Børnelæge: Flere stramninger kan koste børneliv

Kommentar

Morten Schrøder

Læge på Børne- og Ungeafdelingen, Rigshospitalet.

DEBAT: Morten Schrøder, læge på Børne- og Ungeafdelingen, Rigshospitalet, sender her et opråb til politikere og arbejdsgivere. Skal han og kollegerne bare løbe lidt stærkere, går det ud over børnene. 

Jeg er børnelæge, og mit job består i at redde børneliv. I nat stod jeg nede på børnekræftafdelingen med en dreng med kræft i hjernen, som havde en voldsom infektion i sin mave, da jeg blev ringet op af en erfaren sygeplejerske. Hun fortalte, at der ude i venteværelset var en pige, som så rigtig syg og skidt ud. Jeg løb, og vi fandt ud af, at pigen var tæt på at være i coma på grund af alvorlig sukkersygeforgiftning.

Andre læger og sygeplejersker kom til, og pigen fik den hjælp, hun havde brug for.

Det lyder måske banalt, men vi redder børneliv hele tiden på Rigets børneafdeling. Og jeg har måske nok jordens mest spændende job, som jeg elsker.

Men vi er ekstremt pressede, og man behøver ikke megen fantasi til at forestille sig, at hvis vi i nat havde været bare lidt mere pressede, var pigen i venteværelset ikke blevet opdaget i tide.

Og hun var ikke det eneste alvorligt syge barn i nat. I nat havde vi fire livstruende situationer på mit arbejde, og i tilfældet med pigen var det altså en erfaren sygeplejerske, som lige havde lidt overskud, som var skyld i, at pigen ikke mistede livet.

Nu har jeg lige fået fri efter 18 timers arbejde. Jeg skulle egentlig have haft fire timers pause i vagten, men da jeg skal til at hvile, har jeg en lille baby på to uger med akut blodforgiftning og en anden baby på fem uger med epileptisk anfald, som skal overføres til intensiv - og så kommer der også lige en 15-årig dreng med akut nyresygdom. På det tidspunkt er jeg selvfølgelig ikke i nærheden af at sige, at ’beklager, jeg ligger mig ned og hviler, for det har jeg krav på’.

Hele vagten løb - løb! - jeg mellem patienterne, altså virkelig syge små børn, kun med én times hvile mellem kl 04 og 05 imorges.

Det er banalt og indlysende, men jeg og mine kolleger arbejder altså helt konkret med børns liv, og allerede nu yder vi alt, hvad vi kan.

Vi kan ikke presses mere uden at det får konsekvenser for børnene.

Jeg oplever, at nogle af mine erfarne kolleger siger op nu. I de seneste måneder er det tre erfarne sygeplejersker, som har sagt stop, fordi de synes, at som forholdene er nu, så bliver det simpelthen for meget.

Det er voldsomt. Uacceptabelt. Og både uværdigt og katastrofalt for læger, sygeplejersker, børnene og deres familier.

Lock out - strammere krav - mere/hurtigere/højere/billigere! I ny overenskomst tales om længere vagter og mulighed for at blive flyttet rundt mellem hospitaler. Jeg er bekymret for mere pres, længere vagter, for at lave fejl - for fejl går ud over børnene!

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift