vil vi meget gerne anerkende med forbedrede vilkår,” siger Anders Kühnau i en pressemeddelelse.

Chefforhandleren for lønmodtagerne på regionernes område for formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, er derimod skuffet over LO-grupperne - og dermed den såkaldte musketer-eds død.

»Jeg er overrasket. Vi har set mange udtalelser de seneste dage. Fællesskabet har betydet rigtig meget,« lød det fra Grete Christensen ifølge bt.dk.

»Jeg synes, at Dennis (FOA-formand Dennis Kristensen, red.) tidligere har været meget klar om, at vi gik ind sammen og gik ud sammen. Han har talt meget ind i fællesskabet. Lige nu og her tyder det på, at det ikke betyder så meget,« sagde hun.

Det, som splitter lønmodtagersiden er spørgsmålet om den betalte spisepause. ’Betryggelsen’ af den er nok for LO-forbundene, men ikke for de andre.

Første skridt

Regionerne har forhandlet længe i Forligsinstitutionen, og dette er første forlig i forhåbentlig en række af forlig med lønmodtagerorganisationerne - håbet er, at flere forlig vil følge i den kommende tid, siger Anders Kühnau.

”Regionerne og LO-forbundene har vist vejen – nu skal resten med. Det er så lidt, der skiller os ad, så der er simpelthen ingen grund til at kaste landets hospitaler og sygehuse ud i en konflikt.,” siger Anders Kühnau.

Formand for FOA, Dennis Kristensen, er ’særdeles tilfreds’ med forliget. 

"Vi kan sætte flueben ved vores krav. Derudover har vi fået afskaffet det helt uretfærdige privatlønsværn og dermed sikret, at offentlige ansattes løn fremover følger lønnen for private kolleger. Det er en entydig sejr for dansk fagbevægelse og for vores medlemmer," siger han i pressemeddelelse.

"Lønmodtagernes krav til den økonomiske ramme lå i forhandlingerne på 8,17 procent. Vi har fået 8,1 procent med en klart bedre udmøntning, end den som arbejdsgiverne først havde foreslået. Vi har et historisk og principielt gennembrud på både en ligelønspulje og en lavtlønspulje. Ligelønspuljen er et vigtigt første skridt på vej mod en højere grad af ligeløn på det danske arbejdsmarked. Lavtlønspuljen vil sikre, at de allerlavest lønnede haler en smule ind på resten," siger han.

Forligsformand Mette Christensen har bedt forhandlerne på det statslige område om at møde op igen i Forligsinstitutionen i dag kl. 13.00. For det kommunale område starter forhandlingerne op igen kl. 10.00.

 

 

 


Om aftalen

Aftalen mellem Danske Regioner og LO-forbundene indeholder følgende elementer

En lønramme på 8,1 procent over tre år, herunder:

  • - generelle lønstigninger på 6,10 pårocent og forventet udmøntning fra reguleringsordningen på 0,71 procent
  • - midler til de enkelte organisationers forhandlinger på 0,35 procent
  • - puljer til særlige formål og prioriterede grupper mm. på 0,34 procent

En reguleringsordning, der ikke længere indeholder et såkaldt privatlønsværn, men sikrer en tilnærmelsesvis parallel lønudvikling med det private arbejdsmarked

En betryggelse om den betalte spisepause

En række forbedringer vedrørende barsel mm.

En ny aftale om ferie

Et projekt med fokus på arbejdsmiljøet

- Kilde: Danske Regioner

 

Fra Twitter:

 

 

 

 

 

Tags: ok18

Del artikler