Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Overlæge: Lægers kongresdeltagelse - hvad er problemet?

Hvad er det helt præcist, der er problemet ved, at danske læger får betalt deres kongresdeltagelse af et medicinalfirma? Det spørgsmål mangler overlæge Peter Meldgaard fra Onkologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, at få besvaret i debatten om lægers habilitet, som blandt andet har ført til, at Region Syddanmark og Region Midtjylland fra næste år forbyder industribetalt kongresdeltagelse og anden efteruddannelse betalt af industrien.

”Der mangler at blive sat spørgsmålstegn ved hele den grundlæggende tese om, at vi læger er korrupte og uvederhæftige og til salg for hvad som helst. Det er blevet en offentligt accepteret præmis i diskussionen om habilitet. Men jeg kan ikke ordinere noget som helst. med mindre Medicinrådet har godkendt det nationalt – så hvordan skulle jeg blive påvirket af at rejse med et firma? Det er der ingen, der har fortalt mig endnu,” siger Peter Meldgaard.

Han mener, at debatten bærer præg af en amerikansk tankegang.

”I USA er det noget helt andet. Amerikanere kan ordinere lige, hvad der passer dem, nærmest inden det er godkendt. Den præmis banker man nu ned over Danmark uden at sætte spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er nødvendigt. I Danmark kan vi ikke rokke med ørene uden, at det skal meldes ind til Lægemiddelstyrelsen. Så det er helt skudt ved siden af,” siger Peter Meldgaard.

Ingen konkrete sager

Jane Kraglund er regionsdirektør i Region Syddanmark, som var den første region til at forbyde industribetalt efteruddannelse. Jane Kraglund har ingen konkrete eksempler på, at læger i regionen er blevet påvirket på deres habilitet af at rejse med et medicinalfirma, men påpeger, at beslutningen skal ses som et resultat af samfundsdebatten kombineret med Medicinrådets opstramning af rådets habilitetspolitik.

”Vi har ikke haft henvendelser, hvor nogen har sået tvivl om den enkelte læges habilitet – og det er jeg glad for. Men habilitet er et tema, der har været diskuteret meget, blandt andet i forbindelse med Medicinrådets arbejde, hvor man har haft nogle helt klare formuleringer omkring habilitet. Medicinrådets overvejelser kombineret med den stigende samfundsmæssige interesse for habilitet har gjort, at vi syntes, det var på tide at få nogle klare regler. Også for at kunne skærme vores medarbejdere mod de mistanker, der måtte være i forhold til habilitet,” siger hun og tilføjer:

”Jeg kan godt forstå, at nogen tænker: ”Der har ikke været nogle konkrete sager, så hvorfor gør I det?” Vi reagerer ikke på nogle forfærdelige katastrofer, men på diskussionen i samfundet, og vi synes, det er den rigtige vej at gå. Vi har i flere år arbejdet hen imod at påtage os et stadigt større ansvar for lægernes efteruddannelse.”

I Region Midtjylland, som i september meldte ud, at nu måtte de midtjyske speciallæger fra 2018 heller ikke rejse med industrien eller modtage efteruddannelse betalt af et medicinalfirma, hænger beslutningen sammen med udfordringer med at stille læger ind til Medicinrådet. Det fortæller sekretariatschef i Videreuddannelsessekretariatet og kontorchef i afdelingen Sundhedsuddannelser i Region Midtjylland, Berit Bjerre Handberg.

”Baggrunden for principbeslutningen er flersidig, men anledningen til, at beslutningen blev taget nu, er, at vi havde udfordringer med at finde tilstrækkeligt mange læger, der kunne indgå i Medicinrådets arbejde. Vi har dog også tidligere, blandt andet i forbindelse med de pressedebatter, der har været, drøftet det på forskellig vis. Vi mener, at det er det rigtige at gøre for, så godt som vi nu kan, at sikre os, at der ikke kan rejses tvivl om ansatte speciallægers habilitet og uvildighed. Både i forhold til Medicinrådet, men også i forhold til alle mulige andre beslutninger, de træffer i hverdage,” siger hun.

Lægerne mistænkeliggøres

Et af problemerne ved debatten om lægers habilitet er, at den sætter lægerne i en lyssky position, mener Peter Meldgaard.

”Det, der kommer ud af diskussionen, er, at vi bliver mistænkeliggjort helt vildt. Det betyder enormt meget for os, fordi vi hele tiden har et patientforhold at tage hensyn til,” siger han.

Berit Bjerre Handberg fortæller, at de nye regler først og fremmest er lavet for at beskytte lægerne mod netop mistanke.

”Formålet med principbeslutningen er at undgå mistænkeliggørelse. Formålet er at undgå, at der kan rejses tvivl om speciallægernes habilitet og uvildighed. Et almindeligt juridisk princip er, at man ikke selv kan vurdere sin egen habilitet,” siger hun.

Berit Bjerre Handberg mener ikke, at argumentet med, at speciallæger ikke kan ordinere noget uden, at det er godkendt af Medicinrådet, holder vand.

”Der er meget medicin, som ikke er bestemt nationalt. Der er selvfølgelig nogle retningslinjer, men som læge kan man altid afvige,” siger hun.

Frygter konsekvens af manglende kongresdeltagelse

Peter Meldgaard er især bekymret over, hvad det vil betyde for internationale samarbejder, hvis de danske læger fremover ikke i samme grad som nu kan deltage i kongresserne.

”Jeg kan godt undvære at komme ind og høre nye resultater blive præsenteret, men jeg kan ikke undvære den networking, der foregår på kongresserne. Den er sindssygt vigtig, og det mest skræmmende set i forhold til dansk onkologi. For vi er om nogen ekstremt afhængige af internationalt samarbejde. Det allervigtigste for os er at lave international forskning,” siger Peter Meldgaard.

Han giver som eksempel, hvad det har betydet for de svenske forskningssamarbejder, at de for et par år siden fik indskrænket deres muligheder for kongresdeltagelse.

”Vi havde masser af samarbejde, ideer og diskussioner med læger i Sverige. Men fra den dag ad, hvor de ikke var med mere, blev de totalt isolerede og ekskluderet internationalt set. Vi overvejede slet ikke at kontakte dem, for de var der jo ikke mere. Det betyder i løbet af ingen tid, at man mister fingeren på pulsen,” siger Peter Meldgaard.

Berit Bjerre Handberg kan ikke sige noget om, hvad de nye regler kommer til at betyde for eksempelvis antallet af speciallæger, der kommer på kongres. Det er op til ledelsen på de enkelte afdelinger, understreger hun.

”Det er og bliver en ledelsesbeslutning, hvor mange, og hvilke læger der skal afsted på hvilke kongresser. Ligesom det er for alle andre personer i arbejdsrelateret sammenhæng, så bliver det aftalt med ledelsen. Ansvaret for speciallægers efteruddannelse og kompetenceudvikling er, som for de fleste andre ansatte på det danske arbejdsmarked, mest et ledelsesansvar og aftalerne herom foregår bedst i tæt dialog mellem ledelsen og den enkelte speciallæge,” siger Berit Bjerre Handberg.

Hun fortæller, at den konkrete retningslinje for, hvordan beslutningen i Region Midtjylland skal tolkes, bliver sendt i høring i ledelsessystemer i faglige organisationer mv. i denne uge, hvorefter den skal drøftes med Lægemiddelindustriforeningen.

Lokale diskussioner om prioritering

Jane Kraglund kan heller ikke svare på, om der sker ændringer i antallet af speciallæger i Region Syddanmark, som kommer afsted på kongresser fremover. Hun mener, at det er en diskussion om blandt andet prioritering, der skal tages på den enkelte afdeling.

”Jeg tror, at det er rigtig sundt på en afdeling og et sygehus at diskutere, hvad det er for en efteruddannelse, der er nødvendig, hvad man skal prioritere, og hvordan man får bedst udnytte af den. Det handler ikke kun om kongresser, men også om, hvordan man på en afdeling nyttiggør den viden, man får på en kongres,” siger Jane Kraglund.

Hun understreger, at regionen er opmærksom på, at de nye regler ikke skal gå ud over de ansattes kompetencer.

”Jeg ved ikke, hvad baseline er, og hvad målet skal være. Men jeg ved, at vi alle sammen er meget enige om, at det her ikke skal betyde, at vi ikke har fokus på, at vi skal have et kompetent personale. For det skal vi. Så vi skal finde ud af på den enkelte afdeling og det enkelte sygehus, hvordan vi får det. Det finder vi kun ud af ved at italesætte det. Det er vigtigt, at man får de her snakke lokalt, og det har jeg stor tillid til, at man gør,” siger hun og tilføjer:

”Jeg regner med, at vi får nogle helt klare retningslinjer at arbejde efter, og at man få en fornuftig dialog på sygehusene om, hvordan man håndterer det her, så vi kan sikre en god efteruddannelse for vores medarbejdere. Jeg er rigtig glad for, at vi påtager os det ansvar. Det, tror jeg, både er til gavn for vores medarbejdere og for sundhedsvæsnet generelt.”

 

LÆS OGSÅ:

 

Tags: kongresrejser, Medicinrodet?, habilitetsregler, Peter Meldgaard

Del artikler