Er prioritering overhovedet en mulighed?

Kommentar

Torben Mogensen

Speciallæge, dr.med, formand for Dansk Selskab for Medicinsk Prioritering 

 

 

DEBAT:  Enhver læge kan formulere sig, så Folketingets princip nummer 7 kan bruges, og sker det, kan man lige så godt lukke Medicinrådet, mener Torben Mogensen, formand for Dansk Selskab for Medicinsk Prioritering, i dette debatindlæg om Spinrazasagen. "Atter et spildt forsøg på prioritering," skriver han.

 

At prioritere betyder, at noget vælges til, og noget andet vælges fra. Ikke at alt vælges til.

At prioritere inden for sundhedsvæsnet betyder altså, at vi ikke vil kunne tilbyde alle behandlinger.

Jeg tror, at de fleste mener, at prioritering er en nødvendighed, fordi vi ikke har råd, eller vilje, til at betale for alle mulige behandlinger. Specielt fordi en række dyre behandlinger har lille, hvis overhovedet nogen fordel i forhold til de gamle behandlinger. Det er specielt indenfor cancerbehandling, hvor prioritering har været diskuteret. Men i sagen om Spinraza til behandling af børn med spinal muskelatrofi er debatten blusset op igen. Jeg er ikke ekspert på Spinraza, så jeg forholder mig udelukkende til det principielle.

Jeg har dog kun respekt for Medicinrådets faglighed og uafhængighed.

I Danmark har vi et system, hvor landspolitikerne er aktive spillere i sundhedsvæsnet, selv om kompetencen principielt ligger hos regionerne. Det gør prioritering meget besværligt, fordi prioritering bliver politisk.

Erfaringsmæssigt har landspolitikerne meget svært ved at sige nej til en behandling. Specielt vanskeligt bliver det, når det drejer sig om børn, og at børnene optræder i fjernsynet. Ikke mange vover at sige nej, hvilket er helt forståeligt, hvis man vil genvælges. Hvem vil være den stygge ulv? Dilemmaet er tydeligt: Alle mener, at prioritering er nødvendigt, men ingen vil sige nej. 

For at undgå det dilemma nedsatte regionerne Medicinrådet, hvor faglige eksperter og et bredt sammensat råd skal tage stilling til indførelse af en ny behandling.

Medicinrådet valgte ikke at anbefale brugen af Spinraza som rutine på grund af manglende effekt i forhold til prisen. Så kom balladen. De læger, der behandler patienterne med spinal muskelatrofi, var uenige. Samtidig er behandlingen så dyr, at de ikke bare kunne behandle patienterne uden tilladelse fra de økonomisk ansvarlige. Sidstnævnte sagde nej. 

Her kunne miseren være endt, men landspolitikerne inklusiv sundhedsministeren kunne ikke holde sig fra sagen, og efter et samråd i Folketinget udtrykte ministeren, at regionerne havde misforstået det hele og bare skulle tage sig sammen.

Jeg tolker det som om, at regionerne skulle overhøre Medicinrådet, selvom politikerne formentlig vil sige noget andet. De vil henvise til Folketingets princip 7 for prioritering af lægemidler, som siger, at det er muligt ud fra et konkret lægeligt skøn at indføre en behandling, selvom Medicinrådet ikke har anbefalet behandlingen som standard. Dette princip kan næppe være tænkt som en generel undtagelse fra Medicinrådets anbefalinger, men sådan kommer det med politikernes udmelding til at virke. Enhver læge kan formulere sig, så P7 kan bruges. Så kan man lige så godt lukke Medicinrådet. Hvis ikke politikerne vil acceptere rådet, giver det ingen mening.

Jeg kan i hvert ikke forestille mig noget fravalg, hvor nogle patienter ikke vil møde op i Folketinget, og så vil Spinraza blive fremhævet igen og igen. 

Atter et spildt forsøg på prioritering.

Tags: Medicinrådet, Spinraza, prioritering

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift