Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Regionerne brugte 110 mia. kr. på sundhedsvæsenet sidste år

Regionerne brugte sidste år 109,5 milliarder kroner på sundhedsvæsenet - og overholdt dermed budgetterne.

"Vi presser det maksimale ud af vores budgetter, så derfor bør regeringen være med til at sikre endnu bedre rammer, når vi om lidt skal forhandle regionernes 2019-økonomi på plads. Sundhedspersonalet har travlt og nogle steder også for travlt," siger Stephanie Lose, formand i Danske Regioner, i en pressemeddelelse.

Udgiften til sygehusmedicin med 615 millioner kroner fra 2016 til 2017, så regionerne i alt brugte 8,8 milliarder kroner på sygehusmedicin.

Det samlede 2017-regnskab for de fem regioner endte dermed meget tæt på budgettet og ligger kun 0,25 procent under det budgetterede. Det svarer til 279 millioner kroner.

På tværs af landet er regionerne i gang med at bygge nye sygehuse og hospitaler som del af de såkaldte kvalitetsfondsbyggerier, og 2017-regnskabet viser, at regionerne har brugt 921 millioner kroner mindre på anlæg end budgetteret.

"Det skyldes ganske enkelt, at nogle byggerier er blevet forskudt, og når slut-regnskabet gøres op, vil vi have brugt hver en krone på nye og bedre hospitaler. Tallet giver et skævt billede af virkeligheden, for flere af vores ældre hospitaler trænger i den grad til vedligeholdelse og forbedringer, og de kan ikke hente penge fra kvalitetsfondsbyggerierne," siger Stephanie Lose.

Tags: budgetter, Danske Regioner

Del artikler