"Som proceduren er i dag i Medicinrådet, så skal vi kun tillægge det værdi, hvis det allerede er med i protokollen. På den måde kommer man til at fastholde fejl, som er begået tidligt i processen,” advarer Leif Vestergaard Pedersen, som er direktør for Kræftens Bekæmpelse og sidder med i Medicinrådet.

Kræftens Bekæmpelse: ”Vi risikerer at fastholde fejl”

Når Medicinrådet skal vurdere, om et nyt præparat skal på markedet, så udarbejder fagudvalget for den pågældende behandling først en protokol, som skal danne grundlag for beslutningerne. Men protokollerne risikerer at give et ufuldstændigt grundlag for beslutningerne, for der mangler mulighed for at rette fejl i dem undervejs i processen. Det mener direktør i Kræftens Bekæmpelse, Leif Vestergaard Pedersen, som sidder med i Medicinrådet.

MEDICINRODET?

Tema på Medicinske Tidsskrifters sider om Medicinrådet, der skal tage stilling til om og hvordan medicin skal bruges i det danske sundhedssystem.

”Jeg synes, at måden hvorpå protokollen bliver til er for rigid, og muligheden for at fravige den og lade fornuften råde er for ringe,” siger Leif Vestergaard Pedersen og forklarer:

”Nogle gange opdager jeg, at der mangler en væsentlig oplysning, eller et kriterium er ubegrundet. Det kan for eksempel være, hvis der har været et markant fald i komplicerede sygdomme, som er relevant i forhold til den pågældende behandling. Så spørger jeg, hvorfor er det ikke indarbejdet i protokollen? Men som proceduren er i dag, så skal vi kun tillægge det værdi, hvis det allerede er med i protokollen. På den måde kommer man til at fastholde fejl, som er begået tidligt i processen,” advarer han.

Han opfordrer rådet til at tage proceduren op til revision, før den kommer til at blokere for det vigtige arbejde med at få vurderet lægemidlerne.

”Vi bliver nødt til at diskutere det her med, hvordan protokollerne bliver til. For ellers vil vi komme i situationer, hvor vi som repræsentanter for patienterne kommer til at sige: Med det materiale, der nu ligger fra fagudvalget, kan vi ikke stå inde for udvalgets arbejde.”

Den efter hans mening rigide måde at arbejde med protokollerne på hænger tæt sammen med hele proceduren for ansøgninger til Medicinrådet, som adskiller sig fra processen i de tidligere råd Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) og Koordineringsrådet for Ibrugtagning af Sygehusmedicine (KRIS).

”I RADS tog man afsæt i en klinisk problemstilling, som rådet skulle se på. Det kunne for eksempel være, hvordan man behandler patienter med multipel sklerose i Danmark, hvornår man bruger hvilke stoffer i behandlingen, og hvordan man doserer dem. Men i Medicinrådets har man valgt, at det er virksomhederne, der kommer og søger om at få godkendt et præparat. Virksomhedernes behov bliver det styrende, frem for de kliniske behov,” siger han.

Men Medicinrådet kan komme til at fungere godt, hvis det får løst sine problemer med procedurerne, vurderer Leif Vestergaard Pedersen.

”På andre områder har rådet et godt grundlag. Der er blevet nedsat nogle super gode fagudvalg. Der er et godt sekretariat og nogle meget dygtige medlemmer, som supplerer hinanden på en god måde.”

 

Fakta om protokoller

Medicinrådets protokoller fastsætter bl.a., hvor meget overlevelsen skal forbedres på et område, før rådet vil vurdere, at et præparat har en vigtig klinisk merværdi. Protokoller udarbejdes af fagudvalget og danner grundlag for rådets beslutninger af, hvilke præparater, der skal godkendes.

 

Om Medidinrådet

  • Medicinrådet blev oprettet 1. januar 2017 og afløste Rådet For Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin ( RADS) og Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin (KRIS).
  • Medicinrådet er et uafhængigt råd, som udarbejder anbefalinger og vejledninger om lægemidler til de fem regioner
  • Medicinrådet vurderer, om nye lægemidler og nye indikationer kan anbefales som standardbehandling og udarbejder fælles regionale behandlingsvejledninger.
  • Nye lægemidler vurderes i forhold til effekt, eksisterende behandling og pris. Det skal give lavere priser og lægemidler, der er til størst mulig gavn for patienterne. Jo bedre dokumenteret effekt et nyt lægemiddel har, jo højere en pris er Medicinrådet parat til at acceptere.
  • Medicinrådet udsteder anbefalinger og vejledninger til regionerne med udgangspunkt i Folketingets syv principper for prioritering af sygehusmedicin.
  • Medicinrådets anbefalinger er ikke bindende for regionerne.

