"Man kunne godt få en mistanke om, at Rigshospitalet rekrutterer medarbejdere med særlig dårlig hukommelse"

Trivselsundersøgelser viser, at hver sjette læge eller sygeplejerske på Rigshospitalet rapporterer, at de føler sig mobbede af deres kolleger. Forhold som bekræftes af et nyt forskningsprojekt udført af forsker og arbejds- og organisationspsykolog, Mille Mortensen, som diskuterer sine iagttagelser efter fem måneders fletarbejde på hospitalet med en af hospitalets læger, fællestillidsmand, Jens Højberg.

Det sker i en podcast, som er produceret af Ugeskrift for Læger.

Podcasten og samtalen mellem Mille Mortensen, Jens Højberg og journalisten lægger stærkt ud med følgende citat fra virkeligheden:

”Sikke noget rod, hun har lavet, hva'?" siger overlæge Per til sin assisterende læge og griner, da de træder ind på operationsstuen. Overlæge Eva, som har gennemført første del af operationen, redegør omhyggeligt for sine faglige grunde til den måde, hun har valgt at løse opgaven på. Da hun vender sig med ryggen til for at tage sine handsker af, konstaterer Per højlydt, så alle kan høre det: "Nå, vi må hellere vente med at kritisere hendes arbejde, til hun er gået," lyder det i podcasten, hvori journalisten herefter giver ordet til forsker Mille Mortensen, der gennem fem måneder fulgte læger og sygeplejerskes arbejdskultur på to kirurgiske afdelinger og et sengeafsnit på Rigshospitalet.

Mille Mortensen indleder med at fortælle, hvordan hendes feltarbejde viste, at mange ansatte føler, at de er nødt til både at udholde og bidrage til en drillende, ironisk, sarkastisk og i mange tilfælde også nedgørende og krænkende tone for ikke at blive udelukket af fællesskabet, hvis hårde og grove tone de ikke tør at sige fra overfor. En tone som hun så eksekveret hver eneste dag og på hver eneste vagt ugen rundt i de fem måneder, hun opholdt sig på hospitalet.

Jens Højberg. - Foto: Lægeforeningen

"Min forskning viser, at læger og sygeplejersker oplever ting, som er nedbrydende og grænseoverskridende. Handlinger som medfører følelsen af at være udenfor. Og at det kan ske meget systematisk. Men mobning er en stresser, som man kan blive rigtig syg af, fortæller Mille Mortensen, der også fortæller, at hun oplevede at se seksuelle krænkelser.

Og Jens Højberg er da også enig i, at læger og sygeplejersker dagligt håner, driller og mobber hinanden, og at dette går ud over såvel arbejdsglæde, trivsel som den faglige kvalitet, hvorfor dette ikke bør finde sted. Men han forsvarer samtidigt omgangsformen med, at det hele er en form for sjov og humor, som skal forstås i konteksten, at man har et stort ansvar for patienters liv og død og derfor således nogle gange rammes af en betydelig grad af stress og udmattelse, hvorfor ironiske jokes og humor kan fungere befriende.

"Mille kalder det mobning, jeg kalder det overlevelse. En del af det er humor, men hvornår noget er humor, og hvornår det er en krænkelse, det er selvfølgelig svært. Og det kan jo også afhænge af ens egen dagsform, hvordan man opfatter humoren," fortæller Jens Højberg, der også siger, at han ’aldrig har grint så meget’ som efter, at han begyndte at arbejde på Rigshospitalet, som han finder er en ’fantastisk arbejdsplads’.

At den barske humor har givet en grinekultur, bekræfter Mille Mortensen, der selv blev en del af hverdagskulturen, hvorfor også hun grinede meget i de fem måneder. Men herfra kommer programmet så heller aldrig rigtigt videre.

Både Mortensen og Højberg forliger sig nemlig i ukontroversiel, konfliktsky snik-snak om humor eller ej og personlig råstyrke, og samtalen udvikler sig væk fra konstateringerne af de daglige verbale overgreb, mobninger og krænkelser til en næsten larmende tavshed om, hvad konsekvenserne af denne grove tone er  for både ansatte og patienter.

Desværre forsøger intervieweren ikke at punktere sine gæsters berøringsangst. Men lader tværtimod sig selv blive en del af den tavshed om den krænkende kultur, som begge gæster ellers endda indrømmer hersker. Uanset om krænkelserne rammer én selv eller en kollega forholder man sig tavst, når der foregår noget man ikke bryder sig om - blandt andet af frygt for at blive næste mobbeoffer.

"Jeg kan godt huske, at jeg selv er blevet mobbet, og udsat for krænkende handlinger," erklærer Jens Højberg, der dog ikke kan huske, hvad der fandt sted og heller ikke kan huske, om han selv har opført sig krænkende.

Og at tillidsmanden ikke kan huske, kommer ikke bag på Mille Mortensen, som genkender personalernes ofte både ringe erindringer og tavshed i forbindelse med krænkelser, som hun oplevede i feltarbejdet:

"Man kunne godt få en mistanke om, at Rigshospitalet rekrutterer medarbejdere med særlig dårlig hukommelse, for når jeg i samtaler konfronterede læger eller sygeplejersker med krænkende hændelser, sagde de ofte, at det kunne de ikke huske. Og selv om de således sagde nej, sagde de alligevel tit, at det sagtens kunne være rigtigt, de kunne bare ikke lige huske det. Så den krænkende adfærd er en automatiseret adfærd, som ikke handler om enkelte særligt grove individer, men om en hel kultur," siger hun.

Jens Højberg, er enig i Mille Mortensens analyse:

"Det er ikke noget, vi taler om. Det er meget tabubelagt," erklærer Højberg, som gerne så, at kulturen ændrede sig, sådan at mobningen blev sjældnere samt i højere grad blev noget, som man kunne tale åbent om.  

 

Eksempler på mobning

Handlinger, der udstøder og udelukker en ansat fra arbejdsfællesskabet kan for eksempel være, når en ansat oplever:

  • at hans eller hendes meninger og synspunkter ignoreres
  • at blive udelukket fra møder eller andre (sociale) arrangementer
  • at blive nægtet hjælp og kollegial støtte
  • at blive ydmyget, nedværdiget eller latterliggjort af andre f.eks. gennem drillerier, ironi eller sarkasme
  • at information tilgængelig for andre tilbageholdes for ham eller hende.

- Kilde: Righospitalets mobbevejledning, Håndtering af mobning på Rigshospitalet, maj 2017

Tags: ARBEJDSMILJØ

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

 

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Betingelser

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Betingelser

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk