Skip to main content

{source}
<!-- /52195173/ST_top -->
<div id='div-gpt-ad-1510488486117-0' style='height:180px; width:930px;'>
<script>
googletag.cmd.push(function() { googletag.display('div-gpt-ad-1510488486117-0'); });
</script>
</div>
{/source}

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Troels Krarup Hansen, professor, Aarhus Unversitetshospital og formand for Dansk Endokrinologisk Selskab.

Ny teknik kan forudsige udfaldet af fedmekirurgi

En ny metode til at måle subkutan fedt, altså fedtlaget lige under huden, kan vise sig at gøre det muligt at forudsige, hvordan patienter vil reagere på fedmekirurgi.

Fedmekirurgi er i voldsom fremgang, og den må forventes at blive forstærket nu, da fedmekirurgi er blevet omfattet af de internationale guidelines.

Også nye danske visitationsretningslinjer fra maj 2017 har blødt op på kravene for at få lov til at få en fedmeoperation. Nu skal henvisninger til fedmekirurgi ske på baggrund af individuelle lægefaglige vurderinger af hvert enkelt tilfælde, frem for som tidligere, at patienten skal opfylde et BMI på 50 og være over 25 år.

Gennem anden halvdel af 2000' erne steg antal fedmeoperationer voldsomt til 4.300 i 2010, hvorefter et politisk indgreb fik antallet til at styrtdykke. Sidste år – før de nye retningslinier - blev 684 fedmeopereret..

Fedmekirurgi omfatter flere teknikker, som alle reducerer mavens omfang, og de har vist lovende resultater med varigt vægttab og reduktion af mortalitet hos de fleste patienter, men ikke hos alle. Nogle patienter tager på igen og opnår derfor ikke den gavnlige effekt af indgrebene – til gengæld får de samme bivirkninger, som de patienter, som taber sig som planlagt.

Derfor har der udviklet sig et behov for at forudsige effekten af kirurgien. I udgangspunktet er det kendt, at alder, alvorligheden af diabetes og psykologiske faktorer spiller ind, men det kan kun forklare omkring 14 procent af variationerne i vægttab.

Men nu er der måske hjælp. En gruppe franske forskere anført af Pierre Bel Lassen, INSERM, Paris, Frankrig, har udviklet en metode, som baserer sig på måling af fibre i det subkutane fedtlag. Strukturen i dette væv ændrer sig betydeligt, når patienter bliver overvægtige. Fedtlaget bliver dysfunktionelt, og der samler sig fibre mellem fedtcellerne. Det er strukturen i disse fibre, som den nye metode analyserer og anvender til at forudsige effekten af fedmekirurgiske indgreb.

Forskerholdet har udviklet en såkaldt FAT score med en skala fra 0-3 i biopsier taget hos 183 overvægtige patienter, som har fået foretaget fedmekirurgi (Roux-n-Y bypass) Derefter blev patienterne inddelt i tre grupper, alt efter deres vægttab.

Når forskerne korrigerede for alder, diabetesstatus, blodtryk og BMI var der en signifikant sammenhæng mellem patienternes FAT score og deres vægttab.

Holdet bag studiet erkender, at de ikke er i mål med at kunne forudsige vægttab hos patienterne, der får foretaget fedmekirurgi. Metoden skal raffineres og formentlig inkludere biologiske eller psykologiske faktorer. Holdet planlægger afprøve metoden på andre interventioner mod fedme.

”Fedmekirurgi er begyndt at fylde mere, og det ville bestemt være vigtigt at få et værktøj, som kan forudsige effekten, så man kan undgå at foretage indgreb på patienter, som ikke vil få de forventede fordele – der er jo betydelig bivirkninger ved fedmekirurgi,” siger Troels Krarup Hansen, professor, Aarhus Unversitetshospital og formand for Dansk Endokrinologisk Selskab.

fedmekirurgi, Troels Kraup Hanen

Del artikler