Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Bispebjerg: Forskelle i lungekræft-opsporing kan skyldes befolkningssammensætning

De store forskelle der er på, hvor tidligt landets hospitaler opdager lungekræft, kan hænge sammen med, hvilke mennesker der bor i hospitalernes optageområder. Det mener teamansvarlig overlæge på ​​Lungeinfiltratenheden, Bispebjerg Hospital, Klaus Richter Larsen.

Mens næsten halvdelen af lungekræftpatienter i Silkeborg bliver fundet, mens sygdommen er i et tidligt stadie – og der dermed er større chance for helbredelse – gælder det kun cirka hver femte på Bispebjerg Hospital (se tallene her). Klaus Richter Larsen anerkender, at der er en forskel på de stadier, hvori landets forskellige hospitaler finder lungekræftpatienter. Han understreger, at det ikke er muligt at konkludere noget om årsagen til forskellene ud fra de tal, der er blevet præsenteret i Dansk Lunge Cancer Gruppes årsrapport for 2016, men fremhæver forskelle i befolkningssammensætning, f.eks. i forhold til rygevaner, ledsagende sygdomme og socialgrupper som en mulig forklaring.

”I Bispebjerg Hospitals optageområde er der mange indvandrere, alkoholikere og narkomaner, og de kan have en højere tærskel for at gå til læge. Det vil sige, at hvis de har lungekræft, der ligger og ulmer, kan den udvikle sig til et højere stadie, inden de havner i udredningsfasen her på hospitalet. Det kan være derfor, at vi ender med at finde patienterne i et højere stadie end i et område som f.eks. Silkeborg, hvor man kan forestille sig, at patienterne har mindre komorbiditet, og hvor der er færre misbrugsproblemer,” siger Klaus Richter Larsen.

Han påpeger, at det er svært for hospitalet at ændre ved, hvor langt i sygdommen patienterne er, når de rammer udredningen på hospitalet.

”Et hospital kan kun undersøge de patienter, der bliver henvist. Hvis patienterne kommer i et avanceret stadie til deres praktiserende læge, er det det stadie, vi finder dem i. Det har vi ingen indflydelse på. Derfor kan vi ikke bare ’tage os sammen’ og finde flere patienter i et tidligt stadie, for vi kan jo ikke tage ud og undersøge patienterne i deres hjem. Vi undersøger de patienter, der bliver henvist til os, når de kommer med nogle symptomer. Og det gør de statistisk set i et højere stadie end patienterne i Silkeborg,” siger han.

Hvis flere mennesker med lungekræft skal opdages, mens sygdommen er i et tidligt stadie, kræver det først og fremmest, at befolkningen skal uddannes i at gå til læge, når de mærker symptomer på lungekræft, samt at de praktiserende læger har let adgang til videre udredning, mener Klaus Richter Larsen.

”Det er rigtig svært at gøre noget ved, men det handler om befolkningsoplysning – hvilket er en opgave for regioner, sundhedsmyndigheder og kommuner. Vi sidder i den anden ende og venter på, at patienterne kommer til os,” siger han.

Der skal viden på bordet

Klaus Richter Larsen peger også på, at forskellene i den tidlige opsporing kan hænge sammen med måden, hospitalerne samarbejder med almen praksis på. I Silkeborg har de praktiserende læger mulighed for at henvise til lavdosis CT-scanning uden om hospitalerne ved selv diffuse symptomer på lungekræft. Det har de praktiserende læger i Bispebjerg også, men ordningen har kun været i stand i et års tid, og det er ikke Klaus Richter Larsens oplevelse, at de praktiserende læger i særligt stort omfang gør brug af ordningen.

”Hvis man ender med at konkludere, at det er en god ide at bruge ordningen, kan det godt være, man, i samarbejde med de praktiserende læger skal arbejde hen imod, at de udnytter muligheden noget mere,” siger Klaus Richter Larsen.

Han mener, at man i første omgang bør undersøge videnskabeligt, om man vinder noget ved lavdosis CT-scanning.

”Det nytter ikke noget at gå ud og sige, at den metode, man er begyndt på, er epokegørende og skal indføres alle steder. Det kan man nemt blive fristet til, og det er også det, Kræftens Bekæmpelse og sundhedsministeren straks har taget til sig og nu synes, vi skal i gang med over hele landet. Men normalt lader man et forsøg køre færdigt, sender det ind til et videnskabeligt tidsskrift og får vurderet metoden mv. Så vil man normalt udvide det til et større forsøg og se, om man kan genfinde de samme fund. Først herefter kan man lave national konsensus, for så er tingene analyseret,” siger Klaus Richter Larsen og tilføjer:

”Vi appellerer meget til, at man angriber det her videnskabeligt, som man plejer at gøre, når man indfører en ny og kostbar metode.”

Mangler de falsk positive

En af de ting, Klaus Richter Larsen savner i diskussionen om, hvorvidt lav dosis CT-scanning skal indføres som standard på alle landets hospitaler, er en vurdering af, hvordan det er gået med alle de patienter, som har været til lavdosis CT-scanning, men ikke havde kræft.

”Vi mangler f.eks. at få svar på, hvor mange af de patienter, der har været til lavdosis CT, som eventuelt er blevet opereret forgæves, fordi scanningen var falsk positiv. Der kan være patienter, også i Silkeborg, der kommer til CT-scanning, som heldigvis ikke har kræft, men som kommer igennem nogle unødvendige undersøgelser. Der kan være ulemper og somme tider komplikationer forbundet med den udredning, som man er nødt til at have tal på,” siger Klaus Richter Larsen.

Han savner også viden om metodens omkostninger.

”Jeg vil gerne vide, hvad det har kostet sundhedsvæsnet at starte den her måde at gøre tingene på, f.eks. hvor mange scanninger man laver. Man bliver nødt til at se på hele omkostningsdelen, når man vurderer fordele og ulemper ved metoden. Både i forhold til omkostninger for patienterne og i forhold til kroner og ører-omkostninger for sundhedsvæsnet,” siger Klaus Richter Larsen.

 

 

Baggrund:

  • I Jyllands-Posten kunne man 21. oktober læse, at forskningsprofessor Peter Vedsted samt Kræftens Bekæmpelse på baggrund af de foreløbige resultater med lavdosis CT-scanning fra Silkeborg Regionshospital opfordrede hospitaler landet over til at tage metoden i brug med det samme. Også sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) meldte sig i koret og anbefalede, at andre hospitaler tog metoden til sig.
  • Reaktionen fra både Lægeforeningen, Dansk Selskab for Klinisk Onkologi og Dansk Lunge Cancer Gruppe var imidlertid, at lavdosis CT bør undersøges videnskabeligt, inden det afklares, om den skal tages i brug nationalt. Fra Region Midtjylland lød beskeden tilsvarende, at det er nødvendigt med et nyt forskningsstudie, inden man beslutter at tage metoden i brug.
  • Udmeldingen fra Region Midtjylland skyldes, at tidligere studier viser nogle mulige udfordringer med lavdosis CT-skanning, herunder at:
    1) Lavdosis-CT medfører et højt antal falsk positive – altså at der rejses mistanke om lungekræft, men yderligere undersøgelser viser, at dette ikke er korrekt – eller patienter erklæres raske efter lavdosis-CT, fordi lungecanceren ikke altid kan ses.
    2) Lavdosis-CT ikke kan bruges til at konkludere endeligt, fordi billederne viser for lidt i modsætning til en fuld CT-skanning. Hvis dette viser sig rigtigt, vil patienterne ofte alligevel blive henvist til fuld CT-skanning efter lavdosis-CT – hvorfor det måske havde været relevant at henvise direkte til fuld CT-skanning med det samme.
  • I slutningen af oktober blev der opnået enighed om, hvordan forskningen i effekten af lavdosis CT-scanning for lungekræft bør foregå. Forskergruppen har justeret planen således, at der kan foreligge afrapporteringer fra projektet i Silkeborg i januar, baseret på data, der er indsamlet på de patienter, der er undersøgt indtil nu. Den egentlige videnskabelige publicering kommer senere.
    Forskningsprogrammet indebærer blandt andet en undersøgelse, der inkluderer patienter og afdelinger på andre hospitaler end Regionshospitalet Silkeborg. Hertil kommer blandt andet også en analyse af ressourceforbruget ved forskellige metoder.
    Det er aftalt med forskergruppen, at den præsenterer sine resultater på et møde i slutningen af januar, hvor relevante fagfolk mv. kan være til stede. På baggrund af dette møde kan Region Midtjylland og forskergruppen beslutte, om der er grundlag for at igangsætte undersøgelsen, der inkluderer flere hospitaler i Region Midtjylland.

 

LÆS MERE:

I Silkeborg finder lægerne næsten halvdelen af patienter med lungekræft i de tidlige stadier, hvor d...

Tags: Lungekræft, Bispebjerg, Klaus Richter Larsen, lavdosis ct-scanning

Del artikler