Ellen Trane Nørby: Sådan tackler vi utilfredsheden med Sundhedsplatformen

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby har i dag svaret på spørgsmål fra SF-politikeren Tina Boel om, hvad hun vil gøre for at imødekomme eller imødegå den utilfredshed med Sundhedsplatformen, der har været det seneste års tid.

”Hvad har ministeren konkret gjort, og hvad påtænker ministeren at gøre for at imødekomme eller imødegå den utilfredshed med Sundhedsplatformen, der det sidste års tid er kommet fra såvel patienter som medarbejdere og administratorer af kliniske databaser?”
Sådan spurgte medlem af Folketinget, Tina Boel (SF), 23. februar sundhedsministeren, som har svaret i dag.

Ministeren nævner en række ting, som ministeriet gør både i dag og fremadrettet:

  • Epikriserne forbedres. Ved udskrivelsen efter et sygehusophold sendes en såkaldt epikrise til patientens egen læge indeholdende oplysning om diagnosen, et resumé af journalen og evt. forslag til efterbehandling. "Region Hovedstaden har oplyst ministeriet, at regionen vil i værksætte et samarbejde med PLO-Hovedstaden om at forbedre epikriserne fra regionens sygehuse til almen praksis," siger Ellen Trane Nørby i sit svar.
  • Styrelsen for Patientsikkerhed fører et løbende tilsyn med Sundhedsplatformen ud fra en løbende vurdering af, hvor der kan være risiko for patientsikkerheden.
  • Sundhedsdatastyrelsen følger udviklingen i datakvaliteten fra Sundhedsplatformen gennem indberetningerne til Landspatientregistret. Styrelsen udarbejder bl.a. monitorerings- og indikatoropgørelser på f.eks. kræft- og hjerteområdet og indgår i tæt dialog med regionerne med henblik på at forbedre registreringerne i Landspatientregistret. Sundhedsdatastyrelsen har også 22. januar 2018 henvendt sig til de dataansvarlige myndigheder for kliniske kvalitetsdatabaser, der bruges til forskning og statistik, og bedt om en oversigt over, hvilke kliniske kvalitetsdatabaser, der er berørt af manglende indberetning pga. implementering af Sundhedsplatformen, samt omfanget af den manglende indberetning.
  • Sundhedsdatastyrelsen følger regionernes arbejde med at forbedre den lokale integration af det Fælles Medicinkort i Sundhedsplatformen.

Derudover henviser Ellen Trane Nørby til en status på seks områder, som Sundhedsudvalget fik i december, hvori det fremgår, hvad ministeriet gør på de seks områder. I den status hedder det bl.a.:

 

1. Patientsikkerhed

Den vigtigste problemstilling er, hvorvidt udrulning af Sundhedsplatformen kan udgøre en risiko for patientsikkerheden. Region Hovedstaden har i oktober indrapporteret tre tilfælde, hvor patienter har taget skade som følge af forsinkede prøvesvar i Sundhedsplatformen.
Styrelsen for patientsikkerhed (STPS) vurderer, at det er stærkt problematisk, at prøvesvar forsinkes i systemet og har anmodet regionen om at redegøre for forløbet. Styrelsen er ikke bekendt med andre konkrete situationer, hvor Sundhedsplatformen udgør en risiko for patientsikkerheden. Det skal dog bemærkes, at STPS her alene forholder sig til, hvorvidt Sundhedsplatformen i konkrete situationer har udgjort en patientrisiko. Styrelsen vurderer ikke, hvorvidt de samlede konsekvenser af implementeringen i form af fx produktivitetsnedgang eller lavere medarbejdertilfredshed kan udgøre en risiko.

Hvad gør regionen i forhold til patientsikkerhed?

Regionen følger op på de patientsikkerhedsmæssige aspekter af Sundhedsplatformen via enheden for Kvalitet og Patientsikkerhed. Enheden benytter blandt andet indberetningen af utilsigtede hændelser. Regionen udarbejder så en rapporttil Styrelsen for Patientsikkerhed. De identificerede problemer prioriteres i forhold til om de udgør en patientrisiko, mhp. at fejl, der potentielt kan medføre patientskade, udbedres omgående. Regionen har på baggrund af sagen om forsinkede og forsvundne prøvesvar nedsat en task-force, som skal undersøge den præcise årsag til forsinkelserne og identificere mulige løsninger.

Hvad gør ministeriet i forhold til patientsikkerhed?

Ministeriet følger primært de patientsikkerhedsmæssige aspekter af Sundhedsplatformen gennem Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn. Styrelsen har indtil august 2017 modtaget månedlige rapporter om arbejdet med tekniske fejl med potentiel betydning for patientsikkerheden samt antallet og kritikaliteten af utilsigtede hændelser. Desuden har styrelsen løbende bedt om redegørelser for udvalgte emner såsom nødprocedurer ifbm. nedbrud, uddannelse af medarbejdere og ventetider på akutområdet. Fra august overgik styrelsen til kvartalsvis status fra regionen.
Styrelsen er særligt opmærksom på sager om Sundhedsplatformen og har gentagne gange i medier opfordret patienter og klinikere, der har haft konkrete negative oplevelser med systemet, til at henvende sig til styrelsen. Det har endnu ikke medført nogen henvendelser. Ligeledes er det aftalt, at Sundhedsministeriet videreformidler alle relevante pressehistorier og borgerhenvendelser til Styrelsen for Patientsikkerhed, som vurderer, hvorvidt de kan danne grundlag for en tilsynssag. Til dato er der ikke åbnet tilsynssager på denne baggrund.


2. Kræftområdet

Region Hovedstaden indberettede i juli 40 tilfælde af overskridelse af bekendtgørelse om maksimale ventetider på kræft- og hjerteområdet. Den primære årsag var manglende kapacitet. Det fremgik også af redegørelsen, at regionen ikke har indberettet alle kræftforløb. Regionen oplyser, at årsagen blandt andet er udfordringer med korrekt og dækkende indberetning til Landspatientregistret (LPR).

Hvad gør regionen på kræftområdet?

Regionen har prioriteret kræftpatienterne ved at øge bemanding på afdelingerne og sikre ekstra åbningstider i ambulatorierne for at kompensere for aktivitetsnedgang.

Hvad gør ministeriet i forhold til kræftområdet?

Indført skærpet indberetningspligt, hvor regionerne udover at indberette overskridelser af de maksimale ventetider – også skal indberette, hvor mange patienter, der selv har valgt at vente længere på tre områder. Målet er blandt andet at afdække, om der er et mørketal.
Etableret et bedre og mere forpligtende samarbejde mellem landets kræftafdelinger – særligt på de mest tidskritiske kræftformer.

 

3. Fælles medicinkort (FMK)

Der har været forskellige udfordringer med integration af FMK i Sundhedsplatformen. Tidligt i implementeringen var der problemer med den generelle integration, og derefter meldinger om lange svartider i systemet.

Hvad gør regionen med FMK?

Ifølge regionen er alle større tekniske problemer forbundet med FMK løst. Regionen arbejder dog fortsat på at forenkle arbejdsgange for medicinhåndtering i Sundhedsplatformen.

Hvad gør ministeriet i forhold til FMK?

Sundhedsdatastyrelsen (SDS) er i løbende dialog med regionen med henblik på at sikre fuld overensstemmelse mellem Sundhedsplatformens medicinmodul og FMK. SDS og regionen har ligeledes dialog om ensartet fortolkning af reglerne for, hvem der må ajourføre FMK.
SUM vil følge op på regionens reaktion på overlægerådets fremlæggelse i samarbejde med regionen og SDS.

 

4. Registreringer og aktivitet

I forbindelse med implementeringen af Sundhedsplatformen skete der et væsentligt fald i antallet af indberetninger fra Region Hovedstaden til Landspatientregisteret (LPR). Til dato er den registrerede aktivitet i 2017 ca. 4 pct. lavere end før implementeringen af Sundhedsplatformen. Regionen har i en pressemeddelelse d. 27 november meddelt, at den samlede produktivitet for året er ca. 7 pct. lavere end i 2015. Faldet i indberettet aktivitet kan få økonomiske konsekvenser for regionen – jf. nedenstående. Desuden kan registreringsproblemerne få konsekvenser for datakvaliteten i LPR og relaterede databaser.

Hvad gør regionen med registreringer og aktivitet?

Regionen oplyser, at den har haft stort fokus på at efterindberette til LPR. Efterindberetningen har sikret, at regionen fik del i aktivitetspuljen for 2016 samt at den kommunale medfinansiering (KMF) har kunnet afregnes. Regionen har desuden oplyst, at der løbende implementeres nye tekniske tilretninger på Sundhedsplatformen, som blandt andet retter fejl på LPR indberetninger. Regionen har desuden meddelt, at den måde systemet er sat op på betyder, at der indberettes færre kontakter for ambulante besøg, end hvad der reelt har været. Dette vil regionen rette op på, således at Sundhedsplatformen kommer til at generere et retvisende antal kontakter i ambulatorierne, hvilket formentlig vil få aktivitetstallet til at stige. Regionen oplyser desuden, at der er udfordringer med registreringer for pakkeforløb. Udfordringerne er i denne sammenhæng primært brugerrelateret, mere end de skyldes tekniske forhold. Der arbejdes med en større indsats i forhold til undervisning for at løse problemerne. Der er lignende udfordringer i forhold til udredningsretten, og også her igangsættes yderligere undervisning af brugerne. Samtidig er der angiveligt stort ledelsesmæssigt fokus på området i regionen.
Regionen har i løbet af 2017 og med budget 2018 tilført i alt 60 mio. kr. til implementeringen af Sundhedsplatformen med det formål at forbedre arbejdsgange og sikre hurtigere udbedring af tekniske fejl. Disse forbedringer forventes at bidrage til at mindske registreringsproblemerne. I forhold til de kliniske kvalitetsdatabaser er RKKP i samarbejde med regionen i gang med at udarbejde grundige brugervejledninger, der skal sikre korrekt indberetning.

Hvad gør ministeriet i forhold til registreringer og aktivitet?

Sundhedsdatastyrelsen følger regionens indberetninger til LPR tæt og udarbejder månedlig status til regionen og departementet. Styrelsen er desuden i løbende dialog med regionen om registreringsproblemerne.
I anerkendelse af, at Sundhedsplatformen var under indkøring forlængede Sundhedsministeriet Region Hovedstadens frist for indberetning til LPR for 2016 med tre måneder, således at de mange efterindberetninger kunne komme med i opgørelsen af aktivitetspuljen og KMF.
Sundhedsdatastyrelsen er i dialog med regionen om, hvilke fælles initiativer der kan tages for at sikre, at registreringerne afspejler den faktiske aktivitet.

 

5. Økonomiske konsekvenser

Hvis den indberettede aktivitet for hele 2017 forbliver på det nuværende niveau, vil det betyde, at regionen vil miste ca. 430 mio. kr. i finansiering fra den statslige aktivitetspulje. Hvis aktiviteten falder yderligere, kan det desuden få konsekvenser for regionens KMF- betalinger. Regionen besluttede i forbindelse med budget 18 at fastholde forventede effektiviseringer fra Sundhedsplatformen for ca. 100 mio. kr. Det fremgår af regionens budgetaftale for 2018, at budgetbesparelsen hentes primært ved at reducere antallet af lægesekretærer. Regionen har dog ultimo november 2017 meldt ud, at det nu er besluttet, at der skal afskediges færre lægesekretærer end forudsat.

Hvad gør regionen i forhold til økonomi?

Regionen har løbende tilført flere midler til tilpasning af Sundhedsplatformen. Senest er der med budget 2018 tilført yderligere 10 mio. kr. I forhold til risikoen for, at der ikke udbetales aktivitetspulje til Hovedstaden for 2017, har regionens foreløbige melding været, at det i så fald vil kunne dækkes af regionens reserver ud fra en forventning om, at det alene vil være et problem for 2017.
I november 2017 har regionen besluttet at prioritere yderligere 42 mio. kr. til at håndtere den faldende aktivitet. Ca. halvdelen af disse midler skal gå til lægesekretærer.

Hvad gør ministeriet i forhold til økonomi?

De økonomiske konsekvenser ved indførelse af Sundhedsplatformen er regionens ansvar. Regionen har hidtil meddelt, at de økonomiske risici ved systemet ikke er alvorlige for regionen. Dette henholder ministeriet sig til.


6. Udrulning i Region Sjælland

Region Sjælland har taget Sundhedsplatformen i brug på samtlige hospitaler i regionen 25 november 2017. Den foreløbige melding fra regionen er, at overgangen til Sundhedsplatformen er gået forholdsvis uproblematisk. Det er endnu for tidligt at vurdere, hvilken effekt overgangen til Sundhedsplatformen har på aktivitetsniveauet i Region Sjælland.

Hvad gør regionen i forhold til Sjælland-udrulningen?

På baggrund af erfaringerne fra Hovedstaden, har Region Sjælland intensiveret uddannelsen af det kliniske personale inden ibrugtagningen. Desuden er en række medarbejdere i Region Hovedstadens implementeringsorganisation overflyttet til Region Sjælland for at sikre læring fra Hovedstadens udrulningsproces.
Region Sjælland har indgået aftaler med naboregionerne om assistance i tilfælde af systemnedbrud eller manglende kapacitet.

Hvad gør ministeriet i forhold til Sjælland-udrulningen?

Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) har haft dialog med regionen om beredskabsplaner og har bedt om redegørelser med henblik på at sikre, at der er tilstrækkelige planer for, hvad der skal ske med særligt de akutte patienter i tilfælde af uventede problemer under implementeringen. Styrelsen vurderer på baggrund af dialogen med Sjælland, at regionen har iværksat gode tiltag til varetagelse af patientsikkerheden under et eventuelt systemnedbrud. Styrelsen har gennemgået aftalerne med naboregionerne og vurderer, at de ikke giver anledning til at bremse implementeringen.

Det er aftalt med Region Sjælland, at STPS vil modtage månedlig status vedr. tekniske udfordringer i implementeringen. Det er desuden aftalt med Sundhedsdatastyrelsen (SDS), at styrelsens FMK-program tager kontakt til Region Sjælland og aftaler konkret beredskab i forhold til FMK med henblik på at undgå en gentagelse af Region Hovedstadens problemer med integrationen mellem FMK og Sundhedsplatformen. Det er desuden aftalt med SDS, at styrelsen har øget opmærksomhed på indberetningerne til LPR fra Region Sjælland efter udrulningen.
SUM har bedt STPS og SDS om at melde eventuelle observationer i forbindelse med implementeringen. STPS har ikke på nuværende tidspunkt gjort observationer eller modtaget information om patientkritiske episoder forbundet med udrulningen. SDS har meddelt, at udrulningen indtil videre ikke har skabt tekniske problemer i forhold til FMK.

Tags: Region Sjælland, Ellen Trane Nørby, Region Hovedstaden, sundhedsplatformen

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

 

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi

Om os

Om os

Annoncer

Betingelser

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi

Om os

Om os

Annoncer

Betingelser

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk