Så flager vi for Danmarks kræftindsats

Skrevet d. 01. februar 2018

Den sidste dag i januar 2018 blev en festdag for den danske kræftindsats. Radioavisen åbnede dagen med et topindslag om, at Danmark nu har indhentet de øvrige nordiske lande og bragt sig selv op i toppen på kræftområdet i Europa.

På Kræftens Bekæmpelses hjemmeside var nyheden denne:

Danmark er blandt de lande i verden, der har øget overlevelsen efter kræft mest de seneste 15 år. Det viser en ny international opgørelse over kræftoverlevelsen i 71 lande. Danmark ligger nu næsten på niveau med de øvrige nordiske lande, som vi ellers har haltet bagefter.

Selv Kræften Bekæmpelse kippede med flaget.

Det er der også grund ti,l al den stund at rosen skyldes et videnskabelige studie, CONCORD-3, offentliggjort i et af verdens førende videnskabelige publikationer, The Lancet. Den sammenligner femårsoverlevelsen for mere end 37,5 mio. kræftpatienter i 71 lande i hele verden og gennemgår 18 forskellige kræftsygdomme.

Så bliver det ikke meget finere.

Det samme mener American Society of Clinical Oncology, værten for verdens største onkologiske kongres, som straks efter offentliggørelsen i den fine publikation sluttede op om konklusionerne.

Ved en nærmest guddommelig gunst skulle Sundhedsstyrelsen selvsamme dag være vært for den store konference om Kræftplan 4 – på det københavnske kæmpehotel Crown Plaza foran et publikum på 200 deltagere.

Det gav styrelsens direktør Søren Brostrøm en sjælden stjernestund, og han formåede til fulde at gribe muligheden, da han red ind på bølgen fra radioavisens indslag, og forsamlingen fik en peptalk, som var det et fodboldhold, der lige har vundet: ”Vi sad bagest i bussen, nu sidder vi forrest,” sagde han, og forsamlingen var bestemt enig med ham.

Artiklen i The Lancet gav Søren Brostrøm det bedst tænkelige bagtæppe til en gennemgang af de store kræftplaners store betydning for forbedringerne. Og han har ret, i hvert tilfælde hvad angår de to første planer, som jo samlede behandlingerne på få afdelinger, og som opkvalificerede indsatsen – og begge fik gevaldige finanslovsbevillinger med sig til at apparatur, og det hele blev igangsat og styret af fagfolk sammen med Sundhedsstyrelsen.

De to seneste planer er straks mere politiske, men også de har betydning, og den seneste, Kræftplan 4, har sandelig også sine momenter, og også den er bakket op om betydelige investeringer. Men Kræftplan 4 har bestemt ikke vist sit potentiale endnu – meget resterer, og det handlede konferencen om.

Men denne plans videre færd begyndte altså denne dag med massiv selvtilfredshed, og dermed blev fokus for det videre arbejde med planen i den grad flyttet ud af hospitalerne, og reelt landede aben hos Folketinget, som indlægsholderne og det store publikum (med rette) laster for den beskedne indsats på tobaksområdet og andre forebyggende indsatser.

Skal vi videre herfra, så skal der ske afgørende nyt med prisen på cigaretter og spiritus – og det er altså politikernes bord. Til gengæld har sundhedsvæsenet formået at vende udviklingen i HPV-vacciner, og nu er det på vej til at blive en succes.

Derfor kunne hospitalerne frikendes, bortset fra bondeanger når det gælder ulighed.

Hvis denne konference havde været holdt i kræftplanernes reelle storhedstid, 2000-2010, så ville publikum have været dedikerede kræftlæger. Det var i den periode, de resultater, som nu fejres, reelt blev skabt – i de gode gamle dage med kræftstyregrupper og den slags. Så ville læger som Hans von der Maase, Jens Overgaard og den generation have siddet der og utvivlsomt have været krævende og møgirriterende for Søren Brostrøms forgænger dengang, Jens Kr. Gøtrik.

Sådan er publikum ikke i dag. På Kræftplan 4 konferencen var en tredjedel af deltagerne fra …. ja, kommunerne. Nu er de på vej ind i kræftplanernes epicenter. De er der ikke endnu, lang fra faktisk, men de er på vej, og det handler jo om forbyggelse, og det er bestemt den vej, det skal gå. Men netop nu kan kommunerne desværre slet ikke bidrage til at løfte den danske kræftindsats. De kan bare lytte.

Denne dag er der er også mange repræsentanter fra patienterne, ikke bare 12 fra Kræftens Bekæmpelse, men også mange af de ”små” kræftforeninger, Blærekræftforeningen, Kræft i Underlivet, Dansk Myelomatose Forening og Patientforeningen Lungekræft. Det er også nyt – og godt. Men de drukner i så store og især blandede forsamlinger.

Selvfølgelig er der denne dag i Ørestaden også kræftlæger – og andre læger – som dengang. De har taget en dag ud af en travl kalender og valgt at prioritere Sundhedsstyrelsens arrangement - f.eks. Ulrik Lassen, Michael Borre, Peer Christiansen , Erik Jakobsen. Men de råber ikke af hinanden eller andre nu om stunder.  

Og mange topfolk fra hospitalerne - Morten Noreng, Jonas Dahl, Knut Borch-Johnsen, Lone Winther, Leif Panduro. Mads Koch Hansen og andre, og de opfører sig jo ofte pænt.

Derfor blev der ingen skænderier denne dag i Crown Plaza. Det var heller ikke meningen, men, kors, hvor ville det være befriende, hvis det skete. Den danske kræftbehandling er nok forbedret, men den er ingenlunde i mål.

Næste gang Sundhedsstyrelsen inviterer til konference, så bliver udgangspunktet med garanti anderledes. Så er der ingen artikel i Lancet, og så skal Sundhedsstyrelsen måske inviterere folk med, som slet ikke er tilfredse, og som tværtimod har idéer til, hvordan det kan gøres meget bedre. I Kræftplanernez gamle dage var det folk som Johannes Gaub og Søren Laurberg som ikke accepterede tingenes tilstand.

Narj, hvor har vi brug for den slags igen.

 

About the Author

Kristian Lund

Kristian Lund

Kristian Lund er redaktør på Sundhedspolitisk Tidsskrift, tidligere chefredaktør på Dagens Medicin og en af landets mest vidende debattører på sundhedsområdet.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift