”På et eller andet tidspunkt, så er industrien alligevel så dygtig, at den kommer til at kunne sjusse sig ind på, hvad det er, man i Medicinrådet er villige til at betale. Det er et indbygget problem i Medicinrådet, som bliver svært at komme udenom,” siger Jeppe Jakobsen (DF).

DF: Medicinrådets beregningsmodeller er en bombe under medicinpriserne

Det nye Medicinråd råd giver ringere mulighed for at presse priserne end de tidligere råd, som det har afløst: Rådet For Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin ( RADS) og Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin (KRIS). Det vurderer medlem af Folketingets sundhedsudvalg, Jeppe Jakobsen, som udtaler sig på vegne af DF.

MEDICINRODET?

Tema på Medicinske Tidsskrifters sider om Medicinrådet, der skal tage stilling til om og hvordan medicin skal bruges i det danske sundhedssystem.

Når Medicinrådet tager stilling til nye præparater, så sker det ud fra et fokus på pris i forhold til mereffekt. Men det risikerer at undergrave det formål, der er selve pointen med det: Nemlig at sikre mere sundhed for pengene. Det mener medlem af Folketingets sundhedsudvalg, Jeppe Jakobsen fra DF:

”Medicinrådet er blevet bedt om at sige til medicinalindustrien: Vi er villige til at betale flere penge for et nyt præparat, hvis det har en væsentligt bedre virkning end det, som allerede er til stede. Men vi vil ikke betale voldsomt mange flere penge for en hvilken som helst større virkning. Og det betyder jo, at der er en eller anden usynlig brøk, som fastsætter forholdet mellem pris og effekt,” siger han.

I og for sig lyder det jo fornuftigt nok. Problemet er bare, at medicinalindustrien alt for nemt vil kunne udnytte en sådan logik til deres fordel, mener Jeppe Jakobsen.

”Når medicinalindustrien på et eller andet tidspunkt regner sig frem til den brøk, så vil vi se, at medicinalindustrien som absolut minimum kommer til at kræve den pris, også selvom de måske i udgangspunktet var villige til at sælge det billigere. Og det vil gøre det svært at presse industrien på priser på nye præparater.” 

”Hvad kan vi slippe afsted med?”

I de gamle råd KRIS og RADS var logikken anderledes, oplever Jeppe Jakobsen.

”Der havde man en helt anden mulighed for at gå ind og se på, hvad medicinalfirmaernes omkostninger til det pågældende præparat egentlig havde været. Og man kunne forhandle på prisen i forhold til, hvor stort markedet var. I Medicinrådet lægger logikken nærmere op til, at medicinalindustrien spørger sig selv: ”Hvad kan vi slippe afsted med at tage for det?”

Der eksisterer ikke noget dokument i Medicinrådet, som fastsætter, hvor meget man eksempelvis vil betale for 3 måneders yderligere overlevelse. Men der vil hurtigt vise sig et leje, mener Jeppe Jakobsen.

”På et eller andet tidspunkt, så er industrien alligevel så dygtig, at den kommer til at kunne sjusse sig ind på, hvad det er, man i Medicinrådet er villige til at betale. Det er et indbygget problem i Medicinrådet, som bliver svært at komme udenom.”

Retten til behandling under pres

En anden alvorlig udfordring i relation til Medicinrådet er patienternes ret til behandling, mener Jeppe Jakobsen. Efter at Medicinrådet i oktober afviste at godkende præparatet Spinraza, holder folketingspolitikeren nøje øje med, om regionerne i stedet vil sikre de berørte patienter den nyeste behandling, som det var tiltænkt fra Folketingets side. Læs mere om hans syn på den sag HER.

 

 

Om Medidinrådet

  • Medicinrådet blev oprettet 1. januar 2017 og afløste Rådet For Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin ( RADS) og Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin (KRIS).
  • Medicinrådet er et uafhængigt råd, som udarbejder anbefalinger og vejledninger om lægemidler til de fem regioner
  • Medicinrådet vurderer, om nye lægemidler og nye indikationer kan anbefales som standardbehandling og udarbejder fælles regionale behandlingsvejledninger.
  • Nye lægemidler vurderes i forhold til effekt, eksisterende behandling og pris. Det skal give lavere priser og lægemidler, der er til størst mulig gavn for patienterne. Jo bedre dokumenteret effekt et nyt lægemiddel har, jo højere en pris er Medicinrådet parat til at acceptere.
  • Medicinrådet udsteder anbefalinger og vejledninger til regionerne med udgangspunkt i Folketingets syv principper for prioritering af sygehusmedicin.
  • Medicinrådets anbefalinger er ikke bindende for regionerne.

 

Medicinrådet arbejder med 6 kategorier for lægemidler

  • Kategori 1: Stor merværdi i form af vedvarende og stor forbedring, der ikke tidligere er opnået med et behandlingsalternativ. Det kan for eksempel være en markant øget overlevelsestid eller et langvarigt fravær af alvorlige sygdomssymptomer.
  • Kategori 2: Vigtig merværdi i form af markant forbedring. Det kan for eksempel være lindring af sygdomstilstanden eller en moderat stigning i overlevelsestid.
  • Kategori 3: Lille merværdi i form af moderat forbedring, som for eksempel kan være færre ikke-alvorlige sygdomssymptomer.
  • Kategori 4: Ingen merværdi sammenlignet med andre behandlinger.
  • Kategori 5: Negativ merværdi sammenlignet med andre behandlinger.
  • Kategori 6: Ikke-dokumenterbar merværdi, hvor effekten ikke kan måles for eksempel på grund af mangelfuldt videnskabeligt datagrundlag.

I England har man sat et konkret tal på, hvor meget det typisk må koste at sikre patienter et godt liv i et år. Spændvidden er på 200.000 til 400.000 kroner. Herhjemme er der ikke sat pris på, hvor meget man er villig til at betale for at løfte patienterne op i hver enkelt af kategorierne ved at tage nye lægemidler i brug.

  

Hvem sidder i Medicinrådet?

  • Formandskab for Medicinrådet: Lægefaglig direktør på Hospitalsenheden Horsens, Jørgen Schøler Kristensen, og vicedirektør på Herlev Hospita,l Steen Werner Hansen
  • Lægefaglig vicedirektør på Rigshospitalet Per Jørgensen (Region Hovedstaden)
  • Vicedirektør på Holbæk Sygehus, Knut Borch-Johnsen (Region Sjælland)
  • Lægefaglig direktør på Regionshospital Nordjylland, Claus Brøckner Nielsen (Region Nordjylland)
  • Lægefaglig direktør på Hospitalsledelsen Vest, Jens Friis Bak (Region Midtjylland)
  • Lægelig direktør på Odense Universitetshospital, Kim Brixen (Region Syddanmark)
  • Sygehusapoteker på Region Hovedstadens Apotek, Lars Nielsen (regionernes sundhedsdirektører i fællesskab)
  • Overlæge på Aarhus Universitetshospital/Aalborg Universitetshospital, Birgitte Klint Poulsen (regionernes Sundhedsdirektører)
  • Ledende overlæge på Bispebjerg Hospita,l Hanne Rolighed Christensen (regionernes sundhedsdirektører)
  • Professor Dorte Lisbeth Nielsen (LVS)
  • Professor Henning Beck-Nielsen (LVS)
  • Professor Niels Obel (LVS)
  • Direktør i Danske Patienter Morten Freil (Danske Patienter)
  • Direktør i Kræftens Bekæmpelse Leif Vestergaard (Danske Patienter)

Observatører:

  • Sektionsleder Marlene Øhrberg Krag (Sundhedsstyrelsen)
  • Overlæge Doris Johanne Hovgaard (ægemiddelstyrelsen)
  • Administrerende direktør Ida Sofie Jensen (Lif)

Tags: Jeppe Jakobsen, Medicinrodet?

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

 

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik
Louise Graa Christensen - diabetes, gastroenterologi
Sofie Stokholm Jakobsen - diabetes, gastroenterologi
Stine Mørkeberg - generelt, sundhedspolitik
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik
Anette Hagerup - sundhedspolitik
Jette Marinus - respiratorisk
Grit Blok - dermatologi
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
Maibrit Jürs - reumatologi
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Anne-Line Budolfsen - sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Betingelser

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik
Louise Graa Christensen - diabetes, gastroenterologi
Sofie Stokholm Jakobsen - diabetes, gastroenterologi
Stine Mørkeberg - generelt, sundhedspolitik
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik
Anette Hagerup - sundhedspolitik
Jette Marinus - respiratorisk
Grit Blok - dermatologi
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
Maibrit Jürs - reumatologi
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Anne-Line Budolfsen - sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Betingelser

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk