Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Ellen Trane Nørby: Jeg er åben overfor HPV-vaccination af alle drenge

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) har bedt Sundhedstyrelsen om at vurdere muligheden for HPV-vaccination af alle danske drenge. Det kom frem på Lægevidenskabelige Selskabers årsmøde i dag.

Fra 1. november sidste år blev en ny HPV-vaccine indført i det danske børnevaccinationsprogram. Vaccinen er en såkaldt ni-valent type, der beskytter mod 90 pct. af de typer af HPV, der giver livmoderhalskræft - og derudover beskytter mod kønsvorter.

'Den tidligere vaccine beskyttede kun mod 70 pct. pct. af de typer af HPV, der giver livmoderhalskræft.

“Det har givet et bedre dækningsperspektiv. Og det kan måske være et perspektiv, som kan sikre drenge en dækning, som har været der hos piger,” sagde sundhedsministeren på mødet.

Hun har derfor bedt Sundhedstyrelsen om at vurdere muligheden for HPV-vaccination af alle danske drenge.

'“Jeg er ikke uenig i, at drenge også skal tilbydes vaccinen. Jeg er meget åben overfor diskussion af det,” sagde hun.

Foreløbig er der blevet iværksat et et-årigt pilotprojekt. Fra 1. februar 2018 kan drenge, der er til drenge, blive gratis HPV-vaccineret, hvis de er mellem 15 og 20 år.

Tags: Ellen Trane Nørby, hpv-vaccination

Del artikler