Bland jer uden om politikere - det er småpenge

Skrevet d. 03. maj 2017 i kategorien Politik

Man kan ikke komme udenom, at PLO har en god sag, når den opfordrer Folketingets sundhedsudvalg til at holde nallerne fra overenskomsten mellem PLO og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN). Netop den opfordring sendte organisationen til Folketingets sundhedsudvalg i går aftes.

I dag sender regeringen som varslet et lovforslag om fastsættelse af et økonomiloft for almen praksis i høring. Det fremgår af et såkaldt høringsbrev. Både Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Konservative støtter ministeren i at forlænge økonomiloftet.

Efter seks måneders fremgangsrig forhandling mellem parterne gik det galt, og begge parter er enige om, at det, der adskiller dem, er sølle 124 mio. kr.

I et sundhedsvæsen som koster over 150 mia. kr. - og hvor almen praksis håndterer 5,7 millioner patienter og koster knap 8 mia. kr., -- er der tale om en rynke i verdenshavet.

Det er – undskyld mig - direkte barnligt, at det beløb skal skille parterne på et område som er helt afgørende for fremtidens sundhedsvæsen.

Det er indlysende, at PLO ikke er grisk. Sådan var det heller ikke sidste gang, men dengang havde regionerne måske en bedre sag, da de overbeviste Folketinget om, at der skulle gribes ind.

Men denne gang – Nej. Det kan man ikke være bekendt. Hvis man vil tilsidesætte den ene forhandlingsparts ret til en forhandlingsløsning, så skal afstanden og formålet være mere alvorligt.

Helt ærligt, kan Socialdemokratiet virkelig være med til et indgreb med udgangspunkt i så beskeden forskel. Kan du virkelig det, Flemming Møller Mortensen? 

Og Venstre, som baserer sin vision for sundhedsvæsenet på en velfungerende almen praksis, giver det så mening, at favorisere den ene part omkring et forhandlingsbord. Og hvad med Dansk Folkeparti, som i går gik med til at reparere økonomien for landets boligejere med 20 mia. kr. Denne sag drejer sig til sammenligning om få promille.

Kan regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, SF og Radikale, som kunne enes om at investere et tocifret milliardbeløb i olie- og gasudvindingen i Nordsøen, virkelig ikke medvirke til at skabe en løsning for almen praksis, som koster en brøkdel og som handler om en hjørnesten i det danske sundhedsvæsen. 

Kan politikere, som vil eftergive skatteunddragere milliarder i skyld, virkelig i fuldt alvor håndtere en sag om 124 mio. kr. til et nøgleområde i sundhedsvæsenet med uhørt brutalitet? 

Skal almen praksis virkelig kastes ud i alvorlig krise på grund af et beløb, som er mindre end hvad Kræftens Bekæmpelse kan samle ind på en omgang Vild med Dans? 

Det er ikke anstændigt. Det er ubegribeligt, faktisk en pinlig tilsidesættelse af, hvad der er væsentlig og ikke væsentligt for danskernes sundhed. 

Særligt ubegribeligt er det når man ser hvad parterne faktisk har kunnet enes om, nemlig:

1. Konkrete initiativer, der skal forbedre lægedækningen i hele landet

2. Opgaveflytning fra sygehusambulatorier til almen praksis, herunder for patienter med type 2-diabetes og KOL

3. Opprioritering af sygebesøg, både i hjemmet og på de kommunale pladser og plejecentre

4. Målrettet indsat mod borgere efter sygehusindlæggelse. Giver almen praksis et større ansvar, så de svækkede borgere ikke bliver ”tabt” i sektorovergangen

5. Borgernære forløbsplaner for KOL og diabetes med det formål at sikre hver enkelt patient overblik og viden om eget forløb og behandlingsplan

6. Initiativer, der skal hjælpe klinikkerne med at bruge mere tid på de borgere med alvorlig og kronisk sygdom, der har mest behov for læge - og lidt mindre på de raske og knap så syge

7. Styrket indsats over for borgere med lungesygdom, herunder børn med astma

8. Særlige indsatser i almen praksis over for borgere med kræftsygdom

9. Omlægning af de praktiserende lægers kvalitetsarbejde, herunder bedre og mere efteruddannelse af praktiserende læger og deres personale

10. Bedre deling af sundhedsdata på tværs af sektorerne og fortsat digitalisering i klinikkerne

Denne liste er hentet fra PLO, men den ligner en afskrift af regionernes version.

Kendsgerningen er – som det fremgår - at parterne reelt har forhandlet sig frem til en endog fremragende løsning for det danske sundhedsvæsen. Med denne aftale kommer almen praksis i bevægelse. 

Men så er det hele faldet til gulvet, fordi PLO vurderer, at økonomien i aftalen ikke er tilstrækkelig til, at den kan tiltrække fremtidens læger til almen praksis. Det er nemlig forklaringen, og det er vel en legitim forklaring i en tid, hvor dette speciale netop ikke magter at få tag i næste generation. 

Og derefter har ingen af parterne vist nogen som helst fleksibilitet.

På den baggrund burde opfordringen til Folketinget ikke handle om et indgreb. Nej, det burde handle om en løsning. Det er hvad Folketinget burde levere. Det er absurd, hvis en god aftale, skal forkastes og erstattes af modvilje, ulyst og manglende motivation, alt sammen på grund af bagateller.

Almen praksis har krav på en ordentlig behandling denne gang.

About the Author

Kristian Lund

Kristian Lund

Kristian Lund er redaktør på Sundhedspolitisk Tidsskrift, tidligere chefredaktør på Dagens Medicin og en af landets mest vidende debattører på sundhedsområdet.

Leave a comment

Please login to leave a comment. Optional login below.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift