Voksne med ADHD klarer sig overraskende dårligt

Voksne med ADHD klarer sig markant ringere end deres søskende på stort set alle fronter: På arbejdsmarkedet, mht. indkomst, i forbindelse med kriminalitet og når det drejer sig om antal dage i en hospitalsseng.

Det viser et udsnit af nyt, storstilet, dansk studie, der torsdag 20. april 2017 blev fremlagt af forsker i klinisk psykologi ved Aarhus Universitetshospital Anne-Mette Lange og hendes forskerkollega professor David Daley ved verdenskongressen om ADHD i Vancouver i Canada.

Studiet dokumenterer, at voksne med ADHD klarer sig markant ringere end deres søskende. Og dette slår igennem på stort set alle fronter: På arbejdsmarkedet, mht. indkomst, i forbindelse med kriminalitet og når det drejer sig om antal dage i en hospitalsseng.

Eksempelvis har voksne med ADHD en gennemsnitlig lønindkomst på 195.000 kr. mens den sammenlignelige gruppe tjener 309.000 kr. på et år.

”Og blandt dem, der slet ikke har nogen egen indkomst, slår forskellen også tydeligt igennem. Kun 33 procent af voksne med ADHD er i beskæftigelse i forhold til 67 procent i sammenligningsgruppen,” siger Anne-Mette Lange, Børne- og  Ungdomspsykiatrisk Center Risskov

”De klarer sig især rigtig dårligt på arbejdsmarkedet, enten har de slet ikke nogen indtjening og er på overførsel, eller de har meget lavere indtægter end andre.  Der er simpelthen ikke et område, hvor de ikke underpræsterer.

Vi undrede os virkelig og sagde til hinanden, at der da må være et eller andet område, hvor de ikke klarer sig dårligere. Det var der ikke,” siger hun og fremhæver en vigtig pointe:

”De er mere kriminelle end andre. Men de er også ofre for kriminalitet i højere grad end andre. Og det synes jeg, man skal have med. Det er stigmatiserende at have ADHD, og der er en bebrejdende tone i debatten. Men de er altså også ofre,” siger hun.

Overbevisende resultater

Anne-Mette Lange og et ekspertteam bestående af psykologer og økonomer har udarbejdet studiet for Rockwool Fonden. Mens Professor Anders Sørensen fra CBS har været principal investigator, har forskerteamet bag studiet også bestået af professor i psykologi David Daley, University of Nottingham.

Studiet udgives på Oxford University Press og er det første nogensinde, der beregner omkostningerne af ubehandlet ADHD indenfor en række vigtige områder i livet, inkl. sundhed, familieforhold, uddannelse, beskæftigelse og kriminalitet.  Målet var at afdække, hvilke konsekvenser ADHD i sig selv har for den enkelte og for samfundet.

Resultaterne er overbevisende. For en stor gruppe personer med ADHD medfører lidelsen en betragtelig forringelse af deres liv. De får en dårligere uddannelse, begår mere kriminalitet, er mere ledige, har hyppigere andre sygdomme, har flere dage i hospitalssenge og har lavere indkomst end sammenlignelige personer uden ADHD.

Forskerne har set på personer, der først har fået diagnosen efter de er fyldt 18 år, og derved afdækker man, hvordan den ubehandlede sygdom påvirker bl.a. uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning og indkomst.  De har desuden gjort sig store anstrengelser for at finde en korrekt sammenligningsgruppe til de ADHD-ramte, nemlig tætteste søskende af samme køn.

”Vi kom frem til, at man klarer sig ualmindeligt dårligt, hvis man går ubehandlet igennem den første del af ens liv,” konkluderer Anne-Mette Lange.

Og det er netop sammenligningen med disse udvalgte søskende af samme køn, der er udgangspunktet for symposiet på verdenskongressen.

”Vi søger at svare på spørgsmålet ’Hvad er omkostninger ved ubehandlet ADHD’. Studiets deltagere er voksne, der har fået konstateret ADHD i perioden fra 1995 til 2010. De har først fået diagnosen på et tidspunkt efter de er fyldt 18 år. Da ADHD er en forstyrrelse man har fra barndommen, kan vi derfor gå ud fra, at de har gået med en ubehandlet diagnose i mange år,” siger hun.

”Der findes flere studier, hvor man også har prøvet at afdække udgifterne ved ADHD. Men de har alle store begrænsninger, bl.a. fordi de udelukkende forholder sig til sundhedsomkostningerne.  De amerikanske studier har derudover den begrænsning, at de tager udgangspunkt i de amerikanske sundhedsforsikringer – det giver et skævt billede, fordi kun et vist antal mennesker har sundhedsforsikringer, og dem, der ikke har, kan jo netop være dem, der har ADHD,” siger Anne-Mette Lange.

”Vores mål var, ved et flere år langt registerstudie, at komme så tæt på de reelle omkostninger ved ADHD, som man kan. Og at tage udgangspunkt i de danske registre, giver en unik mulighed for at sammenligne f.eks. uddannelsesniveau med en meget sammenlignelig gruppe. Det er så vidt vi ved ikke gjort før, så det er meget unikt,” siger hun.

Studiet dokumenterer desuden, at voksne med ADHD har flere andre psykiske diagnoser, som depression og angst, samt at ADHD i det hele taget associeret med flere comorbide forstyrrelser. De er desuden stærkt overrepræsenterede som misbrugere.

Anne-Mette Lange fremhæver en yderligere styrke ved studiet.

”Ja, vi har godt kunne se, at personer med ADHD klarer sig dårligere end andre. Men det kan vi jo ikke bruge til så meget, hvis man ikke kan dokumentere, at det er ADHD, der er årsagen. At vi har sammenlignet med den tætteste søskende af eget køn, er noget af det, jeg er allermest stolt af. Og det er det, vi fremlægger i Vancouver,” siger hun.