 

Medicinrådet arbejder med 6 kategorier for lægemidler

  • Kategori 1: Stor merværdi i form af vedvarende og stor forbedring, der ikke tidligere er opnået med et behandlingsalternativ. Det kan for eksempel være en markant øget overlevelsestid eller et langvarigt fravær af alvorlige sygdomssymptomer.
  • Kategori 2: Vigtig merværdi i form af markant forbedring. Det kan for eksempel være lindring af sygdomstilstanden eller en moderat stigning i overlevelsestid.
  • Kategori 3: Lille merværdi i form af moderat forbedring, som for eksempel kan være færre ikke-alvorlige sygdomssymptomer.
  • Kategori 4: Ingen merværdi sammenlignet med andre behandlinger.
  • Kategori 5: Negativ merværdi sammenlignet med andre behandlinger.
  • Kategori 6: Ikke-dokumenterbar merværdi, hvor effekten ikke kan måles for eksempel på grund af mangelfuldt videnskabeligt datagrundlag.

I England har man sat et konkret tal på, hvor meget det typisk må koste at sikre patienter et godt liv i et år. Spændvidden er på 200.000 til 400.000 kroner. Herhjemme er der ikke sat pris på, hvor meget man er villig til at betale for at løfte patienterne op i hver enkelt af kategorierne ved at tage nye lægemidler i brug.

  

Hvem sidder i Medicinrådet?

  • Formandskab for Medicinrådet: Lægefaglig direktør på Hospitalsenheden Horsens, Jørgen Schøler Kristensen, og vicedirektør på Herlev Hospita,l Steen Werner Hansen
  • Lægefaglig vicedirektør på Rigshospitalet Per Jørgensen (Region Hovedstaden)
  • Vicedirektør på Holbæk Sygehus, Knut Borch-Johnsen (Region Sjælland)
  • Lægefaglig direktør på Regionshospital Nordjylland, Claus Brøckner Nielsen (Region Nordjylland)
  • Lægefaglig direktør på Hospitalsledelsen Vest, Jens Friis Bak (Region Midtjylland)
  • Lægelig direktør på Odense Universitetshospital, Kim Brixen (Region Syddanmark)
  • Sygehusapoteker på Region Hovedstadens Apotek, Lars Nielsen (regionernes sundhedsdirektører i fællesskab)
  • Overlæge på Aarhus Universitetshospital/Aalborg Universitetshospital, Birgitte Klint Poulsen (regionernes Sundhedsdirektører)
  • Ledende overlæge på Bispebjerg Hospita,l Hanne Rolighed Christensen (regionernes sundhedsdirektører)
  • Professor Dorte Lisbeth Nielsen (LVS)
  • Professor Henning Beck-Nielsen (LVS)
  • Professor Niels Obel (LVS)
  • Direktør i Danske Patienter Morten Freil (Danske Patienter)
  • Direktør i Kræftens Bekæmpelse Leif Vestergaard (Danske Patienter)

Observatører:

  • Sektionsleder Marlene Øhrberg Krag (Sundhedsstyrelsen)
  • Overlæge Doris Johanne Hovgaard (ægemiddelstyrelsen)
  • Administrerende direktør Ida Sofie Jensen (Lif)

 

Tags: Kræftens Bekæmpelse, Leif Vestergaard Pedersen, Medicinrodet?

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

 

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik
Louise Graa Christensen - diabetes, gastroenterologi
Sofie Stokholm Jakobsen - diabetes, gastroenterologi
Stine Mørkeberg - generelt, sundhedspolitik
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik
Anette Hagerup - sundhedspolitik
Jette Marinus - respiratorisk
Grit Blok - dermatologi
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
Maibrit Jürs - reumatologi
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Anne-Line Budolfsen - sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Betingelser

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik
Louise Graa Christensen - diabetes, gastroenterologi
Sofie Stokholm Jakobsen - diabetes, gastroenterologi
Stine Mørkeberg - generelt, sundhedspolitik
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik
Anette Hagerup - sundhedspolitik
Jette Marinus - respiratorisk
Grit Blok - dermatologi
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
Maibrit Jürs - reumatologi
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Anne-Line Budolfsen - sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Betingelser

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk