- Foto: Sundhedsministeriet

Her er den nye nationale diabeteshandlingsplan - punkt for punkt

Satspuljepartierne i Folketinget, som er alle partier på nær Enhedslisten, er blevet enige om en ny national diabeteshandlingsplan til 65 mio. kr. Pengene kommer fra satspuljeaftalen 2017-2020.

Planen skal styrke forebyggelse, tidlig opsporing af diabetes og målrette behandlingen til den enkelte - både når det handler om børn og voksne.

Visionen er bl.a., at forebyggelsesindsatsen bliver så effektiv, at langt færre mennesker udvikler diabetes. Det er især vigtigt, at børn og unge får gode vaner, som de bruger i voksenlivet.

To af de dyreste dele af planen er, at børn til og med 18 år tilbydes en glukosemåler, og der skal være indsatser, som målrettes patienter med multisygdom eller diabetespatienter med anden etnisk herkomst.

“Hvis vi giver den bedst mulige diabetesbehandling til flest mulige mennesker, er gevinsten enorm. Både for den enkelte patient og familien omkring, men også for samfundet.,” siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby til Sundhedsministeriets hjemmeside.

”Med den nationale diabeteshandlingsplan tager vi livtag med de udfordringer, vi står overfor i dag, især når det handler om at forebygge og opdage diabetes tidligere. Men også ved at støtte børn og unge med sygdommen endnu mere, bl.a. med en lige adgang til glukosemålere. Behandlingen skal også indrettes efter den enkelte patient, så vi gør op med den sociale og geografiske ulighed på diabetesområdet”, siger hun.

Den nationale diabeteshandlingsplan er blevet til på baggrund af et fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen, og i samarbejde med Diabetesforeningen har der været afholdt en workshop, hvor patienter og pårørende er blevet hørt.

Fire klare pejlemærker

Den nye nationale diabeteshandlingsplan er bygget op omkring fire pejlemærker, der skal følges tæt i fremtiden:

  • At færre udvikler type 2-diabetes i fremtiden
  • At børn og unge med diabetes får et bedre liv med deres sygdom
  • At flere patienter har en velreguleret diabetes
  • Et mere sammenhængende behandlingsforløb for diabetespatienter 

 

12 konkrete initiativer

De 65 mio. kr. er ud fra pejlemærkerne fordelt på 12 konkrete initiativer, der langsigtet skal styrke forebyggelse, behandling og rehabilitering.

 

Initiativ 1

Styrket forebyggelse af diabetes i kommunen

Sundhedsstyrelsen understøtter yderligere en fokuseret forebyggelsesindsats i kommunerne, herunder

Udarbejder en oversigt med udvalgte anbefalinger til forebyggelse af diabetes i kommunen. Den skal udpege de anbefalinger i de opdaterede forebyggelsespakker, som er særligt relevante for, at færre borgere – særligt børn og unge – udvikler type 2-diabetes i fremtiden (fx overvægt, fysisk aktivitet, mad & måltider, tobak, alkohol).

At der foretages en baselinemåling af diabetesprævalensen i de 98 kommuner opdelt på køn og alder til brug for kommunernes arbejde med forebyggelse af diabetes.

Understøtter – såvel fagligt som økonomisk – implementeringen af de udvalgte anbefalinger gennem et samarbejde med Center for Forebyggelse i Praksis i KL, som via deres eksisterende samarbejde med kommunerne har et solidt kendskab til det kommunale forebyggelsesarbejde.

Fokuserer indsatsen særligt på forebyggelse af diabetes blandt børn og unge.

Der afsættes 1,5 mio. kr. til dette initiativ, heraf 0,5 mio. kr. til Center for Forebyggelse i Praksis.

 

Initiativ 2

Tidligere opsporing af personer med type 2-diabetes

Der udvikles og gennemføres en informationsindsats målrettet personale på tværs af relevante velfærdsområder, som er i kontakt med borgere i høj risiko for at have eller udvikle type 2-diabetes. Informationsindsatsen udvikles og gennemføres af en ekstern leverandør i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og relevante aktører, herunder Diabetesforeningen.

Der afsættes 2,5 mio. kr. til dette initiativ, heraf 0,5 mio. kr. til udvikling og administration.

 

Initiativ 3

Målrettet opsporing af type 2-diabetes i relevante grupper

Der udarbejdes, afprøves og evalueres en model for rettidig og systematisk opsporing i kommunerne af personer med høj risiko for at have eller udvikle type 2-diabetes. Modellen skal udarbejdes, afprøves og evalueres af Sundhedsstyrelsen i samarbejde med relevante aktører, herunder kommunerne og civilsamfund og baseres på tilgængelig viden og erfaringer.

Der afsættes 8 mio. kr. til dette initiativ, heraf 1 mio. kr. til udvikling og evaluering.

 

Initiativ 4

Sunde fødevarer til mennesker med diabetes

Sundheds- og Ældreministeriet og Sundhedsstyrelsen inviterer i samarbejde med Miljø- og Fødevareministeriet bl.a. Landbrug og Fødevarer, Diabetesforeningen og eventuelt andre aktører til at indgå i et måltidspartnerskabsprojekt om sunde fødevarer til mennesker med diabetes. Som en del af partnerskabet kan fx gennemføres en informationskampagne.

Der afsættes 1 mio. kr. til dette initiativ.

 

Initiativ 5

Støtte og rådgivning til familier med diabetes tæt inde på livet

Der sikres en styrket rådgivning og støtte, fx i regi af Diabetesforeningen, til familier med et barn med diabetes.

Der afsættes 1,5 mio. kr. til dette initiativ.

 

Initiativ 6

Ung med diabetes

Sundhedsstyrelsen udvikler i samarbejde med regionerne, og med udgangspunkt
i gode erfaringer, anbefalinger for, hvordan unge med type 1-diabetes kan støttes til en god overgang fra barn/ung til voksen patient, herunder hvordan relevante snitflader afklares. Formålet er at understøtte en ensartet praksis i hele landet med udgangs- punkt i eksisterende tiltag og erfaringer.

 

Initiativ 7

Adgang til behandlingsredskaber

Der iværksættes her og nu en indfasning af glukosemålere til børn og unge. Børn til og med 18 år skal tilbydes en glukosemåler, med mindre særlige forhold gør, at en glukosemåler ikke vurderes at være relevant for det pågældende barn. Der gives et økonomisk tilskud til regionerne i en overgangsperiode til, at regionerne hurtigt kan iværksætte denne indfasning.

Der afsættes 15 mio. kr. til dette initiativ.

 

Initiativ 8

Mere individuelle behandlingsforløb

Der afprøves og evalueres et værktøj til behovsvurdering, som skal støtte kommunale medarbejdere og patienter med diabetes, når de via den afklarende samtale træffer en fælles beslutning om, hvordan rehabiliteringsforløbet og livsstilsændringer bedst tilrettelægges ud fra patientens sygdomstilstand, behov, ressourcer og motivation. Værktøjet udvikles i regi af Sundhedsstyrelsen og afprøves i projekter i kommunerne. I udviklingen skal inddrages relevante erfaringer med beslutningsstøtte og sundheds- pædagogiske værktøjer. Formålet er at sikre, at den enkelte patient tilbydes et individuelt tilrettelagt behandlingsforløb, og at patienten i højere grad inddrages

i beslutningen om valg af strategi.

Der afsættes 8 mio. kr. til dette initiativ, heraf 1 mio. kr. til udvikling og evaluering.

 

Initiativ 9

Styrket indsats for de særligt sårbare diabetespatienter

Alle patienter med diabetes skal have adgang til behandling af samme høje kvalitet

Kommuner, regioner og almen praksis igangsætter projekter, der har til formål at inkludere og fastholde særligt sårbare diabetespatienter i behandlings- og rehabiliteringsforløb. Det kan eksempelvis indebære indsatser i socialt belastede boligområder, og fx målrettes patienter med multisygdom eller diabetespatienter med anden etnisk herkomst. Projekterne skal afprøve forskellige modeller for tilrettelæggelse af undersøgelse og/eller opfølgning, der understøtter, at særlige målgrupper inkluderes og fastholdes. Projekterne skal baseres på eksisterende erfaringer og kan med fordel involvere samarbejde/partnerskaber med civilsamfundet, herunder særligt patient- foreninger.

Der afsættes 14,5 mio. kr. til dette initiativ, heraf 0,5 mio. kr. til administration.

  

Initiativ 10

”Samme dag under samme tag”

Der igangsættes en erfaringsopsamling af eksisterende modeller for organisering af sammedagsundersøgelse og -opfølgning i regioner, kommuner og almen praksis ved et eksternt konsulent rma. På baggrund af erfaringsopsamlingen udarbejder Sund- hedsstyrelsen i samarbejde med relevante aktører, herunder Danske Regioner og KL, anbefalinger til organisering af sammedagsundersøgelser og opfølgning i den lokale kontekst. Anbefalingerne formidles til regioner, kommuner og almen praksis med henblik på udbredelse af virksomme modeller.

Der afsættes 1 mio. kr. til dette initiativ.

 

Initiativ 11

Al viden ét sted

Relevante aktører, fx Sundhedsstyrelsen, Diabetesforeningen, KL, Danske Regioner og faglige selskaber går sammen om at udvikle en ”vidensbro”, som kan fremme formid- lingen af nyeste viden og best practice fra dem, som sidder inde med den til dem, som har brug for denne viden. Det skal understøtte implementeringen af den nyeste viden og løfte kvaliteten af den samlede diabetesindsats i Danmark til gavn for den enkelte patient. Det er afgørende, at der er tale om en ubureaukratisk model, som er skruet sammen med blik for de allerede eksisterende og spirende vidensindsatser og -netværk, der ndes på diabetesområdet. Vidensbroen skal drives af eksisterende aktører på diabetesområdet.

Der afsættes 1,5 mio. kr. til dette initiativ.

 

Initiativ 12

Styrket samarbejde og kvalitet på tværs af sektorer

Regioner, kommuner og almen praksis udvikler og afprøver modeller for et styrket tværsektorielt samarbejde om diabetespatienter, evt. forankret i sundhedsaftalerne. Modellerne skal tage udgangspunkt i data om den lokale diabetespopulation. Gennem fælles datadrevet kvalitetsudvikling skal kommuner, regioner og almen praksis opnå viden om, hvordan den tværsektorielle indsats kan tilrettelægges mest hensigtsmæs- sigt. Et tværsektorielt samarbejde om fælles patienter skal understøtte gensidig respekt og relationelt kendskab mellem aktørerne, foruden viden om hvilke opgaver der varetages andre steder i sundhedsvæsnet og andre aktørers vigtige rolle og indsatser til borgere med diabetes.

Der afsættes 10,5 mio. kr. til dette initiativ, heraf 1 mio. kr. til udvikling og evaluering. 

 

Fakta om diabetes:

  • Diabetes er en kronisk stofskiftesygdom, hvor patienten har kronisk forhøjet blodsukker. Type 1-diabetes udvikler sig af sig selv, mens type 2-diabetes ofte skyldes livsstil.
  • Ca. 250.000 danskere lever i dag med diabetes, og antallet af diabetikere er fordoblet siden 1997. Stigningen i diabetes-tilfælde skyldes en kombination af det stigende antal overvægtige danskere, en ældre befolkning, længere overlevelse pga. bedre behandling og tidligere diagnostik af diabetes.
  • Diabetes koster hvert år samfundet ca. 3,2 mia. kr. til bl.a. behandling, pleje og tabt produktion.
  • Der er tidligere vedtaget nationale diabeteshandlingsplaner i 1994 og 2003.

Tags: type 1-diabetes, satspulje, type 2 diabetes, glukosemåler

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

 

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik
Louise Graa Christensen - diabetes, gastroenterologi
Sofie Stokholm Jakobsen - diabetes, gastroenterologi
Stine Mørkeberg - generelt, sundhedspolitik
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik
Anette Hagerup - sundhedspolitik
Jette Marinus - respiratorisk
Grit Blok - dermatologi
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
Maibrit Jürs - reumatologi
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Anne-Line Budolfsen - sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Betingelser

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik
Louise Graa Christensen - diabetes, gastroenterologi
Sofie Stokholm Jakobsen - diabetes, gastroenterologi
Stine Mørkeberg - generelt, sundhedspolitik
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik
Anette Hagerup - sundhedspolitik
Jette Marinus - respiratorisk
Grit Blok - dermatologi
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
Maibrit Jürs - reumatologi
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Anne-Line Budolfsen - sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Betingelser

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk