Positiv tendens: Fedmeepidemien i Danmark er bremset op

En konstant andel af den danske befolkning på ca. 13-15 procent udvikler i dag svær overvægt. Og spørgsmålene florerer blandt behandlere, beslutningstagere og patienter: Er det en sygdom, hvad gør vi ved den, og hvornår bliver den kronisk?

DE TUNGE  DANSKERE

Tema på Medicinske Tidsskrifters sider om de stadigt tungere danskere. 

Det er svært at sige noget entydigt om, hvor stor udbredelsen af overvægt er i Danmark. Der findes ingen systematisk indsamling af data, kun kontrollerede stikprøveforsøg og kohorte studier, der kan vise noget om omfanget. Men svær overvægt har man dog mere sikker viden om, og ifølge tal fra Statens Institut for Folkesundhed samt Den Nationale Sundhedsprofil ser udviklingen af det, som er blevet kaldt for fedmeepidemien i den danske befolkning, således ud:

  • 1987: 5,6% svært overvægtige
  • 1994: 7,9% svært overvægtige
  • 2000: 9,7% svært overvægtige
  • 2005: 11,4% svært overvægtige
  • 2010: 13,4% svært overvægtige
  • 2013: 14,1% svært overvægtige

Jens Meldgaard Bruun, overlæge og professor på endokrinologisk afdeling på Regionshospitalet Randers og Institut for Idræt og Ernæring i fedmeforskning, har et glædeligt budskab:

”Det ser ud til, at fedmeepidemien er bremset op i Danmark og de lande, vi sammenligner os med, og det er bestemt positivt. Blandt andet viser opgørelser fra OECD´s Obesity Update for 2017, at Danmark i 2015 kun har en lille øgning til 14,9 procent.”

På den anden side virker det som om, at andelen på de 13- 15 procent af den danske befolkning, der udvikler overvægt, ligger fast. Og det er noget, Jens Meldgaard Bruun gerne ser brudt i fremtiden.

”I den gruppe af voksne, der har svær overvægt, har der gennem årene udviklet sig en social skævvridning. Det er helt tydeligt, at budskaberne om vigtigheden af lavt BMI tages ind af den del af befolkningen, der har et økonomisk, uddannelses- eller tidsmæssigt overskud. Denne sociale slagside skal vi blive bedre til at tage hånd om. Informationskampagner om årsagerne til og forebyggelse af svær overvægt er fortsat vigtige, men desværre tror jeg ikke, at vi flytter på overvægten for alvor, før man fra politisk hold vil lægge større skatter og afgifter på de sukkerholdige fødevarer og drikke, som udgør så stor en del af kalorieindtaget.”

Samfundsøkonomisk er der også en stor gevinst forbundet med at reducere antallet af overvægtige i Danmark. Sparede medicinudgifter, færre følgesygdomme, bedre arbejdsevne og færre sygedage bidrager positivt til samfundsøkonomien. En person med et BMI på mellem 30 og 40 koster cirka 33.000 kroner om året i sundheds- og plejeudgifter, hvilket er 10.000 kroner mere end en gennemsnitlig dansker, viser en ny undersøgelse fra Kora, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse.

Opbremsningen i udviklingen af overvægt er også interessant i et globalt perspektiv.

”Hvorfor bremser vi op her i Nordeuropa og ligger i ”dukse-enden” af den globale BMI skala, når den svære overvægt fortsat stiger til foreløbige 27 procent af den britiske og 38 procent af den amerikanske befolkning? Det er et godt spørgsmål, og vi har ikke entydige svar. Behandlingsmæssigt har vi overordnet de samme behandlingstilbud, kost og motion, medicin og kirurgi, hvor der specielt indenfor det medicinske område er nye og interessante midler på vej i afprøvning,” siger Jens Meldgaard Bruun.

Overvægtens anatomi

Nogle mennesker har tendens til at få en stor bagdel, mens andre døjer med fedt på maven. Nogle stiger bare i vægt igennem hele livet, mens andre altid holder sig inden for normalvægten.

”Ca. 50 procent af vores kropssammensætning kan forklares ud fra din genetiske disposition.  Og det gælder også for udvikling af overvægt, hvor den genetiske sammensætning i høj grad er med til at bestemme, om du hører til den ene eller den anden type, ” siger Jens Meldgaard Bruun.

Typisk går der 10-20 år, førend man har udviklet en svær overvægt – det vil sige et BMI over 30,” siger Jens Meldgaard Bruun, der i øvrigt mener, at det er forsimplet blot at benytte et BMI over 30, som definition for risikoen for at udvikle overvægtigsrelaterede følgesygdomme (se faktaboks).

Klassifikation BMI  Risiko for følgesygdomme
Undervægt <18,5  
Normal vægt 18,5 – 24,9 Middel
Overvægt 25 – 29,9 Forhøjet
Fedme klasse I 30 – 34,9 Moderat forhøjet
Fedme klasse II 35 – 39,9 Svært forhøjet
Fedme klasse III > 40 Meget svært forhøjet

”BMI er kun et udtryk for forholdet mellem højde og vægt. Vi har også brug for at kende taljemålet for at kunne tale mere kvalificeret om svær overvægt. Det er mavefedtet, vi har brug for at få afdækket, da de fleste følgesygdomme er relateret til koncentration af fedtdepoter i bugregion fremfor fedme på hofter og lår. Hvis mænd har et taljemål over 102 cm og kvinder over 88 cm, har de en markant risiko for at udvikle følgesygdomme. En del mennesker med stor muskelmasse kan godt have et BMI over 30 uden at være "sygeligt" overvægtige. Derfor skal et BMI altid følges af et taljemål for at give rigtig mening.”

Er overvægt en sygdom?

Der er ingen tvivl om, at svær overvægt kan betragtes som en kronisk tilstand, og lige nu diskuteres det over hele verden, om overvægt er en decideret sygdom.

”På årsmødet i Dansk Selskab for Adipositas Forskning i november var der rimelig enighed om, at se overvægt som en sygdom, hvis BMI er over 35-40, hvor en stor del har udviklet følgesygdomme. I forhold til diskussionen om svær overvægt er en sygdom, er det vigtigt ikke at få sygeliggjort mennesker, som reelt ikke er syge eller har brug for behandling, ” siger Jens Melgaard Bruun, som samtidig understreger, at svær overvægt kan betragtes som en kronisk tilstand:

”Vi ser, at ca. 10 procent af de svært overvægtige er i stand til med en livsstilsintervention, bestående af kost og motion, at nedbringe deres vægt og bibeholde den lavere vægt. Men det betyder jo desværre også, at for de resterende 90 procent bliver overvægtstilstanden en kronisk tilstand. Godt nok har mange af dem tabt sig i starten af en livsstilsintervention, men som tiden går, tager de det tabte på igen eller tager endog yderligere på i vægt.”

 

Følgesygdomme til overvægt

  • Type 2-diabetes
  • Kolesterolforstyrrelse
  • Hypertension
  • Hjerte/karsygdomme
  • Åndedrætsbesvær/søvnapnø
  • Galdesten
  • Slidgigt
  • Hormonforstyrrelse (menstrautionsforstyrrelser og nedsat evne til at blive gravid)
  • Kræft
  • Astma

Tags: overvægt, Jens Meldgaard Bruun, fedme

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

 

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik
Louise Graa Christensen - diabetes, gastroenterologi
Sofie Stokholm Jakobsen - diabetes, gastroenterologi
Stine Mørkeberg - generelt, sundhedspolitik
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik
Annette Hagerup - sundhedspolitik
Jette Marinus - respiratorisk
Grit Blok - dermatologi
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
Maibrit Jürs - reumatologi
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Anne-Line Budolfsen - sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Betingelser

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik
Louise Graa Christensen - diabetes, gastroenterologi
Sofie Stokholm Jakobsen - diabetes, gastroenterologi
Stine Mørkeberg - generelt, sundhedspolitik
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik
Annette Hagerup - sundhedspolitik
Jette Marinus - respiratorisk
Grit Blok - dermatologi
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
Maibrit Jürs - reumatologi
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Anne-Line Budolfsen - sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Betingelser

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk