Skip to main content

{source}
<!-- /52195173/ST_top -->
<div id='div-gpt-ad-1510488486117-0' style='height:180px; width:930px;'>
<script>
googletag.cmd.push(function() { googletag.display('div-gpt-ad-1510488486117-0'); });
</script>
</div>
{/source}

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Økonomisk gulerod i erstatningssager møder kritik

I flere regioner, bl.a. Region Midtjylland, er der indført systemer, der betyder, at de enkelte sygehusafdelinger belønnes økonomisk, hvis de nedbringer det beløb, som udbetales i patienterstatninger .

Omvendt skal afdelingerne selv finde de ekstra penge, hvis erstatningsudbetalingerne stiger. Det skriver Jyllands-Posten.

»Jeg synes, at dette incitament vender den helt forkerte vej i forhold til erstatningslovens intentioner. Det er forkert, hvis man på sygehusene tror, at man ved at begrænse antallet af erstatningsudbetalinger så automatisk begrænser antallet af fejl,« siger direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed, Anne-Marie Vangsted, til Jyllands-Posten.

Intentionen i erstatningsloven er at pålægge læger og sygeplejersker pligt til at informere og evt. hjælpe patienter med erstatningsansøgningen.

Ifølge Anne-Marie Vangsted skal man som patient være helt tryg ved, at man får den nødvendige hjælp fra læger og andre sundhedsansatte til at søge erstatning. 

»Det vigtige er, at sygehusene, når der sker en fejl og udbetales erstatning, tager afgørelsen og bruger den til at lære af, så man ikke begår den samme fejl igen. Det er hele kernen i patientsikkerhedsarbejdet,« siger hun..

Ifølge formanden for Folketingets sundhedsudvalg, DF’s Liselott Blixt, er sygehusenes belønningssystem »et kæmpe problem«, som sundhedsministeren må gå ind i. Også Lotte Rod fra De Radikale og Enhedslistens Stine Brix kritiserer sygehusenes økonomiske belønninger.

» Der er stor risiko for, at læger og sygeplejersker kommer i en dobbeltklemme mellem afdelingsledelsen, som har interesse i at spare penge, og loven, som siger, at de skal hjælpe patienterne i erstatningssager,« siger Stine Brix til Jyllands-Posten.

patienterstatning, Anne-Marie Vangsted

Del artikler