Ny professor forsker i stress og psykiske lidelser

Sâmia Joca

Sâmia Joca

Sâmia Joca bliver ny adjungeret professor ved Aarhus Universitet. Hun forsker i sammenhængen mellem stress og psykiske lidelser som depression og angst.

Sâmia Joca forsker i neurobiologiens betydning for psykiske lidelser på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet. Hun undersøger, hvordan stress kan føre til lidelser som depression og angst. Derudover arbejder hun med udvikling af nye og mere effektive lægemidler som behandling af disse lidelser.

Formålet med forskningen er at forbedre forståelsen af de neurobiologiske mekanismer, der opstår når mennesket bliver udsat for stress. En øget forståelse vil gøre det nemmere at udvikle bedre og mere hurtigtvirkende medicin, der kan modvirke de mekanismer, som i sidste ende kan føre til depression og angst.

”Forskningen kan hjælpe med at forstå de molekylære mekanismer med forbindelse til den adfærdsmæssig respons til stress og den neurobiologiske sammenhæng med depression. Ved at teste, hvordan forskellige lægemidler påvirker mekanismerne, kan det bidrage til at identificere nye muligheder for at behandle depression”, forklarer Sâmia Joca.

Sâmia Joca kommer fra en stilling som assisterende professor i farmakologi ved Universidade de São Paulo. Hun ser også professoratet som en mulighed for at skabe et stærk internationalt forskningssamarbejde.

Sâmia Joca holder tiltrædelsesforelæsning onsdag den 25. januar 2017 kl. 14.00.

Like eller del denne artikel