Formand for kræftlæger: Vi vil gerne være med til at lave forsøg med cannabis

I stedet for at bruge størstedelen af de økonomiske midler i den nye forsøgsordning med medicinsk cannabis på administration og overvågning, bør man bruge penge på lodtrækningsforsøg, der kan fortælle noget om cannabissens effekt og sikkerhed. Det mener formand for Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO), Lars Henrik Jensen.

”Den eneste rigtige måde at undersøge medicinsk cannabis på er at lave forsøg. I ordningen er der slet ikke afsat penge nok til at kunne lave ordentlige forsøg. Man har forsømt chancen for at kunne tilvejebringe ny viden, som man kan stole på. I stedet for går pengene til administration og overvågning, som med garanti ikke vil kunne give de data, som lægerne har brug for,” siger Lars Henrik Jensen.

Han mener, at det, der skal undersøges i forsøg, blandt andet er, hvor medicinsk cannabis eventuelt kan gøre en positiv forskel, samt hvor sikkert det er at bruge.

”Der kan være nogle enkelte hjørner, hvor medicinsk cannabis kan hjælpe patienterne. Det er de enkelte hjørner, vi skal have fundet. Udover effekten skal vi skal vide meget mere om sikkerheden. Det er meget vigtigt for os ikke at skade vores patienter, og vi ved, at der er betydelige bivirkninger ved de her stoffer. Så mange af os er bange for at skade vores patienter,” siger Lars Henrik Jensen.

For få midler

Lars Henrik Jensen er overbevist om, at der blandt onkologerne vil være interesse for at lave forskningsforsøg med medicinsk cannabis.

”Vi vil meget gerne være med til at finde ud af, hvordan medicinsk cannabis kan testes og få tilvejebragt nogle ordentlige data. Der er altid mange ansøgninger til forskningsmidler og mange interesserede. Så jeg er sikker på, at den måde at gøre det på vil kunne blive en succes. Det kræver imidlertid, at man sætter nogle penge på højkant. Så det bliver spændende, om nogen vil bevillige penge til det,” siger Lars Henrik Jensen.

I forbindelse med forsøgsordningen er der afsat nogle satspuljemidler til såkaldt videnskabelig erfaringsopsamling. I alt har Folketinget i 2018 afsat fem mio. kr. til gennemførelse af forskningsprojekter, som kan øge det videnskabelige grundlag på området og understøtte, at der sker videnskabelig erfaringsopsamling i hospitalsregi og i almen- eller speciallægepraksisregi) på udvalgte områder.

De penge er alt for få, mener Lars Henrik Jensen, som forholder sig skeptisk til, hvad de vil kunne medføre.

”Almindeligvis vil man ikke kunne lave ordentlige forsøg for de midler. Jeg har ikke set nogle ordentlige puljer med de midler, der skal til for at gøre det her på den lægevidenskabeligt ordentlige måde. Det vil sige, den måde der i fremtiden vil kunne gavne patienterne. Derfor har jeg ikke de store forventninger. Men det kan være, at nogle i fremtiden vil sætte penge af til det,” siger Lars Henrik Jensen.

Fakta om forsøgsordningen

• Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti indgik den 8. november 2016 i tilknytning til satspuljeaftalen aftale om at etablere en forsøgsordning med medicinsk cannabis. Der blev afsat 22 mio. kr. til ordningen, som startede den 1. januar 2018.
• Formålet med forsøgsordningen er at ”etablere en forsvarlig ramme for brug af medicinsk cannabis i sundhedsvæsenet, så patienter med bestemte behandlingsindikationer kan behandles med medicinsk cannabis ordineret af en læge. Herved kan nogle af de patienter, der selvmedicinerer med ulovlige produkter, få et lovligt alternativ, ligesom anvendelsen kan ske i mere sikre rammer”.
• I vejledningen til forsøgsordningen anbefales fire patientgrupper: sklerosepatienter, patienter med rygmarvsskade, patienter i behandling med kemoterapi og kroniske smertepatienter.
• De fire patientgrupper er valgt ud fra Lægemiddelstyrelsens vurdering af, hvor cannabis kan have en effekt. Reelt er der dog ingen begrænsning på, hvilke patienter der kan få ordineret cannabis igennem forsøgsordningen, eftersom lægerne har fri ordinationsret.