Skip to main content

{source}
<!-- /52195173/ST_top -->
<div id='div-gpt-ad-1510488486117-0' style='height:180px; width:930px;'>
<script>
googletag.cmd.push(function() { googletag.display('div-gpt-ad-1510488486117-0'); });
</script>
</div>
{/source}

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Astman blæser ind på formandsstolen igen

Ulla Astman synes urokkelig som regionsrådsformand i Region Nordjylland. Hun fik et godt valg, og Socialdemokratiet går frem fra 16 til 18 mandater.

Ulla Astman får dermed endnu fire år i formandsstolen, for med mandater fra SF, Radikale og Venstre har Ulla Astman 33 mandater ud af regionsrådets 41 mandater bag sig.

Venstre, der havde håbet at kunne udfordre til posten, endte med at afgive et enkelt mandat og sidder nu tilbage med 11 mandater, når det nye regionsråd træder sammen. Hos de Konservative lykkedes det at få etableret en fremgang, men partiets fire mandater rækker altså ikke til at udfordre Astman sammen med de andre borgerlige partier.

"Jeg fortsætter som regionsrådsformand på en rimelig bred konstituering, og det er jeg selvfølgelig rigtig glad for. Nu kan jeg få lov til at forsætte arbejdet med at stå i spidsen for regionen og det store arebjde med de udfordringer, vi har her i regionen. Det handler blandt andet om lægedækningen og den fortsatte udvikling af sundhedsvæsenet," siger Ulla Astman til nordjyske.dk.

Dansk Folkeparti holdt fast i sine to mandater, mens Liberal Alliance måtte sige farvel til arbejdet i regionsrådet for denne gang. SF tabte ét mandat og har nu et tilbage, mens de Radikale og Enhedslisten holdt skansen på henholdsvis ét og to mandater.

Spidskandidat for Venstre, Lone Sondrup, har med konstitueringen sikret sig posten som 1. næstformand. 2. næstformand går til SF.

 

Tags: Ulla Astman, Region Nordjylland

Del artikler