Hvorfor fyrer regionerne den ikke af til generalforsamlingen?

Skrevet d. 21. marts 2018

Så skal vi til det igen, Danske Regioners generalforsamling. Den er i morgen, torsdag 22. marts i Centralværkstedet i Aarhus.

Gaaab, en pinefuld oplevelse for de, der ønsker, at regionernes hovedopgave, sundheden, på enhver måde skal fremmes. Den mulighed forspilder regionerne nemlig hvert eneste år, fordi man stiller sig tilfreds med arrangementer, som er mindre interessante end et tupperwareparty for mænd

Regionernes generalforsamling står aldeles i skyggen af "konkurrenten" Kommunernes Landsforenings tilsvarende arrangement, Kommunal Politisk Topmøde i Aalborg. Se, det lyder straks fra begyndelsen som et arrangement, som har noget på hjerte. Sådan er det også ofte. I år var programmet faktisk kedeligere end sædvanligvis (se det HER). Alligevel lykkes det at tiltrække virkelig mange politikere af betydning til det årlige topmøde i Aalborg.

Men normalt er der masser af energi i Aalborg, og derfor dukker hele det politiske pressekorps op, anført af DR og TV2, og her lanceres da også værdifulde debatter.

I Centralværkstedet i Aarhus bliver det mest oplivende, når forsamlingen skal kåre ’Årets Borgerinddragende Initiativ’. Det sker, efter det oplyste, for tredje år i træk. Tak skæbne, jorden skælver. Men sådan set ret betegnende for organisationens evner – og vilje – til sætte en dagsorden.

Hvor er Danske Regioners ambitioner blevet af? Hvorfor i alverden bruger Adam Wolf, topdirektøren i foreningen, og hans folk, ikke lejligheden til eksempelvis at lancere nye, stort anlagte visioner på sundhedsområdet eller til at sætte sundhedsproblemer alvorligt til debat? Et-eller-andet som bare har et minimum af chance for at skabe noget?

Jo, der skal da snakkes om psykiatrien (og så ved vi, at ansvaret for elendighederne skal lægges på bevillingerne), og der er udstillinger om de nye store hospitaler (og så ved vi, at initiativerne skal skamroses – og i hvert tilfælde ikke sættes til debat).

Men det er slet ikke tilstrækkeligt, hvis denne generalforsamling - undskyld mig - skal sparke røv. Så skal der lanceres nyheder, rigtige nyheder med aktuelle undersøgelser, internationale sammenligninger, oplæg, der kan få folk op af stolene og bidrage til ægte debat, og de skal ikke udelukkende dreje sig om regionernes ve og vel.

Der må skabes en parathed til selverkendelse og debat om regionernes præstationer. Patienterne og borgerne skal på banen, akkurat som regionernes ansatte på hospitalerne. Internationale eksperter skal inviteres og sætte nye standarder.

Desværre savner regionerne den åbenhed, og konsekvensen er, at Danske Regioner, bortset fra den afgørende formand, sjældent stikker hovedet op over radaren.

Forleden var samtlige af Folketingets sundhedspolitiske ordførere af betydning, foruden tre regionsformand, til en konference arrangeret af en patientforening. På programmet var en række af områdets vigtigste klinikere på programmet. Der var patientcases, meget professionel ordstyrer – og der blev fremlagt en splinterny omfattende analyse. Den havde det hele, videoer, afstemninger, gode debatter. Undervejs var der indlæg fra sundhedsministeren og socialministeren. Her var en forsamling, som havde noget på hjerte, og arrangementet opnåede da også resultater.

Andre gange oplever man høringer i Folketinget. De afvikles i højt tempo og ofte med et konkret, veldefineret formål, og det bakkes op af nye analyser, gode debatter, ledsaget af patienter, og altid med eksperter, der vil opnå noget, og så selvfølgelig en forening, som håber at få sat skred i en sag.

Ofte er den slags sponsoreret af industrien, og virksomhederne har selvfølgelig et ærinde – nøjagtig lige som alle andre i lokalerne.

Pointen er, at når man har et formål, man føler for, og som kreative hjerner har forsøgt at give liv – så sker der noget.

Alt det kunne Danske Regioner lære af, og penge kan velsagtens ikke være problemet. Men det forudsætter, at der er en gnist derinde i regionsgårdene, og det kan man en gang imellem tvivle på, at der er.

Danske Regioner virker rent ud sagt nervøs for sin egen skygge, og den frygt, eller er det bare mangel på handlekraft, kan få katastrofale konsekvenser. Selvom det nærmest foregår i det skjulte, er der stadig partier som vil lukke regionerne ned, så snart de får magt, og det synspunkt kan hurtigt igen blive populært inde på Christiansborg.

Det vil bare ikke forbedre det danske sundhedsvæsen at overdrage området til staten. Det bliver med garanti ikke billigere, og det bliver ikke mere effektivt. Regionerne har faktisk vist, at de kan udvikle gode regionale løsninger på regionale sundhedsudfordringer. Hvis staten havde siddet på sundhedsvæsenet, så ville løsninger være blevet nationale og derfor enten dårligere eller dyrere – ikke bedre og billigere.

Men regioner skal i gang med arbejdet med eget image. Den aktuelle strategi er ekstremt gammeldags - og så er den altså ovenikøbet livsfarligt.

Indtil da er der ingen grund til at troppe op i Centralværkstedet i Aarhus. Der er også ’Langt fra Borgen’ i tossen, efterfulgt af ’Barnaby’.

About the Author

Kristian Lund

Kristian Lund

Kristian Lund er redaktør på Sundhedspolitisk Tidsskrift, tidligere chefredaktør på Dagens Medicin og en af landets mest vidende debattører på sundhedsområdet.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift