”Herceptin er et af de lægemidler, som kan give nogle uønskede bivirkninger. Så jo mindre behandling, vi kan få, som er tilstrækkeligt, jo mindre ødelagte bliver vores kroppe,” siger Eva Bundesen, der er formand for patientforeningen Dansk Brystkræft Organisation.

Mange brystkræftramte kan nøjes med behandling i halvt så lang tid

Kvinder, der skal behandles med Herceptin for deres brystkræft, kan nøjes med halv så lang behandlingstid – og derved mindske risikoen for hjerteproblemer.

Det viser et stort forsøg med deltagelse af 4.088 kvinder med såkaldt HER2-positiv brystkræft i tidligt stadium.

Herceptin var et af de første for alvor dyre lægemidler, der kom i midten af 00’erne og satte gang i debatten om, hvorvidt det danske samfund dengang, i dag og fremover har råd til at betale den pris, som industrien sætter for sine virksomme stoffer. I 2016 brugte hospitalerne 117 millioner kroner på de små flasker fra den schweiziske medicinalgigant Roche. Udover brystkræft anvendes Herceptin også til HER2-positiv mavekræft.

Den nye forskning blev præsenteret på verdens største kongres for kræftlæger, ASCO, der netop er blevet afholdt i Chicago, og de britiske forskere, der står bag dataene, er overbeviste om, at de er de første skridt hen imod en reduktion af varigheden af ​​Herceptin-behandling hos kvinder med HER2-positiv brystkræft.

Ca. 4.700 danske kvinder får hvert år konstateret brystkræft, og ca. hver femte af dem har HER2-positiv brystkræft. HER2-positive brystkræftceller har et meget stort antal HER2-receptorer på celleoverfladen, og det medfører, at cellerne bliver overstimuleret og deler sig ukontrolleret. Herceptin er et antistof, som virker ved at binde sig til HER2-positive kræftceller, hvorved cellernes overflade ændres, og den ukontrollerede celledeling ophører.

Alle danske kvinder med HER2-positiv brystkræft får tilbudt et års behandling med Herceptin i kombination med kemoterapi efter operationen. Hvis knuden er hormonfølsom, gives der også antihormonbehandling.

Formand for patientforeningen Dansk Brystkræft Organisation (DBO), Eva Bundesen, glæder sig over forskernes konklusion.

”Herceptin er et af de lægemidler, som kan give nogle uønskede bivirkninger. Så jo mindre behandling, vi kan få, som er tilstrækkeligt, jo mindre ødelagte bliver vores kroppe. Det er dog ikke nok at sige, at behandlingen er tilstrækkelig på den korte bane. Vi skal følge resultaterne i længere tid. Men der kan ikke være tvivl om, at hvis man i dag behandler mere, end det er nødvendigt, er det godt, at man er blevet klogere og kan reducere behandlingen,” siger Eva Bundesen.

I studiet fik halvdelen af ​​kvinderne Herceptin i seks måneder og den anden halvdel i 12 måneder. Kvinderne modtog også kemoterapi, mens de var indskrevet i forsøget. Målet var at finde ud af, om nedsat behandlingsvarighed var lige så god som standardbehandlingstid.

Kvinderne i forsøget blev gennemsnitligt fulgt i fem år. Resultaterne viste, at fire år efter behandlingen var 89,4 procent af de kvinder, der fik et halvt års behandling, i live og fri for brystkræft. Det samme gjaldt 89,8 procent af de kvinder, som fik et års behandling.

Fra en patientvinkel vil det gøre en stor forskel at kunne halvere behandlingstiden, mener Eva Bundesen.

”Det er en stor indgriben i ens hverdag, når man skal behandles gennem lang tid. Derfor er det ikke lige meget, om man er i behandling i et halvt eller et helt år, når man skal fungere i samfundet, socialt og i familien. Det har en stor betydning, om man føler sig færdigbehandlet og på vej ud på den anden side, eller om stadigvæk er i behandling,” siger hun.

Færre hjerteproblemer

Udover at kunne vise, at kvinder, der fik behandling i et halvt år, klarede sig lige så godt som dem, der fik behandling i et helt år, viste studiets resultater også, at kun fire procent af kvinderne i seksmåneders-gruppen stoppede Herceptin-behandlingen tidligt på grund af hjerteproblemer. Det samme gjaldt otte procent i 12-måneders-gruppen. Netop hjerteskader har altid været en bekymring for behandling med Herceptin, og derfor har det stor betydning, hvis en kortere behandlingstid kan give mindre risiko for hjerteproblemer, mener Eva Bundesen.

”Vi ved, at der er mange, der får problemer med hjertesygdomme på grund af Herceptin, så hvis man kan forebygge det og sørge for, at man kan komme videre med et lige så godt resultat uden at få alle de sideeffekter, vil det være rigtig godt,” siger hun.

De engelske forskere mener, at seks måneders behandling med Herceptin ikke er dårligere end 12 måneders behandling.

”Brug af Herceptin har været et stort fremskridt for kvinder med HER2-positiv brystkræft, men ingen behandling er fri for bivirkninger, og hjerteskader har altid været en bekymring for denne behandling. Denne undersøgelse viser, at en kortere behandlingstid kan gavne patienter lige så meget som en længere behandling, med mindre risiko for hjerte-bivirkninger. Det er en win-win-situation for patienter med brystkræft, der får denne behandling,” siger ASCO’s formand Bruce E. Johnson i en pressemeddelelse.

Forskerne bag Persephone analyserer i øjeblikket deres resultater for at finde ud af, hvordan ​​behandlingslængden påvirker patienternes livskvalitet. En detaljeret omkostningseffektivitetsanalyse er også i gang.

De påpeger, at der desuden er brug for mere forskning for at definere de patienter, hvor det vil være sikkert at reducere behandlingsvarigheden. Forskerne planlægger at analysere blod- og vævsprøver indsamlet i forsøget for at søge efter biomarkører, der kan identificere forskellige risikogrupper.

Herceptin blev godkendt på baggrund af resultater fra tre større forsøg i 2005. I disse forsøg var længden af behandlingen 12 måneder, og denne behandlingslængde blev hurtigt standarden. Kort efter rapporterede en lille undersøgelse i Finland (FinHer) tilsvarende nytte af så lidt som ni ugers Herceptin, hvilket gav interesse for at forkorte behandlingslængden for at reducere bivirkninger og omkostninger.

Tags: Kræft, brystkræft

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

 

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Betingelser

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Betingelser

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk